Transport
 Vindkraft/vindenergi
 Biomasse/Biogas
Biomasse/Biogas på Folkecenteret
Biogas
Biomasse - energiafgrøder
Elefantgræs som energiafgrøde
Energipoppel
Planter der renser jord
Hamp som energiafgrøde
Katost som energiafgrøde
  Tang som fremtidens energi - blå biomasse
Søsalat som ny energikilde
Andemad til spildevandsrensning og energiproduktion
Naturlig vandrensning med muslinger
Tørv
Halmfyr
Alger som energikilde
Energipil
Information om biobrændsler
Brændeøkonomi
Biomasse mest miljøvenlig
Forklaring på brændværdier, energi og brændsler
Forsyning med og forbrug af træpiller
Information om biobrændsler
Teknologier
CHP - Combined Heat and Power
Publikationer & downloads indenfor biogas
Biomasse/Biogas links
 Solenergi
 Bølgekraft
 Arkitektur
 Regulering i el-systemet

Tang som fremtidens energi - blå biomasse

af Nicolaj Stenkjær, december 2010

 

Tang er en fantastisk plante, der kan bruges til flere forskellige formål. Tang er meget sundt at spise på grund af deres høje indhold af omega 3 fedtsyrer. Desuden kan tang anvendes som dyrefoder, gødning og som energikilde, for eksempel i form af biogas.

Tang – grøntsager fra havet
Der findes om omkring 10.000 forskellige typer af tang, som næsten alle er spiselige. Tang er rigt på vitaminer, mineral, sporstoffer, har et højt proteinindhold og kun få kalorier.

Tang findes i mange forskellige størrelser og vokser overalt i verdenshavene. Tang i havet er som skov på landjorden; tang producerer ilt og danner levested for mange andre organismer.

Tang spises især i Asien, men burde udgøre en del af alle menneskers kost, da det er meget sundt. Tang styrker immunsystemet, regulerer blodtrykket, styrker hjernen, har effekt mod brystkræft og slanker.
Tang kan spises som tilbehør i salater, som te, til brød, kød, fisk og stort alle andre fødevarer.

Der høstes årligt omtrent 13 mio. tons tang og verdensmarkedet omsætter 30 – 40 mia. kroner.

Læs mere om tang som fødevare i bogen Tang. Grøntsager fra havet af Ole G. Mouritsen eller på tangbog.dk.

Historisk brug af tang
Historisk har tang været anvendt til mange forskellige formål og der er tegn på at mennesket har udnyttet tang så langt tilbage som 12.000 år før Kristus. I Danmark har man brugt tang til gødning på markerne, til husdyrfoder, som madrasfyld, tagdækning og tangdiger og vikingerne medbragte sandsynligvis tørret tang som proviant, når de skulle på togt. Medicinsk har blæretang været brugt som middel mod hovedpine.

Tangdiger
Ved kysterne har det været nærliggende, at anvende tang til diger som værn mod oversvømmelse, samtidigt kunne man spare på træerne.

Tangtag
Frem til år 1900 har man på Læsø anvendt tang til tagdækning. Tang drev i land i store mængder, det blev tørret og tagene kunne dækkes og få et helt unikt udseende. Da tangen blev ramt af sygdom blev tang ikke længere brugt til tagdækning, men for tiden er der et projekt i gang på Læsø, som søger at genopdage teknikken ved tagdækning med tang.

Læs mere om tangtag.

Tang som energikilde
Det måske mest lovende potentiale for tang er som energikilde. Tang kan anvendes både til varme, elektricitet og biobrændstof. Tang vokser meget hurtigt – op til 40 % på en dag. Tang optager ikke landbrugsjord, der kunne bruges til fødevareproduktion.

Historisk har tang været anvendt som brændsel, men tang har en dårlig brændværdi, så det er ikke effektivt. Derfor er der mere perspektiv i at bruge tang som bioethanol. Det er imidlertid ikke helt enkelt at lave bioethanol af tang, da kulhydrater i tang er mere komplekse end kulhydrater i planter. Derimod vil det formentlig være lidt lettere at udnytte tang til biogasproduktion.

Tang har et stort potentiale til energiproduktion, fordi det vokser hurtigt og i dag ikke bliver udnyttet kommercielt så meget som det er muligt. Der venter derfor et stort forsknings- og udviklingsarbejde inden tang muligvis vil kunne anvendes som energikilde.

Link

Tang som gødning

 


 

 

 

 

Tang, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Tang. Kilde: http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/asparges/613.html