El-lagring

Af Nicolaj Stenkjær, februar 2009

 

I det følgende gennemgås forskellige former for el-lagring.

1. Elektrokemiske genopladelige batterier.
Dette er batterier, som får tilført elektrisk energi, der optages af en elektrode, som afgiver det til en anden elektrode. Denne proces kan gentages mere end 1.000 gange.

En ny variant af denne type batterier er redox batterier, der indeholder en sejtflydende elektrolyt. Når elektrolytten er afladet bliver den suget bort og erstattet med en nyopladet. Denne proces tager kun få minutter, afhængig af batteriets størrelse og dermed spares der meget tid. En væsentlig ulempe ved mange af de øvrige batterier er den lange opladningsperiode.

2. Elektrostatiske lagre
Herunder kan nævnes superkondensatorerne, som lagrer strøm i en fast elektrolyt. De er lette og kan være meget små, men er endnu ikke meget udviklede. En stor fordel er at de kan genoplades flere millioner gange, hvilket er langt mere end andre batterityper.

3. Svinghjul
Svinghjulet er en form for elektromekanisk lagring – et cylindrisk legeme drejer om en akse og energiindholdet vokser. Svinghjulet er ikke så udviklet, men det forsøges at øge omdrejningstallet og mindske friktionstabet ved hjælp af magneter.

4. Trykluft
Trykluft bliver anvendt til lagring af el indenfor flymotorer og visse formel 1 biler. Teknikken fungerer således, at luft under højt tryk presses ind i beholdere, hvor det efter behov kan sætte en motor eller generator i gang. I 1999 blev den første bil som kører på trykluft præsenteret. Trykluft er velegnet til køretøjer da vægten er lav, opladningen kan ske hurtigt og luftbeholderen kan oplades et uendeligt antal gange.

5. Elektrodynamisk lagring
Her er der tale om en elektromagnet, hvor superledende spoler skaber et magnetfelt, hvorfra der kan hentes elektricitet. Denne teknik er endnu ikke særlig udviklet og en væsentlig ulempe er, at systemet er tungt og komplekst og de superledende spoler skal nedkøles til minus 170 grader.

6. Brint
Brint er en velkendt teknik til lagring, som foregår ved at man ved hjælp af elektrolyse i vand spalter el i brint og ilt. Brint har en høj energitæthed, det vil sige at det kræver et lille lagringsvolumen, men ulemperne er at det er eksplosionsfarligt og at omformningen af en energiform (el) til en anden (brint) giver et stort energitab, helt op omkring 70%. (Dette tal er når man laver el til brint og derefter lagrer det, selve omdannelsen af el til brint giver et tab på ca. 30 -35%).

Se en skematisk oversigt over mulighederne for el-lagring her.