Gyllekøling

Af Bertel Bolt-Jørgensen, maj 2009

 

Download artiklen som PDF fil her.

Gyllekøling – En god investering med mere miljø, arbejdsmiljø og dyrevelfærd
Gyllekøling er ligesom jordvarme en god investering, der giver billig og effektiv varme. Samtidigt sænker kølingen fordampningen af ammoniak i stalden og giver derved både bedre arbejdsklima og mere dyrevelfærd.

Hos J. Hundahl på Hjulmagervej i Thisted bliver der solgt mange gyllekølingsanlæg, fortæller Søren Hundahl. Han ejer sammen med sin bror Erik den familieejede virksomhed, som deres far stiftede i 1956. Virksomhedens 56 ansatte servicerer primært det lokale landbrug, men ca. 30 procent af virksomhedens arbejde går med entreprenørvirksomheder og VVS.

Energi med kort tilbagebetalingstid
”Tilbagebetalingstiden på et gyllekølingsanlæg er blot 2-5 år” siger Søren Hundahl. Han forklarer KLIMALØSNINGER Thy & Mors, der er på besøg, at et typisk anlæg koster i nabolaget af 150.000 til 250.000 kroner afhængigt af staldens størrelse, men at denne investering jo skal sammenlignes med, hvor dyrt det er at varme staldbygninger og stuehus op med olie. Sammenligner man med en stor besætning, hvor der bliver produceret 16.000 smågrise om året og 1.200 søer, så viser beregninger, at landmanden bruger typisk omkring 45.000 liter olie om året. Det er en stor udgift, der bliver sparet på, når man går over til gyllekøling, der i princippet virker fuldstændigt som jordvarme. Her er det blot svinenes afføring, der varmer og ikke jorden.

Det betyder da også, at der påføres en udgift til elektricitet, men den er lille sammenlignet med de stadigt stigende oliepriser. Ifølge fødevareministeriets rapport Landbrug og Klima er der en besparelse på godt og vel 60 procent i forhold til staldopvarmning på olie.

Det er vigtigt at bemærke, at bruger man allerede alternative varmekilder frem for olie kan tilbagebetalingstiden være længere. Søren Hundahl slår fast, at ”der ikke er mange investeringer, der tjener sig ind så hurtigt.” Han nuancerer dog udsagnet ved at præcisere, at det kun er ved nybygninger og gennemgribende renoveringer investeringen kan betale sig.

Bedre miljø, arbejdsmiljø og klima
Der fordamper ammoniak fra varm gylle. Ligger gyllen over tid og er varm udvikles de bakterier, der udvikler metan. En stærk drivhusgas, vi kun ønsker i det lukkede biogasanlæg, men bestemt ikke i det fri. Når man nedkøler gyllen med én grad reduceres ammoniakdampen med 7 procent.

Med gyllekøling kan landmanden nedsætte fordampningen af ammoniak med op til 31 procent over et helt år. Samtidigt er CO2-udledningen fra den kølige gylle nedsænket, da de bakterier der udvikler metan ikke har gode vækstforhold. Det giver flere sidegevinster:

• Arbejdsmiljøet i stalden forbedres væsentligt. Det er vigtigt, da landbruget som moderne arbejdsplads i høj grad skal se til at medarbejderne trives på jobbet.

• Dyrevelfærden bliver ligeledes væsentligt opgraderet i stalden, da svinene ikke skal indånde de skrappe dampe med ammoniak.

• Fordampningen af ammoniak fra staldene mindskes, hvilket kommer natur og vandmiljøet til gavn.

• Når ammoniakfordampningen nedsættes indeholder gyllen et højere niveau af kvælstof, hvilket øger gyllens gødningsværdi.

Endeligt må vi ikke glemme, at den varme gylle er ren energi, der jo luner i staldene og stuehuset.

Den billigste energi er den du ikke bruger
”Vi har lavet godt og vel 150 tilbud på stalde og staldrenovationer sidste år og 80 procent af disse er med gyllekøling”, forklarer Søren. Det betyder utroligt meget for den enkelte landmand, at tilbuddet på nye stalde kommer med gyllekøling, da det letter byggeriets miljøgodkendelse betydeligt, uddyber han. Men vi må ikke glemme, at der er ganske betydelige energibesparelser med et sådant anlæg. Energibesparelser giver langt hurtigere og større økonomisk gevinst end store omlægninger af gårdens andre anlæg.

Fødevareministeriets beregninger på en farestald der har behov for 246.883 kWh i varme viser, at det koster 158.000 kroner at varme denne op. Bruger man gyllekøling kan varmen dækkes med en udgift på blot 59.000 kr. Bliver anlægget tilmed opført i Thy eller på Mors er der sikkerhed for at elektriciteten, der skal til for at drive anlægget kommer fra grøn vedvarende energi, da Thy ligesom Mors er selvforsynende med grøn strøm fra blandt andet de mange vindmøller.