Transport
 Vindkraft/vindenergi
 Biomasse/Biogas
 Solenergi
Solceller
Teststation for solceller
Hvad er solceller?
Solceller i Danmark
Beregningsprogrammer til solceller
Solcelle selvbyg kursus
  Spørgsmål & svar vedr. solceller
Forhandlere af solceller
Skatteregler for ve-anlæg
Solcelleproduktion på Folkecenter lige nu
Udnyttelse af varmen i solceller
Transportable solceller
Sol tracker
Nettomålingsordningen
Solindstråling i Danmark
Inverter til solcelleanlæg
Bliv selvforsynet med el i 30 år
Termofotografering af solceller
Kombineret solcelle og solfanger - hybridsolpanel
Plastsolceller
Hvordan fungerer solceller?
Solcellepriser.dk
Solcellefly
Flydende solenergianlæg
Kugleformede solceller
Byg dit eget solcelleanlæg
Tynd film vejledning
Space Based Solar Power - Elektricitet fra rummet
Silicium
Prisfald på solceller
Billigere solceller
Solcellelaug
Solar Bundesliga
Energi fra ørkenen
Solvarme
Teknologi transfer indenfor solenergi
Albedo effekten
Solkomfur
Solenergi til køling - is fra solen
Solceller på Folkecenteret
Publikationer & downloads indenfor sol
Links til solenergi
Til Folketingets energipolitiske udvalg
 Bølgekraft
 Arkitektur
 Regulering i el-systemet

Spørgsmål & svar vedr. solceller

oktober 2010, opdateret juli 2014

 

 

Nedenfor er en række ofte stillede spørgsmål angående solceller og Folkecenterets svar på dem.

Spørgsmål:
Hvorfor skal man købe et solcelleanlæg?

Svar:
- Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi.
- Fordi priserne på solcelleanlæg er faldet så meget at man kan betale
det tilbage på 10-15 år.

Spørgsmål:
Hvad er solceller lavet af?

Svar:
Solceller er lavet af grundstoffet silicium, der er et af de mest udbredte mineraler på jorden.

Spørgsmål:
Hvor bruges solceller?

Svar:
Solceller kan omdanne solens rene energi til elektricitet og kan bruges til en lang række formål. F.eks. lommeregnere, mobilopladere, havelamper, opladning af batterier i huse der ikke er tilsluttet elnettet (3. verdenslande, kolonihaver, sommerhus på fjeldet, m.v.) og nettilsluttede solcelleanlæg der producerer strøm til elnettet.

Spørgsmål:
Hvordan bliver man selvforsynet med elektricitet fra solceller?

Svar:
Med en solindstråling som i Danmark, kan et nettilsluttet solcelleanlæg på 1kWp (ca.
10m2), under gode forhold, levere op til 900 kWh pr. år. En gennemsnitlig husstand i Danmark bruger ca. 3.500 kWh el om året, så hvis man skal producere sin egen el, skal man installere et ca. 4kWp solcelleanlæg.

Spørgsmål:
Hvad er 1kWp?

Svar:
1 kWp = 1 kiloWattpeak; betyder den standardiserede eller nominelle topydelse af et solcellemodul under internationalt specifi cerede testforhold, dvs. en solindstråling på 1000W/m2 og en celletemperatur på 25 grader celsius.

Spørgsmål:
Hvor lang er den økonomiske tilbagebetalingstid?

Svar:
Det tager ca. 10 – 15 år før et solcelleanlæg er betalt tilbage, afhængigt af pris for anlægget, elektricitetspriserne, familiens el-forbrug etc.

Spørgsmål:
Hvordan er holdbarheden?

Svar:
Man regner normalt med at et solcellanlæg kan holde i 30 år. Der skulle ikke være noget i vejen for at de holder længere, men solcellerne bliver mindre effektive med årene.

Spørgsmål:
Hvordan er garantien?
De fleste producenter giver en fabriksgaranti på 2 til 5 år og effektivitetsgaranti på at solcellerne producerer 80 % efter 20 år (varierer efter fabrikat og teknologi).

Spørgsmål:
Hvad er den bedste placering?

Svar:
Det optimalt placerede solcelleanlæg har en orientering mod syd og er i Danmark monteret med en hældning på 40° fra vandret.

Spørgsmål:
Hvad er en sun tracker?

Svar:
Solceller kan også placeres på et stativ, kaldet en sun-tracker, der automatisk
følger solen fra morgen til aften og fra sommer til vinter. Ved at benytte en
sun-tracker kan el-produktionen forøges med op til 30% i forhold til et fast
monteret anlæg.

Spørgsmål:
Er der vedligehold ved solceller?

Svar:
Der er så at sige ingen vedligehold på solcelleanlæg. Man skal dog sørge for at
træer ikke vokser ind og skygger foran panelerne. Panelerne vasker normalt sig
selv i regnvejr.

Spørgsmål:
Hvad må man selv gore ved installationen af et solcelleanlæg?

Svar:
Man må selv montere solcellepanelerne på sit tag. Der skal en elinstallatør til at installere inverteren og forbinde den til solcellepanelerne. En håndværker skal bruge 10 til 15 arbejdstimer for at opsætte et 4kWp anlæg.

Spørgsmål:
Hvor lang er energitilbagebetalingstiden?

Svar:
En typisk silicium solcelle har en energitilbagebetalingstid på omkring 1½ til 3 år når den placeres i Danmark. Dvs. at dit solcelleanlæg, efter ca. 2 års drift, har produceret den samme mængde energi, som blev brugt til at fremstille det.

Spørgsmål:
Kan I oplyse mig om hvad man skal bruge til fastgørelse af solceller på eternitplader.

Svar:
Det er ret simpelt; der skrues M10 bolte ned gennem eternitplader, hvorpå aluprofiler monteres. Solceller monteres på aluprofiler.
Se side 20 her.

Spørgsmål:
Er tyndfilms solceller bedre end monokrystalinske solceller? Jeg ved godt at de fylder noget mere, men det siges at tyndfilms solceller producerer ca. 18 % mere end de monokrystallinske. Hvilken type skal jeg vælge?

Svar:
Der er forskel på tyndfilm og monokrystalinske solceller, men man kan ikke sige at monokrystallinske generelt producerer mere end tyndfilms solceller. 

Vi kan sige at vores tyndfilmsanlæg har i de første 3 måneder produceret 12 % mere end vores krystallinske. Tyndfilm producerer generelt mere i deres unge år, så forskellen regner vi ikke med er lige så stor om et år eller to. 

Om du skal købe det ene eller andet kan vi ikke generelt give nogle anbefalinger om. Vi er glade for begge vores anlæg, der jo også er forskellige at se på. Efter vores vurdering er der ikke noget forgjort i at købe det ene eller andet. De er gode løsninger begge to.
 
Så mærk efter og tænk mere på hvad I selv tror I vil blive glade for, hvordan vil de to anlæg se ud på jeres tag og hvor vil I helst handle.