Stig Vindeløv in memoriam

Januar 2009

 

Danmarks pioner inden for bølgekraft og mangeårig formand for bølgekraftforeningen, Stig Vindeløv, er død, 25. december 2008.

Læs Folkecenterets forstanders mindeord nedenfor og se desuden Bølgekraftforeningens hjemmeside her.

 

 

Stig Vindeløv

Stig forklarer en ny opfindelse.

Stig Vindeløv

 

Stig Vindeløv in memoriam.
Af Preben Maegaard, forstander, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Sdr. Ydby, 7760 Hurup Thy

Når Danmark i dag er førende indenfor bølgekraft, skyldes det mere end nogen anden enkeltperson Stig Vindeløv. Han var manden, der i begyndelsen af 1990erne fik de mange slumrende opfindere og iværksættere frem i lyset, fik dem organiseret og tilførte dem selvtillid. Senere kom der også statslige bevillinger, som satte skub i udviklingen.

I løbet af de næste tre til fem år vil der sikkert ske et kommercielt gennembrud for bølgeenergien, hvorved også de vældige kræfter, som findes i bølgerne i oceanerne, kan blive tæmmet og anvendt i menneskenes tjeneste til fremstilling af ren energi. Men nogen skal tage det første skridt og her blev Stig samlingspunktet for pionererne på området.

Stig har haft et afvekslende liv. Som ung eventyrer fløj han jetjager i Texas. Efter et alvorligt flystyrt, der kostede ham førligheden, valgte han lærergerningen. Han var lærer i Nordsjælland, deltog i kommunalpolitik og fik et ordinært liv som de fleste med hus, børn og bil.

Men han ville bruge sin tid og iderigdom på noget andet. I moden alder rykkede Stig teltpælene op og kom til Thy i slutningen af 1980erne. Jeg har siden været tæt inde på livet af ham på i hvert fald tre felter: Som ansat på Folkecenteret, i statsligt udvalgsarbejde og 14 års samarbejde indenfor den unge bølgekraftsektor.

Han henvendte sig til mig, om vi på Folkecenteret kunne bruge sådan en som ham. Det kunne vi. På det tidspunkt havde vi et stærkt team af dygtige ingeniører og udviklere og Stig fandt sin rolle. Han kom konstant med nye impulser og ideer og havde et glimrende håndelag til hurtigt at få omsat ideerne til modeller, der kunne afprøves i praksis. Det var vigtigt at finde ud af om en idé duede eller skulle skrottes, så vi kunne komme videre.

I løbet af nogle år begyndte han at udvikle de ideer og det netværk, der skulle blive afgørende for resten af hans liv og virke, indtil døden satte en brat stopper for det juledag 2008. Ikke noget med otium og at hvile på laurbærrene her. Han var konstant aktiv med planer om opfindelser indenfor vindkraft, pillefyr, cykler med sejl og på el, men mest af alt bølgeenergimaskiner. Mange af ideerne har han taget med sig i døden, men endnu for nogle få uger siden blev vi på Folkecenteret inviteret til generalprøve på en helt ny opfindelse, som Stig havde udviklet sammen med en af sine disciple, ingeniør Øjvind Boltz. Ingen kan i dag sige, om netop den maskine engang vil vise sig at være den løsning, som vil skaffe bølgeenergien det definitive gennembrud.

Men vi skal lidt tilbage i tiden til noget, der ikke er kendt i offentligheden. I begyndelsen af 1990erne sagde Stig gang på gang til mig, at han havde på fornemmelsen, at rigtig mange opfindere tumlede med ideer om maskiner, der kunne omsætte bølgernes kraft til nyttig energi. De baksede med primitive modeller derhjemme i badekaret eller ved en havnemole.

Jeg opmuntrede Stig til, at vi skulle invitere til et træf på Folkecenteret, hvor opfinderne kunne mødes, præsentere deres ideer og udveksle erfaringer. Vi regnede med, at der nok ville komme en ti stykker; der kom næsten 40! Hermed var bølgekraftnetværket skabt, som senere blev til en regulær forening. Den har siden fra sekretariatet, som lejede sig ind på Folkecenteret, organiseret den fælles indsats for bølgekraft i Danmark og givet landet en førende rolle internationalt set.
 Stig var selvskreven som formand; han var den centrale og samlende skikkelse i foreningen, som han med ildhu, dygtighed og smidighed førte igennem mange omskiftelser fra det første ret kaotiske netværk til den seriøse organisation, der repræsenterede bølgekraften i statslige udvalg, i medierne og ved konferencer i mange lande. Han fik skrevet ud til medlemmerne, fik afholdt det årlige bølgetræf og gav plads til nye initiativer.

Det ligger i sagens natur, at hver enkelt af de mange opfindere troede så meget på deres egen opfindelse, at han ville blive bølgekraftens Edison. Men hvor skjulte denne Edison sig? Det gjaldt om at finde en projektmodel, så hver enkelt opfinder fik chancen, hvad enten man var uformuende eller mangemillionær. Efter flere mislykkede eksperimenter med bølgekraftmaskiner i Danmark og udlandet med store statslige bevillinger til etablerede institutter, var vi nødt til at gå nye veje.
Tidspunktet kom i 1996, hvor der i et politisk forlig blev afsat 40 millioner kroner til de kommende års forsøg med bølgeenergi; dejlig mange penge men samtidig småpenge i forhold til, hvad der andre steder er blevet sat over styr i de såkaldt professionelle forsøg. Der blev nedsat et udvalg for bølgeenergi under Energistyrelsen med prof. dr. tech. Niels I. Meyer som formand. I udvalget sad tre medlemmer fra institutterne, mens vi var tre fra den folkelige sektor.

Stig havde en helt klar mening med udvalgets arbejde. Vi skulle støtte og fremme ”den folkelige ingeniørånd” indenfor bølgekraften. Det vakte stor usikkerhed blandt udvalgsmedlemmerne fra institutterne, om dette nu også var noget, man kunne forsvare at bruge skatteydernes penge på. Løsningen blev som Stig gerne ville have det. Hver opfinder kunne via Bølgekraftforeningen hos Stig få bevilget 50.000 kroner til at bygge en model. Den kunne opfinderne så afprøve på Folkecenterets nyopførte prøvestation i Helligsø. De mest vellykkede opfindelser kunne senere hos Energistyrelsen få omkring 300.000 kroner til mere professionelle modeller og afprøvninger. Nogle få af opfindelserne fik efter en omhyggelig vurdering væsentligt større tilskud fra staten til en tredje fase.

Summa summarum af dette forløb er, at vi i 2001 ved at mobilisere den folkelige ingeniørånd globalt set fik bragt Danmark i front indenfor bølgekraften, ligesom vi 20 år tidligere havde gjort det indenfor vindenergien. Det var ikke pengepungens størrelse, men opfindelsernes kvalitet og opfindernes dygtighed, ildhu og udholdenhed, der var afgørende for succes.

I dag er der nogle få typer danske bølgekraftmaskiner, som nyder international anerkendelse. Det pinte Stig, at udviklingen af 8 til 10 andre lige så lovende opfindelser i 2001 blev sat på stand-by af regeringen, som nedlagde bølgeenergiudvalget, hvorved megen værdifuld viden gik tabt.

Vi nød på Folkecenteret megen gavn af Stig som underviser indenfor bølgeenergi både for danske og udenlandske studerende. Han kendte ned i detaljen alle eksisterende bølgeenergimaskiner i verden, deres stærke og svage sider samt deres udviklingspotentiale. Han øste generøst af sin enorme viden. Når den gamle lærer rigtig kom op i ham, var han i bedste forstand den selvbestaltede professor, der evnede at gøre det komplicerede enkelt og begribeligt. Mange er Stig taknemmelig for, at han gav dem en grundlæggende indsigt i bølgeenergiens teori og praksis.
Stig var et ydmygt, flittigt og nøjsomt menneske. Han brugte uden tanke for egen vinding alle sine kræfter til gavn for menneskeheden, også selv om hans personlige liv ikke altid var en dans på roser. Han havde træben, men trodsede det ved konsekvent at lade bilen stå. Skulle han til møde i København kom cyklen med i toget, så han kunne transportere sig rundt i hovedstaden. Mange har mødt ham på cykel i Thys stride vestenvind selv på mørke vinterdage. Andre ville også være slået ud af ikke i mange år at have forbindelse til sine børn. Men Stig bed det i sig og holdt ud ved at arbejde for det, der gav livet mening trods alt.

Stig var dybt foruroliget over det moderne industrisamfunds kurs mod en økologisk katastrofe, men personligt gjorde han, hvad han kunne for at skabe praktiske løsninger på fremtidens energiforsyning. Allerede i 1980erne indså han, at ved solens, vindens og bølgernes kraft kunne vi frembringe al den energi, der skulle til for erstatte kullene og olien, som mere end noget andet skaber de accelererende klimaændringer, foruden at de en dag også slipper op.

Stig havde på egen krop oplevet, at selv efter årtiers forskning og udvikling er bølgekraften endnu ikke kommerciel. Så der er ingen tid at spilde! Det bedste minde over Stig vil være en videreførelse af hans livsværk og vision om den folkelige ingeniørånd som den bærende kraft for den fortsatte udvikling af bølgeenergien og vedvarende energi i øvrigt.