Transport
 Vindkraft/vindenergi
Om vindkraft
Vindkraft på Folkecenteret
Vindkraft i Danmark
PTG vindmøllen
Godkendte vindmøller
Poul la Cour - den danske vindmøllepioner
Vindmøllelaug i Danmark
3. årgang af Vindkraftens historie
Husum messe for vindenergi 2008
Historisk dag for vindenergi
Vindmøllers tekniske forhold
Rekordhøj produktion fra vindmøllerne i januar 2007
Vinden dækker 56% af elforbruget
Husum wind 2007
Hvorfor tog Danmark føringen indenfor vindmøller?
  Et vindmøllelav blev nedlagt
Fuglestudier ved vindmølleparkerne Horns Rev og Nysted
Dårlig økonomi i vindmøller
Godkendelse af vindmøller
Historiske vindmølle artikler
Små vindmøller i rivende udvikling
Galleri
Publikationer & downloads
Vindmølle links
 Biomasse/Biogas
 Solenergi
 Bølgekraft
 Arkitektur
 Regulering i el-systemet

Et vindmøllelav blev nedlagt.

Offentliggjort i Politiken 6. februar 2006.

Fremtidens vindmøller bliver enkeltmandsejede. Det er en trist og urimelig udvikling.
Af Jane Kruse, mølleløs formand for Hornstrup Mark Møllelaug

Denne historie er om en 200 kW fællesmølle, der blev rejst i januar 1988 i Kallerup i Thy, fordi 49 personer sammen tog en beslutning og købte en mølle. Lavets medlemmer har siden da mødtes på kroer en gang om året for at afholde generalforsamling, udlodde et udbytte på 3.000 – 6.000 kroner per familie samt lytte til foredrag om vindenergi og fremtidens energiforsyning.

Det kapitel er slut. Møllen er solgt. En mølle som vores kan dække 100 familiers strømforbrug. Men regeringen vil have større vindmøller. Lavet fik som led i regeringens skrotningsordning fra flere sider et så stort og fristende tilbud, at generalforsamlingen i år sagde ja til at sælge møllen og opløse fællesskabet.

Fra starten, da vindmøllerne blev sat op, var de en folkelig succes. Man snakkede sammen med naboer, kolleger og i vennekredsen om, hvordan man sammen kunne gøre noget for miljøet. Østdanmark tog stort set ikke del i denne udvikling. Det skete i Jylland, og de jyske virksomheder så snart de muligheder, der lå for fødderne af dem, og blev efterhånden til store vindmøllefabrikker og lidt senere internationalt førende.

Mere end 150.000 familier på landsplan var parat til at sætte penge i udviklingen. Politikerne gjorde deres del af arbejdet og sørgede for, at fællesmøllerne kunne blive tilsluttet elnettet, bruge nettet til den forureningsfrie strømproduktion, og prisen per kWh var garanteret.

Fremtidens møller vil blive enkeltmandsejede. At ejerskabet til vindmøller går fra fællesejede møller til enkeltmandsejede møller med indtjening i millionklassen har skabt modstand mod vindkraft. De tidligere så kære vindmøller er blevet til pengemaskiner.

En af årsagerne er vindmølleplanlægningen. Planlægningens konsekvens er, at der kun kan opstilles møller på ganske bestemte matrikler. Rettigheden til opstilling bliver ikke længere delt mellem landsbyens borgere og naboer. Den heldige markejer skynder sig at udnytte den af planlæggerne udpegede plet, køber en megavindmølle og kan nu de næste 17 år se frem til, at vinden blæser millionerne ned i lommen.

Naboerne skal fortsat se, høre og mærke møllen, leve med den forandring, en vindmølle skaber i det omgivende miljø, men uden at få medejerskab og del i de penge, der strømmer til lokalområdet. Mølleejerens konto vokser og vokser ved salg af over 5 millioner kilowatttimer om året – nok til 1.200 familiers strømforbrug – og en dag kan den af planlægningen begunstigede mølleejer også købe naboens grund, gård og marker og ja, hvem ved.

Det er på høje tid, at politikerne griber til handling. Ejerskab af vindmøller må efter min mening kun være lav og kommuner, medmindre det drejer sig om husstandsvindmøller med en produktion, der svarer til ejerens eget forbrug. Derved vil indtjeningen komme i lokal og social balance; værdierne, der skabes, kommer fællesskabet til gavn, og vindenergi vil på ny få folkelig opbakning.

Efterskrift:
Det er forunderlige love, politikerne har lavet. Man frister ejerne af fællesmøllerne og giver næsten lige så meget for en 17 år gammel vindmølle, som den kostede som ny. Møllen blev solgt 1. oktober i 2005 for 950.000 kroner. Resultatet er, at velfungerende anlæg nedtages.

Liberalisering og markedsprincipper blev det nye paradigme med den konsekvens, at i perioden 2003 - 2007 faldt installationen af ny vindkraft i Danmark til næsten 0 MW.

Jane modtog mange støtteerklæringer efter denne artikel. Hun blev kontaktet af medlemmer af seks andre kooperativer som havde været igennem de samme ting - 2 blev betalt endnu mere for deres vindmøller. Desuden ringede to organisationer og fortalte, at de ikke engang var klar over at denne situation var opstået. De var blevet overbevist om at den var en god ide at tage små vindmøller ned og erstatte dem med nye store, men Janes artikel ændrede deres opfattelse.