Brunkul

af Nicolaj Stenkjær, marts 2010

 

Brunkul er et fossilt brændstof, der er dannet af forhistoriske planter, som er kommet under tryk i et iltfattigt miljø. På samme måde er planter blevet til tørv, kul, diamanter, olie og gas. Det afhænger af plantematerialet, trykkets styrke og tiden, hvilken type fossilt brændstof der dannes.

Udvindingen af brunkul sker blandt andet fra tidligere søer og derfor er vandindholdet i brunkul ofte højt. Brunkuls brændværdi er relativ dårlig på grund af et stort indhold af vand- og askeindhold og indholdet af urenheder er stort. I Danmark blev brunkul anvendt op til 1970erne. Brunkul har større brændværdi end tørv, læs mere om tørv her.

Brunkul er den mest forurenende type af kul, idet den udleder meget kuldioxid, svovldioxid, nitrogenoxider og tungmetaller såsom kviksølv og cadmium.

Tyskland har verdens største udvinding af brunkul, derefter kommer USA, Grækenland, Rusland og Australien.

Brunkul anvendes mest som brændsel til elektricitetsproduktion og fremstilling af paraffin.

Brunkul ligger i de fleste tilfælde så højt, at brydningen kan finde sted i åbne miner, hvilket kan medføre store miljøproblemer. Cirka en fjerdedel af verdens kul består af brunkul. I Danmark findes de største forekomster i Midtjylland og de jyske brunkulslejer har givet store bidrag til den danske energiforsyning i perioder med mangel på importeret brændsel, først og fremmest under anden verdenskrig. Omkring anden verdenskrig blev der i Jylland produceret mere end 2 millioner ton brunkul om året. Før krigen var det kun 2,5 % af Danmarks energiforbrug, som stammede fra brunkul og tørv - i 1944 var det 44 %.

Søby brunkulsleje
Det største og mest kendte danske brunkulsleje lå ved Søby, tæt på Herning, hvor der er et brunkulsmuseum. Der er mere end 3.000 tønder land bestående af dybe brunkulsgrave og høje sandbanker.

Søby brunkulsleje opstod under anden verdenskrig, hvor Danmark ikke kunne importere brændstof ude fra på grund af krigen. Udvindingen af brunkul foregik frem til 1971, hvor olie udkonkurrerede brunkul.

Søby er i dansk energihistorie kendt for at være et sted med mange penge i omløb, da der var gode lønninger, som nogle omsatte til hasardspil og alkohol. Politibetjent Kirketerp fra Herning holdt justits på utraditionel facon med håndfast ordenshåndhævelse uden at bruge for meget tid på rapportskrivning. Alligevel var han meget vellidt og da den tyske besættelsesmagt arresterede det danske politi den 19. september 1944 kunne han skjule sig som arbejdsmand i brunkullene under ny identitet resten af krigen.

Arbejde i brunkullene var hårdt fysisk arbejde, men der kunne tjenes mange penge og nogle formåede at spare op til et hus eller udbetalingen til en gård på få år.

Mange af arbejderne boede under dårlige forhold i et gammelt skur, eller en gammel jernbanevogn. Mange af de gamle brunkulsarbejdere og deres efterkommere mødes nu om sommeren for at mindes gamle dage; i dag er de flyttet bort, da der ikke er mange arbejdspladser tilbage i Søby.

Nogle af arbejdernes barakker bruges i dag som sommerhuse.

Brunkul er meget forurenende lige som andre former for fossile brændsler og de arealer, hvor der har været gravet efter brunkul kan kendes på deres søer, som er farvet røde af okker. Disse søers vandmiljø er meget surt og der lever meget få fisk og planter. Et forladt brunkulsleje er som et ørkenlandskab i mange år frem.

Links
Wikipedia

Naturviden

Den store danske

Abildaa brunkulsleje

Dansk Vandrelaug

Søby brunkulsmuseum