Morsø bioenergi

Af Bertel Bolt-Jørgensen, maj 2009

 

Download artiklen som PDF her.

Morsø Bioenergi – Biogas og innovation
Mors’ nye store biogasanlæg vil behandle 390.000 tons gylle om året og bliver derved en af Danmarks største anlæg. Det endda med en biogasproduktion med minimale lugtgener takket være en unik produktionsmetode.

Det er en varm solskinsdag i maj og det danske forår viser sig fra sin absolut bedste side denne dag, hvor KLIMALØSNINGER Thy & Mors besøger Morsø Bioenergi for at tale energi og klima. Det første der møder den besøgende, der kommer her til hjertet af Mors, er synet af den imponerende reaktortank, der knejser i landskabet.

Det næste der slår den besøgende er fraværet af den klassiske lugt af biogas. ”Det er fordi vi ikke bruger slagteri- eller fiskeaffald i vores reaktor”, forklarer Driftsleder Per Bisgaard. Det der virkeligt bidrager til biogas’ til tider lidt kradse aroma, er den forrådnelse der sker i affaldet. Det er det, der bliver kaldet ”guf” blandt fagfolk. Det er det fedtholdige kødaffald, der sætter gang i de bakterieprocesser der laver den værdifulde metangas. På Morsø Bioenergi bruger man af forskellige hensyn, men primært af miljø- og økonomihensyn, fraseparerede gyllefibre som tilsætning. Og det lugter ikke nær så meget.

Biogas kræver udholdenhed
Det har været et langt og sejt træk og komme dertil, hvor Morsø Bioenergi er i dag. Biogasanlægget har været otte år undervejs, og bestyrelsen er nu ni år gammel. Med én undtagelse er det den samme bestyrelse i dag som da den tiltrådte for ni år siden. Det siger noget om viljen og dedikationen blandt disse mænd, mener Per Bisgaard.

Per selv er en erfaren forretningsmand. Han startede og var direktør for Bila, der laver industrirobotter. Fabrikken blev købt af en kapitalfond, og Per mente nok, at han havde lidt afspadsering til gode efter Bila. Afspadsering og korte arbejdsdage, er det ikke blevet til, for der har i opstarten af Morsø Bioenergi været nok at se til. Indtil videre er de blot tre ansatte på anlægget, men snart kommer der flere til. Per forudser, at det bliver nødvendigt med fem eller seks mand til at drive det nye biogasanlæg.

Der er allerede 70 landmænd tilknyttet biogasanlægget, der skal aflevere og modtage gylle. Det er ikke billigt at være med, men gevinsten for landmændene er reducerede krav til størrelsen af deres såkaldte harmoniarealer. Arealer til udbringning af gylle, der står mål med antallet af dyreenheder på gården.
Gyllens vej fra gris til radiator
At lave gylle fra svin og kvæg er en proces i flere trin. Morsø Bioenergi vil behandle 390.000 tons gylle om året, hvor 90.000 tons er ren gylle, og resten bliver behandlet gennem gylleseparation, og kun tørstoffet bliver fragtet til anlægget. Denne del udgør blot 10 procent af den resterende gyllemængde, altså 30.000 tons.

Først ankommer gyllen til modtagerrummet, hvor en tankbil hælder gyllen over i en modtagertank. Herfra skal den gennemgå en såkaldt hygiejniseringsproces.  Det kan sammenlignes med en pasteurisering, ved at man opvarmer gyllen for at slå bakterier og ukrudtsfrø ihjel.

Temperaturen i  hygiejniseringstanken er på 70 grader, og gyllen skal opholde sig her i en time, før den bliver lukket over i reaktortanken. Det er i denne store tank, der kan rumme 7000 m3, at selve gassen dannes gennem bakterieprocesser. Hos Morsø Bioenergi foregår det ved omkring 42 grader, hvilket er køligt i en biogasproduktion. Her ligger gyllen og, så at sige, gasser sig i 22 dage, hvorefter den lukkes ud i lagertanke. Inden den kommer derud, skal den varme gylle dog køles ned, ved at afgive varme til den friskt ankomne gylle. Den nu afgassede gylle ender i to lagertanke, der også fungerer som gaslagre. Landmændene kan herefter aftage gyllen, der nu kan bruges som fuldgødning på grund af den nedsættelse af blandt andet fosfor der er sket i processen.

Gassen som det hele drejer sig om, går fra reaktortanken om til den store grønne Jenbacher biogasmotor, der på grund af størrelsen har en stor energieffektivitet. Den producerer 1.400 kW varme og op til 1.800 kW elektricitet i timen. Ved mindre motorer bliver der typisk produceret 60 procent varme og 40 procent elektricitet. Den megen varme sendes til Sdr. Herred Kraftvarmeværk, hvor biogassen er med til at begrænse brugen af naturgas. Strømmen sendes ud på nettet.

Innovation og vision
Per Bisgaard startede besøget med at gøre det klart, at det var det såkaldte guf, der fik mange biogasanlæg til at lugte grimt. Guffet, der blandt andet kommer fra affald fra fødevareindustrien, kan lide under uregelmæssige leverancer, hvilket er skidt for anlæggets vigtige bakteriekulturer. I takt med der kommer flere biogasanlæg, risikerer landmændene også at guffet stiger uacceptabelt i pris. Derfor separerer Morsø Bioenergi tørstoffet ud af gyllen hos landmændene, den såkaldte fiberfraktion, og fragter dette mere koncentrerede materiale til anlægget. Det har en del undret sig over. ”Vi ser om det ikke kan lade sig gøre at lave biogas uden fedtholdigt affald” slår Per fast.

Udnyttelsen af fiberfraktionen som det ekstra vitamin for at få gasproduktionen i gang, bliver anbefalet af forskningsprofessor Jørgen E. Olesen ved det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, der er en af landets førende landbrugs- og klimaforskere.

Normale separationsanlæg ved gårdene behandler op til 10 m3 gylle i timen og har tilmed en relativ høj ammoniakfordampning. Med de mængder gylle, der skal separeres, er det både en dyr og uhensigtsmæssig løsning. Derfor benytter Morsø Bioenergi et nyudviklet mobilt separationsanlæg, der automatiserer separation og opsamling, og kan behandle op til 140 m3 i timen. Det giver et meget bedre energiregnskab til biogasanlægget. Derfor udgør transport blot tre procent af biogasanlæggets energiregnskab.

Regeringen har i sin handlingsplan ”Grøn vækst” sat som målsætning, at Danmark skal udnytte 40 procent af husdyrgødningen til biogas mod i dag blot fem procent. På Mors er man takket være Morsø Bioenergi allerede godt med, da hele 25 procent af husdyrgødningen allerede bliver behandlet til glæde for landmændene, forbrugerne og klimaet.