Bioetanol.

 

Nicolaj Stenkjær, november 2008.

 

Bioetanol eller bioethanol er et biobrændstof, som er fremstillet af plantemateriale og dermed er det muligt at dyrke sit eget brændstof blot man har adgang til landbrugsarealer.

Bioetanol er det samme som etanol, men nogle vælger at sætte betegnelsen "bio" foran, så det lyder mere miljøvenligt.

Der tales om to forskellige typer af bioethanol: første og anden generation. Fremstillingen af 1. generations bioetanol foregår ved at man destillerer sukker- og stivelsesholdige afgrøder som korn, majs, sukkerroer og sukkerrør. Denne fremstillingsmetode er velkendt blandt andet fra alkoholproduktion, hvor gær omdanner sukker til ethanol. Sukker og vand bliver tilsat og så venter man i et par dage på at der bliver dannet alkohol. Herefter destilleres massen ved at varme den op og etanoldampene adskilles fra vanddampen, så man får finsprit - eller E100, som det kaldes, når det skal anvendes til transport.

En bil der kører på ethanol vil stadig udskille CO2, men kun det som planterne optog under deres opvækst og derfor benævnes bioethanol som CO2 neutral.

Imidlertid er landbrugsarealer en begrænset ressource og der er desuden kritik af at der anvendes fødevarer til fremstillingen af bioetanol, mens mennesker sulter andre steder i verden.

Første generations etanol fortrænger fødevarer og påvirker dermed fødevarepriserne, som dog også påvirkes af spekulation, landbrugsstøtte og olieprisen.

Derfor forskes der intenst i 2. generations biobrændstoffer. 2. generations bioethanol er baseret på land- og skovbrugets restprodukter som eksempelvis halm, træflis og papiraffald. Dette har meget store fremtidsperspektiver, fordi man dermed kan udnytte affaldsprodukter til transport, men teknologien bag 2. generation er meget mere kompliceret end teknikken bag første generations etanol.

Desuden har anden generations bioetanol den fordel at råvarerne er billigere end råvarerne til første generation, fordi der er tale om restprodukter.

Alligevel kan miljøfordelene ved anden generations ethanol diskuteres. Hvis der eksempelvis anvendes halm til fremstilling af etanol, så fratager man jorden kulstof og udpiner på længere sigt jorden.

Et andet problem med anden generations etanol er, at der anvendes meget energi i fremstillingsprocessen. Men hvis denne energi kommer fra industriens overskudsproduktion, så er det ikke et stort problem.

Bioethanol anvendes i dag fortrinsvis i Sydamerika, hvor især Brasilien anvender sprit fremstillet af sukkeret i plantematerialer, særligt sukkerør.
I Europa bliver ethanol oftest anvendt, når det er blandet med benzin – med op til 85 % ethanolindhold. I Danmark markedsføres Bio95, som er benzin med 5 % indhold af bioethanol. E85 fra Sverige indeholder 85 % ethanol.
Bilen kører ikke så langt på literen når man anvender ethanol, fordi energiindholdet er 35 % mindre.

Krav til bilen
Biler, der er beregnet til benzin, kan uden videre problemer køre med op til 5 % iblanding af ethanol, men for at køre på højere blandingsforhold kræver det nogle ændringer af motoren og dens styringssystem. Denne konvertering af bilen vil koste omkring 5-10.000kr. Biler der både kan køre på E85 og benzin kaldes Flexifuel biler.

Bilindustrien er meget langt i udviklingen af biler, der kan køre på bioethanol og flexifuel biler er indrettede med en motor, der kan tage op til 85 % bioethanol. Disse motorer har også tekniske løsninger, der reducerer udledning af forskellige skadelige stoffer som eksempelvis NOx, CO og HC og det sundhedsskadelige og kræftfremkaldende stof benzen fra benzinen undgås helt. Desuden er bilindustrien i gang med at udvikle biler, der kan køre på ren bioethanol.

Markedet for flexifuel biler er stigende, i Sverige var 11,2 % af de nyregistrerede biler i april 2006 flexifuel biler. I Brasilien var markedsandelen af lette flexifuel biler i januar 2006 på 74 % og i USA var der 5 millioner flexifuel biler i 2005.

Dieselbiler kan også køre på bioethanol, men det kræver et tilsætningsstof til bioethanolen.

Bioethanol har været anvendt i mange år og der er ikke noget teknisk problem i at benytte det, men infrastrukturen i form af tankstationer og lagertanke skal udbygges. Bioethanol er dyrere end almindelig benzin og diesel, så det er nødvendigt med støtteordninger før det kan klare sig på markedet.

Fordele ved bioetanol
Første generations bioethanol giver en CO2 reducerende effekt på mellem 30 og 65 % i forhold til almindelig benzin og diesel, men dette afhænger af hvordan ethanolen fremstilles og hvad biprodukterne anvendes til.

Mulige CO2 reduktioner ved at bruge bioethanol:

Ethanol fra korn/majs (1. generation): 20-40 % reduktion i forhold til benzin
Ethanol fra sukkerroer (1. generation): 30-50 % reduktion i forhold til benzin.

Ulemper ved bioetanol
Bioethanol fra 1. generation har den store ulempe, at der bliver brugt fødevarer i fremstillingen af brændstof til bilerne. Det er etisk tvivlsomt at anvende fødevarer til brændstof, mens mennesker sulter.

Få din egen bioetanol tankstation derhjemme
Det er muligt at lave sit eget brændstof ved hjælp af et bioetanol minianlæg, der fremstiller bioetanol af sukker og gær, hvilket foregår fuldautomatisk.

Et sådant anlæg er dyr i anskaffelse, omkring 50.000kr., og desuden er der omkostninger til konvertering af bilen, så et realistisk regnestykke for en familie kunne se således ud:

Investering i anlæg: 50.000kr.

Konvertering af to biler: 20.000kr.

Forrentning 7%: 5.000kr./år.

Afskrivning 7år: 10.000kr./år.

Årlig omkostning anlæg efter skattefradrag: ca. 13.000kr./år.

Hertil kommer så råvarer til produktionen og energiforbruget under fremstillingen. Desuden vil bilen kun køre ca. 10km/literen på etanol mod ca. 13km/literen på benzin.

Umiddelbart ser økonomien altså ikke god ud, men fordelen er at man bliver uafhængig af de øvrige brændstofpriser og man får glæden ved at køre C02 neutralt.

Økonomien i bioethanol
Bio95 sælges til samme pris som almindelig blyfri oktan, men brændstofforbruget per km er større ved bioethanol end benzin – nøjagtig hvor meget er et motorspørgsmål. Men med det nuværende afgiftssystem er det altså økonomisk tvivlsomt at tanke Bio95.
 
Links
Biobiler

Biogasol

Hvor langt på literen

Ingeniøren

Statoil
 

 

 

Bioetanol, Nordisk Folkecenter