Velomobil

af Nicolaj Stenkjær, juni 2010

 

Velomobil, cykelbil, kabinecykel eller liggecykel er en kombination af cyklen og bilen. Velomobilen opstod i Skandinavien omkring anden verdenskrig, hvor der var mangel på brændstof, men forsvandt igen da økonomien blev bedre i 1950erne. Danskeren Carl-Georg Rasmussen genopfandt konceptet i forbindelse med oliekrisen i 1973 og kaldte sin version Leitra (Let Individuel Transport).

Velomobilen har bilens komfort, sikkerhed og ikke mindst beskyttelse mod regn og blæst, da den er overdækket og giver samtidig god motion, da den er pedaldrevet. Velomobilen er let og aerodynamisk formet, så den ikke kræver så meget energi som en almindelig cykel. Det er lettere at holde balancen på den, da den er trehjulet.

Vægten er ca. 30 kg og verdensrekorden er 130 km/t, men de fleste vil køre med en hastighed omtrent som en racercykel. Prisen for en velomobil ligger omkring 50.000 DKK, men man kan tjene lidt penge ved få reklamer på siderne.

Fordele ved velomobilen:
- Bedre balance end almindelig cykel
- Billigere end biler
- Cyklisten sidder i tørvejr og læ
- Ingen afgifter eller forsikring
- Motion
- Mindre luftmodstand
- Mindre støj og forurening

Links

Cykelvalg.dk

Forum for kabinecykler

Velomobile.info

Velomobil.se

Leitra.dk

YouTube

Wikipedia

 





 

 

Velomobil, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Velomobil, kilde: Leitra.dk