Lossepladsgas

af Nicolaj Stenkjær, oktober 2009

 

Når organisk affald på lossepladser nedbrydes gennem en biologiskproces vil der dannes metangas (CH4) og kuldioxid (CO2), dette kaldes lossepladsgas. Lossepladsgas består af ca. 65 % metangas og 35 % kuldioxid.

Lossepladsgas kan være svær at kontrollere og der kan ske udslip. I 1991 skete der en eksplosion og to personer døde i et hus, som stødte op til den nedlagte Skelligsted losseplads. Efter denne ulykke iværksatte amter og kommuner flere tiltag for at reducere risikoen for flere eksplosioner og siden 1996 har det været forbudt i EU at deponere brændbart affald og derfor produceres der forholdsvis lidt lossepladsgas i EU-landene.

På grund af risikoen for eksplosioner og udsivning af gas er det nødvendigt at overvåge lossepladserne nøje, da der udover faren for brand og eksplosion også er risiko for forurening af grundvandet.

Men det er også muligt at udnytte lossepladsgas kommercielt på samme måde som biogas. Lossepladsgassen kan anvendes i en gasmotor eller elgenerator, hvorved gassen udnyttes til varme- og el-produktion.

Selve gasindvindingen foregår ved hjælp af lodrette boringer, hvor rør placeres lodret ned i hullet som en slags drænledninger. Gassen suges op til gasmotoren eller elgeneratoren, som producerer varme eller el.

Metangas er stærkt medvirkende til drivhuseffekten, mens kuldioxid er sprængfarlig. Ved indvinding af lossepladsgas tjener man derfor flere formål: man mindsker forureningen, sparer andre brændsler og udnytter gas der naturligt forekommer og ellers bare ville gå til spilde.

Links

Biogasinfo

Miljøstyrelsen

Energyjustice

Wikipedia

Land Fill Gas

 

Lossepladsgas, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Hvordan lossepladsgas fungerer, kilde: http://www.biomassmagazine.com