Vindmøllemyter

maj 2010

På Folkecenteret får vi ofte henvendelser angående vindmøllers sikkerhed og påvirkning af miljøet.

Mange tror, fejlagtigt, at vindmøller er skadeligt for dyrelivet og for eksempel dræber tusindvis af fugle, men det er ikke tilfældet. Canadian Wind Energy Association har lavet en oversigt over forskellige vindenergi myter, som de afviser med fakta.

Myte nummer 1: Vindmøller er støjende
Fakta: Den tekniske udvikling gør at vindmøllerne støjniveau konstant bliver lavere. Desuden er der strenge afstandskrav til vindmøller og bebyggelse.

Myte nummer 2: Vindmøller dræber fugle
Fakta: Ganske få fugle dræbes hvert år, fordi de flyver ind i vindmøllevinger. Undersøgelser viser at langt flere fugle bliver dræbt ved at flyve ind i bygninger, biler og andre køretøjer, eller af katte.

Se rapport her.

Myte nummer 3: Vindmøller udsender infralyd, som skader mennesker og dyr
Fakta: Dr. Geoff Leventhall har i en rapport for det engelske ministerium for miljø, fødevarer og landbrug fra år 2003 afvist at der skulle være nogen infralydsproblemer med vindmøller.
Se rapporten her.

Myte nummer 4: Bygningen af en vindmøllepark forbruger mere energi end den producerer
Fakta: Efter 3 til 5 måneder har en vindmølle produceret elektricitet nok til at opveje energiforbruget ved dens fremstilling. Levetiden på en vindmølle er omtrent 20 – 25 år, så en vindmølle producerer meget mere energi end der bruges til dens fremstilling.

Myte nummer 5: Vindkraft er dyrt
Omkostningerne ved vindkraft er faldet drastisk gennem de seneste år og i dag er vindkraft konkurrencedygtig med fossile brændsler som kul og olie. Dertil kommer at vindkraft kan eksistere overalt og ikke skal importeres fra udlandet.

Kilder:

Canadian Wind Energy Association

Embrace the Wind