Byvindmøller

Af Nicolaj Stenkjær, september 2011

 

Firmaet Logik & Co. er et byggefirma med fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed. Siden efteråret 2009 har firmaet importeret Danmarks første byvindmølle, det vil sige en lille vindmølle, som egner sig til opsætning i byer.

 

I august 2009 fik Logik opsat en byvindmølle på deres eget tag og senere opsatte de en række forsøgsmøller rundt om i København for at se om byvindmøllerne egnede sig til danske forhold.

Fra januar 2010 tager Logik & Co. imod bestillinger fra boligforeninger, virksomheder og private over hele landet.

Prisen vil for det meste ligge mellem 35.000 og 65.000 kr. Det er eksklusiv moms, men inklusiv opsætning, installation og tilslutning til ejendommens elnet. Det billigste vil være at installere byvindmøllen i forbindelse mednybyggeri eller renoveringer og styk prisen vil falde, hvis der skal leveres flere møller til samme tag.

Med denne pris forventer Logik & Co., at byvindmøllen er tilbagebetalt på mellem 15 og 20 år med de nuværende elpriser. Logik & Co. kan eventuelt tilbyde en finansieringsordning i samarbejde med Merkur Bank, som har mange års erfaring med investeringer i miljø.

Logik & Co. tilbyder en tysk model, som er omtrent 2 meter høj og har lodrette vinger.

Læs mere om byvindmøller hos Logik & Co.

Læs mere om vertikale vindmøller her.

 

Neden for ses en vertikal vindmølle, der egner sig som byvindmølle.

Byvindmøller, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi