Vindkraft til skibe.

Af Nicolaj Stenkjær, januar 2008.

En effektiv måde at reducere skibes brændstofforbrug på bliver fremhævet af det tyske firma SkySails – konceptet går ud på at anbringe et sejl på størrelse med en fodboldbane til et skib og dermed anvende vinden til at drive skibet fremad og spare på brændstoffet.

Skysails koncept består af et bugseringssejl med reb, et system når sejlet skal sættes op og tages ned og et automatisk kontrolsystem. Autopilot software overvåger data fra sejlet og laver justeringer for at sikre dets optimale position. Firmaet tilbyder et vejrbaseret rutesystem, der skal sikre at skibe sejler under optimale vindforhold.

Sejlet er sædvanligvis 300 meter over havniveau, hvor vindene kan være op til 50% stærkere end ved havniveauet. Det første skib, som anvender dette system, Beluga Skysail, forventes at tage af sted fra Tyskland i denne måned (The Guardian skriver at det skal til Venezuela og The Times skriver at lasten meget passende består af vindmøller fra Esbjerg til Houston, Texas).

 Når skibet er et stykke fra land vil det opsætte et 160 m2 stort sejl, som ifølge vindtunnel tests og forsøg på havet vil spare 10-15% af den olie, som skibet normalt ville anvende. Med tiden vil sejlet blive kombineret med et større sejl og dermed spare op til 30-35% brændstof. En forudsigelse spår at man dermed kan opnå en besparelse på op mod US$10 millioner i løbet af sejlets levetid.

Skysails modtog i 2007 den tyske del af Den Europæiske Solpris for en enestående indsats for brug af vedvarende energi indenfor transport. Præsentationsfilmen fra prisoverrækkelsen kan ses her.

 

Vindkraft til skibe, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Vindkraft til skibe, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi