LPG til transport

Af Nicolaj Stenkjær, februar 2010

Mange danske biler kørte i perioden 1960 – 1990 på LPG gas (Liquified Petroleum Gas) også kaldet GPL, LP Gas eller autogas.

 

LPG er en flaskegas, der er et biprodukt fra raffinaderiernes forarbejdning af olie. Årsagen til at stort set ingen kører på dette brændstof i Danmark i dag er at afgiftsreglerne blev lavet om i 1980erne. Men der er fortsat nogle få tankstationer tilbage som tilbyder LPG gas og i Norge er der omtrent 25.000 biler, der har LPG som drivmiddel.

Fordelene ved LPG biler er, at almindelige biler forholdsvist let kan bygges om til at køre på LPG gas og der findes ombygningskit til almindelige benzinbiler.

LPG gas skal ikke opbevares under et højt tryk, men kun behøver et driftstryk på 10 bar, hvilket er meget lidt set i forhold driftstrykket for naturgas, der er på 200 bar. Det lave tryk gør det lettere at bygge gastanke.

LPG biler har et CO2 udslip på niveau med almindelige benzinbiler og et højere partikeludslip end naturgas, så der er ingen miljøfordel. Et andet problem er eksplosionsfaren, der er ganske stor.

Danmark har tidligere haft mange bybusser, der kørte på LPG gas, men de er også på vej væk.

Links
Naturgas i den danske transportsektor

Naturgas køretøjer i Danmark

Ingeniøren

Forum fpn.dk

Konverteringskit til LPG

Shell
 

 
 


 

 

LPG konverteringskit, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Kilde: http://www.iwemaenterprise.nl/LPG_kit.htm