Batterier

Af Nicolaj Stenkjær, februar 2009.

 

I modsætning til andre energiformer, såsom olie, gas, træ og kul skal elektricitet anvendes, mens det bliver produceret og kan kun blive lagret i mindre målestok, hvortil man anvender batterier.

Batteriet blev opfundet den 20. marts 1800 af professor Allessandro Volta, som havde fremstillet et apparat, der kunne afgive varig strøm. Der var tale om plader af sølv og zink, som blev holdt adskilt af stof vædet i saltopløsning, dette kaldes for det galvaniske element eller Voltas element.

I 1887 blev forgængeren til nutidens tørbatterier udviklet af danskeren Wilhelm Louis Frederik Hellesen, som samme år satte det i serieproduktion på sin egen fabrik, Hellesens.
I dag anvendes batterier i stort antal til mange forskellige elektriske apparater.

Batterier mister energi selv om de ikke er i brug, dette kaldes selvafladning, og derfor har de en begrænset levetid. Varme forkorter levetiden, mens kulde forlænger den.

Brugte batterier skal afleveres bestemte steder, da de er skadelige for miljøet.

Se oversigt over behandling af batterier her.

Hvordan virker batterier?
Et batteri består af en positiv elektrode (anoden), en negativ elektrode (katoden) og elektrolytten, som virker kemisk på elektroderne. De to elektroder er forbundet af en ekstern strømkreds (f.eks. et stykke kobbertråd). Elektrolytten virker som en ionleder for overføringen af elektroner mellem elektroderne.

 

Typer af batterier
Der er flere forskellige typer af batterier:

Primærbatterier

Husholdningsbatterier
Den mest udbredte batteritype, anvendes i radioer, kameraer, lommelygter m.m. Der findes to typer af husholdningsbatterier: det alkaliske batteri og brunstensbatteriet.

Knapcellebatterier
Knapcellebatterier er meget små batterier, som anvendes i små elektroniske apparater.

Sekundærbatterier (genopladelige batterier)
Der er flere forskellige typer af genopladelige batterier.

Nikkel-cadmium-batterier (NiCd)
NiCd-batterier har gode højbelastningsegenskaber og er velegnede til for eksempel håndværktøj m.m.

Nikkel-metalhydrid (NiMH)
NiMH-batteriet har en høj energitæthed og giver op til 50% længere driftstid end tilsvarende NiCd-typer. NiMH-batterier er derfor blevet et naturligt miljømæssigt alternativ til erstatning af NiCd-batterier i trådløse telefoner og videokameraer.

Lithium-ion (Li-Ion)
Lithium-ion batteriet har den højeste energitæthed af de genopladelige batterier og er derfor særligt velegnet til at strømforsyne bærbart udstyr, hvor det er vigtigt med lav vægt og længst mulig driftstid fx mobiltelefoner.

Lithium-ion batteriet har også forholdsvis gode miljøegenskaber, men desværre er lithium en begrænset ressource, der er svært tilgængelig.

Ladning og genopladningstiden er kortere end øvrige former for batterier.

Blybatterier
Blybatterier anvendes oftest i biler og både som startbatteri på grund af deres relativt lave pris. Blybatteriers største ulempe er at de er miljøfarlige.

Links

Batteriforeningen 

Wikipedia

Electricity Storage

Electropedia - blandt andet en grundig gennemgang af batteriets historie