Transport
 Vindkraft/vindenergi
 Biomasse/Biogas
Biomasse/Biogas på Folkecenteret
Biogas
Biomasse - energiafgrøder
Elefantgræs som energiafgrøde
Energipoppel
Planter der renser jord
Hamp som energiafgrøde
Katost som energiafgrøde
Tang som fremtidens energi - blå biomasse
Søsalat som ny energikilde
Andemad til spildevandsrensning og energiproduktion
Naturlig vandrensning med muslinger
  Tørv
Halmfyr
Alger som energikilde
Energipil
Information om biobrændsler
Brændeøkonomi
Biomasse mest miljøvenlig
Forklaring på brændværdier, energi og brændsler
Forsyning med og forbrug af træpiller
Information om biobrændsler
Teknologier
CHP - Combined Heat and Power
Publikationer & downloads indenfor biogas
Biomasse/Biogas links
 Solenergi
 Bølgekraft
 Arkitektur
 Regulering i el-systemet

Tørv

af Nicolaj Stenkjær, marts 2010

 

Tørv er en af Danmarks ældste energikilder og blev allerede anvendt af jernalderfolket for 2.500 år siden. Tørv blev anvendt i Danmark op til år 2003 og det er stadig en vigtig brændselskilde især i udviklingslande, men også for eksempel Irland.

Der er flere typer af tørv:
Græstørv der er en kvadratisk skive overfladejord med græs. Det blev anvendt som byggemateriale.

Lyngtørv som er overfladejord holdt sammen af lyng. Det kan anvendes som brændsel, men har lav brændværdi. Lyngtørv kan forarbejdes til lyngkul, der også er et brændsel. Det kan også anvendes til tagdækning.

Skæretørv er det de fleste forbinder med tørv, det vil sige en klods på ca. 20 x 20 x 5 cm. Skæretørven skulle først graves op og derefter stå til tørre.

Æltetørv er rester fra skæretørven, som blev blandet med vand og lagt i forme, hvor de kunne tørre. Tørvemassen kunne også blive skåret til af en speciel maskine, så det gik hurtigere.

Tørvebriketten er en briket der blev udviklet under anden verdenskrig. I forbindelse med krigen blev behovet for dansk produceret brændsel større og rester fra tørveproduktionen blev presset sammen til briketter.

Tørvemos/Sphagnum er tørv med lav brændværdi.

Tørv opstår ved at nedbrydning af plantemateriale er stoppet på grund af oversvømmelse eller iltmangel og er første fase i dannelsen af brunkul og stenkul.

Før 1. verdenskrig var den danske produktion af tørv begrænset, under 0,5 millioner tørv, men under anden verdenskrig kunne man ikke importere brændsel og produktion steg til 6,1 millioner ton i 1943. Omtrent 50.000 mænd og kvinder var beskæftiget ved tørv- og brunkulsproduktion.
Tørv oplevede en opblomstring under Koreakrigen, men siden midten af 1950erne har anvendelsen til brændsel i Danmark været begrænset. I dag anvendes tørv mest som jordforbedringsmiddel.

Links
Wikipedia

EMU

Den Store Danske