Back to index

 

Dansk kraftvarme

Besøg på kraftvarmeanlæg i Morsø og Thisted kommuner

af Ron Ofer, maj 2011

 

 

Den 9. maj 2011 tog Folkecenterets praktikanter og udsendte eksperter af sted for at besøge tre af de mange hundrede lokale fjernvarmeanlæg i Danmark for at lære, hvordan sådanne teknologier giver den nødvendige infrastruktur til levering af 100 % vedvarende energi.

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Små decentrale fjernvarmestationer begyndte at bruge kraftvarme teknologi i perioden 1989-1996 i et sådant omfang, at de nu kan levere 25 % af den nationale efterspørgsel efter elektricitet i Danmark.

I dag har centrale og decentrale kraftvarmeværker tilsammen en kapacitet til at levere 60 % af elektriciteten og 80 % af varmebehovet.

De bliver ofte brugt til opregulering ved hjælp af fast brændsel, når der ikke er tilstrækkelig sol og vind til rådighed til at dække efterspørgslen, mens el-kedler anvendes til nedregulering. Besøgene på disse anlæg tillod praktikanterne at se mulighederne for at erstatte konventionelle forurenende energikilder med vedvarende energi i deres hjemlande Canada, Tyskland og Holland, og alle andre steder i verden.

Konventionelle kraftværker er typisk 30-40 procent effektive, hvilket gør dem meget primitive. De danske kraftvarmeværker er i stand til at være over 90 procent effektive, da de producerer varmt vand til opvarmning som det vigtigste produkt, og elektricitet fra samme brændsel. Nogle af anlæggene, som de besøgte, er endnu mere end 100 procent effektive, da de ved kondensation genvinder energi fra udstødningsgassen, der dannes, når der afbrændes brændstoffer af.

Udstødningsgasserne forlader derefter anlæggenes skorstene med en temperatur på kun 40 º C. Produktionen af varmt vand til opvarmning er vigtig, fordi 40% af den samlede efterspørgsel efter energi går til opvarmning i Europa. Disse høje virkningsgrader reducerer miljøbelastningen ved at forhindre udslip fra at blive frigivet til atmosfæren. 

Energi Hurup, Thisted kommune

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Lastbil leverer flis.

Dette varmeværk ejes i fællesskab og har en virkningsgrad på over 100 procent og producerer varmt vand til at opvarme 1.800 af de boliger, virksomheder og offentlige bygninger i den lille by Hurup. Den er baseret på træflis, der er leveret fra en nærliggende nationalpark.

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Nyt anlæg.

Det varme vand leveres til forbrugerne gennem et netværk af 2-vejs isolerede rør under jorden. Under vedligeholdelsesperioder betjener et nyt anlæg på en anden placering de samme bygninger. På kolde vinterdage med højt varmebehov benyttes begge anlæg sammen.

På varme sommerdage forbrænder anlægget cirka 85 m3 flis om dagen. Dette antal vokser til 300 m3 rundt om vinteren. Halvtreds tons aske produceres årligt fra de 15.000 tons biomasse der forbrændes hvert år i det nye anlæg. Asken anvendes som gødning i plantagerne, som træet stammer fra.

Den danske lovgivning kræver, at hele det overskud der genereres fra at levere varmt vand skal gives tilbage til forbrugerne i form af en lavere energiregning i deres næste betalingsperiode. Systemet er så vellykket, at kun omkring 4 bygninger i byen har valgt ikke at oprette forbindelse til fjernvarmenettet. 
 

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Opbevaring af flis.

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Flis kedel fra Euroheat.

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Rensning af vand efter kondens.

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Kontrolsystemer.

Snedsted Varmeværk, Thisted kommune
Det andet fjernvarmeanlæg som vi besøgte er et anlæg ejet i fællesskab, der kører med naturgas og overskydende strøm og drives af kun én medarbejder. I dette anlæg, er produktionen af varmt vand det primære energiprodukt, mens det samtidig producerer elektricitet, der leveres til det nationale el-net.

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Facaden på kraftvarmeanlægget.

Dette anlæg adskilles fra andre ved at det har en el-kedel, der modtager overskydende elektricitet på meget blæsende dage fra mange vindmøller i området og bruger det til at levere og oplagre varmt vand til fjernvarmenettet. Denne el-kedel blev taget i brug den 1. april 2011.

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Her ser man ind i rummet med 6 MW el-kedlen fra Averhoff, der konverterer overskydende vindkraft til varmt vand.

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

El kedel forbindelser. Der er intet konverteringstab for varmt vand, der leveres til fjernvarmenettet.

Brug af overskydende vindmøllestrøm på blæsende dage har flere fordele for samfundet, der ejer kraftvarmeværker, fordi det er billigere periodisk at udbyde og opbevare varmt vand på denne måde, end ved at bruge gasmotorer i anlægget. Faktisk bliver det samfundsejede anlæg på meget blæsende dage betalt penge for at modtage den overskydende elektricitet.

Det anslås, at i det kommende år vil anlægget spare 200.000 m3 naturgas ved at bruge elkedlen. Brug af overskydende el fra vindmøller er en metode til balancering af udbud og efterspørgsel af fluktuerende vedvarende energikilder. 
       

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Caterpillar gasmotor der har været i drift i sammenlagt 65.000 timer.

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Ny GE Jenbacher 3,5 MWel gasmotor med en effektivitet på 42 % for elektricitet (over 90 % med termisk produktion).   

Formålet her er at bruge og gemme så meget energi fra vindmøller som muligt, mens naturgas forbrændes som backup, når de ikke har nok vind til rådighed.

Kraftvarmeværker er designet til nemt at skifte fra naturgas til andre typer af brændsler som biomasse, biogas og vindkraft, der fører til fleksibilitet i energisystemet.

Morsø Bioenergi, Morsø kommune
Endelig har Morsø Bioenergianlæg vist, at husdyrgødning aldrig har været så nyttig. Dette kombinerede kraftvarmeværk er den eneste af sin art i Danmark, der bygger udelukkende på husdyrgødning til sit brændstof indtag. Dette sofistikerede biogasanlæg blev afleveret af firmaet Bigadan.          

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Digester (i midten af billedet).                 

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Værkets driftsleder forklarer systemet.   

Omkring 480 tons gylle er gæret ved en temperatur på 43-44 º C i en 7000 m3 reaktor. Hver dag leveres gyllen af lastbiler fra 75-80 lokale landmænd, som ejer anlægget.

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Lastbil ankommer for at aflevere gødning.

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Tanke til opbevaring af den gærede gylle. Yderligere biogas afleveres her.

Under gæringen bliver noget af kulstoffet taget ud af gyllen. Det meste af det organisk bundne kvælstof bliver mineraliseret under gæringen og efterlader et højkvalitets gødningsprodukt, som bliver givet tilbage til landmændene og kan erstatte kunstgødning. Der er en adskillelse mellem det faste (der indeholder fosfor) og flydende (indeholdende nitrogen). Overskydende materiale sælges til andre landmænd.

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

7000 m3 digester.                                                               

For hver kubikmeter gæret meter gylle bliver der produceret 31 m3 biogas. CH4 andelen i biogas er høj med en procentdel på 68 %. Biogassen brændes i en GE Jenbacher gasmotor med en 1,4 MW elektrisk og 1,6 MW varmekapacitet.

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Adskillelse af gødningens faste stoffer fra væske.

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

GE Jenbacher gasmotor anvender biogas til at producere strøm og varmt vand.

Den producerede elektricitet leveres til det nationale net. Omkring 40-50 % af den producerede varme anvendes til gæringen, og balancen bliver brugt til opvarmning af vand til en temperatur på 85 º C, som leveres gennem en 5 km isoleret rørsløjfe til en nærliggende by.

Det varme vand fra biogasanlægget anvendes til at erstatte det eksisterende kraftvarme baseret på naturgas, der er placeret ved siden af en skolebygning i byen. Denne gasfyrede kraftvarme bruges sammen med biogas kraftvarmeværket til at dække varmebehovet under spidsbelastning i de kolde vintermåneder.

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Pumpe lokale til opladning og afladning.

Dansk kraftvarme, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
Varmeveksler - varme fra udstødningsgasser fra biogas motoren overføres til vand.

 

 

Back to index

 

Solcelle selvbyg kursus 2011

maj 2011

Tredje og sidste solcelle selvbyg kursus på Folkecenteret blev afholdt lørdag den 7. maj 2011.

Præsentationerne fra kurset kan ses her:

Christian Schmidt-Møller

Jane Kruse
 

Se også Jane Kruses artikel:

Sæt et solcelleanlæg på taget og bliv selvforsynet med el i 30 år.
 

 

Solcelle selvbyg 2011, Nordisk Folkecenter

Solcelle selvbyg 2011 på Nordisk Folkecenter.

 

 

Back to index

 

Sæt et solcelleanlæg på taget og bliv selvforsynet med el i 30 år

af Jane Kruse, maj 2011

 

 

Solcelleanlæg, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Det optimalt placerede solcelleanlæg har en orientering mod syd og monteret med en hældning på 40° fra vandret. Også andre tagflader kan benyttes.

Der findes monteringsbeslag til næsten alle former for tagbelægning - også stråtage.

Solceller kan monteres på flade tage, men da monterer man ofte de enkelte solcellemoduler på et stativ, så de får en optimal hældning i forhold til solen.

Solceller monteret på en lodret facade er også en mulighed, men da skal man regne med en el-produktion, der er mindst 25 % lavere end en optimal placering på taget.

Solceller kan også placeres på et stativ med et vippeophæng og en såkaldt sun-tracker. Den vil automatisk fokusere solcelleanlægget imod solen fra morgen til aften og fra sommer til vinter. Ved at benytte en sun-tracker bliver el-produktionen forøget med op til 30 % i forhold til et fast monteret anlæg. Denne form for montering er dyrere end et solcelleanlæg på taget, som er det mest almindelige.

Hvad kan man selv gøre?
Dersom man gerne vil spare på installationsomkostningerne og kan bruge en skruetrækker, så kan man selv montere solcellemodulerne på sit tag. Erfaringsmæssigt skal en håndværker (det kan være tømreren) bruge 10 til 15 arbejdstimer til at lægge de ca. 20 solcellemoduler op på taget, som et 4 kWp krystallinsk anlæg består af. Det er en opgave, som svarer til at opsætte nye tagrender. Der skal en el-installatør til at installere inverteren og forbinde den til solcellemodulerne og husets elinstallation. Det kan gøres på 4 til 6 timer.

El-måleren løber baglæns  
Som privat forbruger kan man i Danmark benytte nettomålingsordningen. Det betyder, at når man producerer mere strøm end husholdningen bruger, kan man levere strømmen til nettet (elmåleren løber baglæns). Denne strøm henter man så tilbage, når der ikke er sol nok, altså om natten og om vinteren (elmåleren løber forlæns). Med et solcelleanlæg, der er dimensioneret til at producere lige så mange kilowatttimer, som man bruger på et år, vil forbrug og produktion udligne hinanden. El-måleren vil vise NUL forbrug. Man er - med andre ord - blevet selvforsynende med strøm! Det største anlæg man må sætte op under denne ordning er 6 kW og det vil producere 6.000 kWh pr. år og vil inklusiv moms og opsætning koste 150.000 DKK.

Hvad er tilbagebetalingstiden?
Tilbagebetalingstiden på et solcelleanlæg afhænger af flere parametre.
- Solcelle teknologi
- Solcelle placering
- Elpriser i fremtiden
- Fremtidig energipolitik

I tilfælde af:
- at den nuværende lovgivning med nettomåling bevares, 
- at elpriserne stiger med 5 % om året, som den har gjort i mange år
- at solcelleanlægget er et standard monokrystallinsk og 
- at det monteret på et sydvendt tag
- at man ikke har behov for at låne pengene
vil anlægget være tilbagebetalt på 10 år.

Pris for et solcelleanlæg pr. kW monteret på taget inklusiv moms er ca. 25.000 DKK pr. kW. Så vil et 6 kW solcelleanlæg koste ca. 150.000 DKK.

 

Solcelleanlæg, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

 

Back to index

 

Lys til Malis landsbyskoler

af Folkecenterets udsendte medarbejder Michele De Rosa, april 2011

Lys til Malis landsbyskoler, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
Mange mennesker og organisationer har været så venlige at benytte sig af muligheden for at donere penge til solcelleanlæg i Malis skoler. Nedenfor vises det, hvordan der så småt er ved at komme gang i installationerne.

Den første solcelleinstallation blev sat op i landsbyen Sola Bougouda.

Læs mere om hvordan du kan donere penge til solcelleanlæg i Mali.

Djine
I landsbyen Djine bliver skolerne åbnet hver aften for at børn kan få mulighed for at lave deres lektier.

Lærerne er meget glade for dette, men de har desværre pladsproblemer, da alle skolens elever ønsker at deltage i lektielæsningen om aftenen og det er svært at få plads til alle eleverne på samme tid.

Foulalaba
Foulalaba er en landsby ca. 40 km fra Garalo. Skolens klasseværelser har aftenåbent tre gange om ugen for at have undervisning.

Kodjougou
I Kodjougou landsbyen er skolen åben torsdag og fredag aften fra kl. 18 – 19.

Massigui
Massigui er en fjerntliggende landsby 120 km fra Bougouni.

Solcelleinstallationen i denne landsby er først og fremmest beregnet til at give 16-årige skoleelever mulighed for at få undervisning i matematik om aftenen fra kl. 18 - 19.

I alle landsbyer, hvor der er installeret solceller har den lokale befolknings modtagelse været overvældende. Holdet som kom for at installere solcellerne har været omringet af begejstrede mennesker, især børn fra det øjeblik de er ankommet til landsbyen.

Solcellerne i skolerne tjener mindst tre formål:

1. Børn kan læse lektier om aftenen og dermed få en bedre uddannelse og forhåbentlig et liv med flere muligheder.

2. Voksne kan få undervisning.

3. Skolelokalet kan bruges til andre formål som for eksempel et offentligt møde.

Solcellerne har dramatisk forbedret livet i landsbyerne og har bragt udvikling og nye muligheder.

De første installationer har givet Mali Folkecenters medarbejdere værdifulde erfaringer med hensyn til solcelleinstallationer og vilkårene i fjerntliggende landsbyer. For eksempel er det meget vigtigt at solcellerne bliver gjort rene, da de ofte bliver dækket af støv, da Mali er meget tørt.
 

 

Lys til Malis landsbyskoler, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Solcellerne på taget giver lys i Malis landsbyskoler om aftenen, så eleverne kan få et bedre liv.

 

Back to index

 

Stor interesse for husstandsvindmøller

april 2011

Folkecenteret har gennem mange år kæmpet for de små vindmøller, de såkaldte husstandsvindmøller. Nu ser det endeligt ud til at de får et gennembrud og bliver udbredte over hele landet.

Især efter at nettomålingsordningen blev vedtaget i sommeren 2010 og der senere på året blev vedtaget gunstige skatteregler for mindre ve anlæg har udviklingen gået stærkt.

Nettomålingsordningen betyder, at el-måleren må løbe baglæns når ens vindmølle eller solcelleanlæg producerer mere elektricitet end man forbruger.

De nye love med medført, at der nu er rigtig god økonomi i at få en husstandsvindmølle og producere sin egen strøm.

Se TV indslag fra TV avisen på DR 1 om husstandsvindmøller.

Dette TV interview med formanden for Brancheforeningen for Husstandsvindmøller er optaget på Folkecenteret. 

 

 

Husstandsvindmølle, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Husstandsvindmølle.

 

 

Back to index

 

Atomkraftens uberegnelige usikkerhed

Af Preben Maegaard, marts 2011

Aktionærerne i tyske atomkraftværker forlanger erstatning, fordi staten har forlangt nogle af værkerne lukket.

Ganske absurd kan man forlange erstatning for driftstab fra produktionsanlæg, som ingen forsikringsselskaber vil levere dækning for, dersom der opstår uheld, ligesom skader på tredjeperson, dvs. omverdenen, heller ikke er dækket forsikringsmæssigt.

Sådan har atomkraften særstatus på mange områder, hvorfor det er på tide, at der definitivt sættes en stopper for atomkraften. Den hører til på teknisk museum.

De tyske atom-oligopoler vil rejse sag imod den tyske stat, fordi man ikke kan få lov til at tjene 1 million euro pr. dag pr. lukket reaktor for at varetage aktionærernes interesser.

Tænk dersom det var aktionærerne, der skulle gribe til lommerne og af egen formue erstatte de tab, der måtte blive forvoldt, dersom der i Tyskland skete det samme, som vi pt. er vidner til i Japan.

Men det vil aldrig komme på tale; det er ikke aktionærernes, atomkraftværksejernes ansvar, det er hele samfundets ansvar at rydde op efter atomare skader på omverdenen. Aktionærerne kan jo ikke få deres kraftværker forsikret.

Aktionærerne kan således tjene penge på atomkraften, når det går godt og kan løbe fra regningen, når det går galt. Det er om noget uetisk forretningsførelse.

Et godt råd til disse aktionærer er at få solgt aktierne i atomkraften og at bruge provenuet på aktier i vedvarende energiselskaber. Den slags aktier vil nemlig blive gode papirer, for vedvarende energi med solen og vinden som energikilde de næste 5 milliarder år må siges at være langtidsholdbare løsninger.

Men der er langt igen desværre. Nu sker der tilsyneladende radioaktivt udslip til Stillehavet med helt uoverskuelige følgevirkninger. Heller ikke det skal skadevolderen erstatte. TEPCO beklager dybt, meget dybt, at man forurener med radioaktivitet, men hvad kan det bruges til?

Hele samfundet lider, miljøet lider. Er der også aktionærer i Japan, der som i Tyskland vil slå plat på, at de har sat deres penge i aktier indenfor en teknologi, hvor usikkerheden er uberegnelig i forhold til skader i omverdenen?

Der er ingen grund til at køre kravet om lukning af atomkraften af sporet ved at sige, at fossile brændsler også forårsager miljøskader. Der skal ikke ske en omstilling fra atomkraft til fossile brændsler, men fra atomkraft og fossile energiformer til vedvarende energi.

For 30 år siden var de ikke teknologisk modne og veludviklede teknologier. Det er de i dag. Med de rigtige former for balancekraft til op- og nedregulering kan vi komme videre - ud af atomkraftens blindgyde. Tænk dersom IEA landenes energiforskning blev lagt om, så man ikke brugte 70 % på atomare løsninger og 8 % på vedvarende energi - men omvendt!

Det er ren mafia, at atomkraften i årtier har kunnet hente så mange af skatteydernes penge til en teknologi, hvor "branden" ikke kan slukkes, når det bryder løs, dvs. når der sker det, vi pt. ser i Japan.

Også Japan kan klare sig uden atomkraft. Se det på animationen af forskningsprojektet www.energyrichjapan.info.

 

 

Back to index

 

Solcelleinstallationer i landsbyen Sola Bougouda, Mali

marts 2011

De første to landsbyer har fået solcelleinstallationer som følge af donationer i anledning af Preben Maegaards 75 års fødselsdag.

Solcelleinstallationer i Sola Bougouda, Mali. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Den første installation blev sat op i landsbyen Sola Bougouda, der ligger 35 km fra Garalo.

Sola Bougouda er en landsby, der er for lille og langt væk fra Garalo til at få elektricitet fra el-nettet. Derfor er landsbyen blevet udvalgt til at få opsat solcelleinstallationer, så der kan blive lys i skolen om aftenen.

Skolebygningen er ganske smuk, da den er finansieret af Malis regering, men selv om der ikke er elektricitet i området er der alligevel blevet forsynet med lamper og ventilatorer. Så selv om der den slags udstyr på en skole behøver det ikke at betyde, at der er elektricitet.

Takket være donationerne fra Danmark og arbejdet udført af Mali Folkecenter er der nu elektricitet og dermed lys nok til at man kan få undervisning om aftenen. Der er blevet installeret et lys uden for og fem lys inden for. Hvert lys er på 10W og solpanelet er på 50W.

 

Solcelleinstallationer i Sola Bougouda, Mali. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Solcelleinstallationer i Sola Bougouda, Mali. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Solcelleinstallationer i Sola Bougouda, Mali. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Solcelleinstallationer i Sola Bougouda, Mali. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Solcelleinstallationer i Sola Bougouda, Mali. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

 

Back to index

 

New Energy Husum Messe 2011

marts 2011

Nordisk Folkecenter deltog den 17. til den 20. marts 2011 i New Energy Messen i den slesvigske by Husum.

Messen havde over 18.000 besøgende og fire udstillingshallerne på til sammen 14.000 m2. Der var udstillet stort set alle former for vedvarende energi undtagen stor skala vindenergi, der har sin egen Husum Wind Messe om efteråret.

Som noget nyt havde Folkecenteret i samarbejde med den danske ambassade og Brancheforeningen for Husstandsvindmøller arrangeret en dansk fællesstand på messen.

 

Den danske ambassade havde gjort et stort stykke arbejde og var en god hjælp for de ni danske virksomheder, der var på fællesstanden. Derudover havde enkelte danske firmaer udstillinger uden for fællesstanden.

Der var udstillet mange elektriske biler, knallerter og motorcykler på messen, og de bliver formentlig et stort salgsemne i Danmark i den nærmeste fremtid.

Læs mere om New Energy Husum Messen.
 

 

New Energy Husum Messe, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Elmotorcykler på New Energy messen.

 

 

Back to index

 

Vis mig dit liv
 

marts 2011

TV udsendelse med Preben Maegaard, direktør, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

 

 

TV/MIDT-VEST bringer kl. 20.00 onsdag den 16. marts 2011 et portræt af Nordisk Folkecenters mangeårige leder Preben Maegaard.

Se Vis mig dit liv med Preben Maegaard.

 

Back to index

 

Onawi.org - Open Renewables

Marts 2011

Folkecenteret blev besøgt af organisationen Onawi.org i weekenden fra 5. til 6. marts. Onawi er en non-profit organisation, som har til formål at begrænse klimaændringerne ved at gøre design af vindmøller frit tilgængeligt for alle.

Onawi vil udbrede brugen af vedvarende energi ved et open source samarbejde om udviklingsprojekter.

Ved at fremme et åbent samarbejde mellem alle aktører i hele produktets livscyklus vil Onawi gøre vindmøllerne bedre og mere pålidelige.

Open source samarbejde kendes bedst udvikling af computerprogrammer som for eksempel Linux, men kan også anvendes til udbedring af alt muligt – eksempelvis vedvarende energiteknologi.

Onawi er på udkig efter mennesker og organisationer til samarbejde.

Links
http://www.onawi.org/ 

 

Onawi, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

 

Back to index

 

Hvorfor er der ikke penge i tidevandsenergi?

af Preben Maegaard, marts 2011

Folkecenterets leder, Preben Maegaard, har i Ingeniøren svaret på spørgsmålet: Hvorfor er der ikke penge i tidevandsenergi?

 

 

Morten Carlsen undrer sig over, at tidevandsenergi ikke er mere benyttet:

"Hvorfor er tidevandsenergi ikke kommercielt udnyttet?"

Seagen, Tidevandskraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

SeaGen, tidevandsmølle.


Preben Maegaard, director, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi; Senior Vice President, EUROSOLAR; Chairperson, WCRE, World Council for Renewable Energy, svarer:

"Tidevandsenergi er baseret på to meget forskellige teknologier, som er dæmninger med vandturbiner, der udnytter højdeforskellen, og tidevandsmøller, der drives af tidevandsstrømmen.

A. Den traditionelle form for tidevandsenergi består af en dæmning over en fjord eller bugt, hvor man udnytter højdeforskellen. I dæmningen er indbygget vandturbiner af samme type, som findes i vandkraftværker. Man benytter således tekniske løsninger, som har været anvendt i mere end 100 år.

De bedste tidevandsressourcer finder man især ved Storbritanniens vestkyst, ved Murmansk, Frankrig, Canadas østkyst, stillehavskysten ved Rusland, Japan, Korea og Kina samt Indiens vestkyst.

Traditionelle tidevandsanlæg må betragtes som en del af et samfunds infrastruktur. Etableringen er en samfundsopgave og indebærer foruden den CO2-neutrale el-produktion en stor forandring af det maritime miljø på det pågældende sted. Der er indvirkning på fiskeri, sejlads, turisme, fugle, dyr med videre i lighed med, hvad man ser ved dæmninger til store vandkraftværker.

Betragtet som infrastruktur bliver sådanne tidevandsanlæg ikke til kommercielle produkter, man kan fremstille industrielt. Byggetiden er på 5 til 10 år; kombineret med høje kapitalomkostninger er traditionelle tidevandsanlæg meget rentefølsomme.

Danmark har beskedne tidevandshøjder på omkring 1 meter ved Vadehavet, som det ikke vil være økonomisk realistisk at udnytte. Ved Atlanterhavskysterne kan tidevandshøjderne være 4 til 12 meter. I nogle fjorde og stræder forekommer der resonans, der fører til forøgede tidevandshøjder. Hidtil har man regnet med, at tidevandshøjder på mindst 7 meter er nødvendige, for at et projekt kan svare sig.

Det økonomisk optimale anlæg beregner man som et forhold mellem længden og højden af den nødvendige dæmning samt forskellen mellem ebbe og flod. Det fører til "Gibrat" faktoren. Jo lavere en Gibrat faktor jo mere fordelagtigt er det at opføre et tidevandsanlæg på det pågældende sted. Ved la Rance er den 0,36, ved Severn 0,87 og Bay of Fundy 0,92.

Det største tidevandsanlæg i verden er på 240 MW og blev indviet i 1966 i la Rance i Frankrig. Det har 24 turbiner på hver 10 MW. Der er bygget nogle få andre tidevandsanlæg, herunder Annapolis på 20 MW ved Bay of Fundy i Nova Scotia i Canada i 1984. Desuden er der opført nogle anlæg i Kina på i alt 5 MW. Kapacitetsfaktoren ved tidevandsanlæg er ret lav, 20 til 35%.

Der findes mange tidevandsprojekter, som ikke er blevet realiseret. Særlig kendt er planerne om en dæmning over Bristol bugten. Her skulle man med tidevandsenergi kunne hente 10% af Storbritanniens el-forsyning. En af betænkelighederne ved dette projekt er, at urenset spildevand udledt til Severn floden vil blive aflejret indenfor dæmningen med risiko for at forårsage sundheds- og forureningsproblemer.

B. En nyere form for tidevandsenergi er tidevandsmøller, der er anbragt på havbunden. De ligner en neddykket vindmølle og egner sig til decentrale energiprojekter. Man udnytter den strøm, der forekommer, når tidevandsbølgen passerer igennem et sund, bælt eller stræde.

Tidevandsmøller er på 1 til 2 MW på det nuværende udviklingsstade; man finder dem især i England. Endnu i 2011 er de førkommercielle, men der kan forventes et gennembrud de nærmeste år. De engelske fabrikater optræder under navne som SeaGen og Swan. Desuden kan nævnes det australske Atlantis Resources.

Om tidevandsmøller ligesom vindmøller og solceller vil blive til kommercielt tilgængelige produkter og føre til nye storindustrier, er mest af alt politisk bestemt. Uanset den forudgående forskningsindsats er nye teknologier i fåstyksproduktion i sagens natur dyrere end veletablerede el-produktionsformer baseret på fossile brændsler, vind, biomasse mv.

Tidevandsmøller vil derfor være afhængige af feed-in tariffer, som man er gået over til i mere end 50 lande. Staten fastsætter i disse lande en afregningspris, der er tilstrækkeligt høj til, at det er attraktivt at investere i den nye energiform. Afregningen er i Tyskland og England garanteret i 15 til 20 år og kan afhængig af energiformen variere fra EUR 0.06 til 0.50/kWh, som aftrappes efter en degressiv skala, efterhånden som fremstillingsomkostningerne falder. Tyskland indførte feed-in tariffer i 1991 og Storbritannien den 1. april 2010. Det er i Storbritannien, man kan forvente, at tidevandsmøller først vil slå igennem.

I Danmark er situationen anderledes. En ny energiform vil kun nyde fremme, dersom samfundsøkonomiske beregninger godtgør, at den kan konkurrere med allerede eksisterende energiløsninger. Derfor vil tidevandsmøller ligesom bølgeenergianlæg næppe blive opstillet i Danmark, medmindre der indføres tilpassede afregningsordninger som ved store havvindmøller, hvor princippet om samfundsøkonomiske beregninger ikke anvendes.

Tidevandsenergi er fluktuerende med ca. 7 timers driftsperioder med stor forudsigelighed 2 gange i døgnet flere år frem i tiden, hvilket er en stor fordel i forhold til sol og vind.

C. Om den for tiden største tidevandsmølle "SeaGen" kan oplyses:
Selskabet bagved SeaGen prøvekører et anlæg med tovingede rotorer, der hver har en diameter på 16 meter. Generatoren er på 1,2 MW. Rotorerne sidder på to arme, der er anbragt på en monopile, der er rammet ned i havbunden. Armene med rotorerne kan hæves, sænkes og løftes helt ud af vandet for eftersyn. Hermed har man løst et ømtåleligt problem ved en undervandsmaskine. Andre tidevandsmøller har et skrævende undervandstårn, der står på havbunden. Et specialfartøj løfter hele konstruktionen ud af vandet, når anlægget skal efterses.

SeaGen-selskabet oplyser, at deres tidevandsmølle når den nominelle effekt ved en strømningshastighed på 2,4 m/s. For hver tidevandsbølge produceres 10.000 kWh; det bliver til 6 GWh/år, som er cirka det samme som en vindmølle på 2,4 MW. En tidevandsmølle kan således producere to gange mere end en vindmølle med samme effekt og med 100% forudsigelighed.

Økonomisk set giver det ingen rigtig mening at sammenligne tidevandsmøller, som er en helt ny teknologi, med vindmøller, som har været i industriel storproduktion i mange år. Teknisk set virker flere af tidevandsmøllerne gennemtænkte og lovende. En del af teknikken kendes fra vindmøller, og der skulle ikke blive særlige problemer med at pitche vingerne, ligesom man gør det på skibspropellere.

Man planlægger at indvie det første større anlæg med tidevandsmøller i strædet mellem Isle of Skye og Skotland i 2013, hvor det vil producere 2x7 timer i døgnet."

Se kommentarer til svaret på Ingeniøren.

 

Back to index

 

Preben Maegaard hilser på kronprinsesse Victoria

februar 2011

 

Under sit besøg hos IRENA (International Renewable Energy Institute), Abu Dhabi, UAE, havde Preben Maegaard lejlighed til at hilse på den svenske kronprinsesse Victoria.

IRENA’s interim generaldirektør, Adnan Amin, som ses midt i billedet, præsenterede Preben Maegaard som en af fædrene til IRENA. Han kunne fortælle, at han havde været med i arbejdet for et IRENA siden begyndelsen af 1990erne og deltaget i de vigtigste møder, der førte til IRENA’s stiftelse i 2009 i Bonn og efterfølgende møder i Sharm el Sheik  og Abu Dhabi.
 
 

I  2011 har IRENA 149 nationer som medlemmer. Hovedsædet ligger i Abu Dhabi. Der er ved at blive oprettet kontorer for teknologi og kommunikation i Bonn og Wien.

Allerede i juli 2010 havde de nødvendige 25 lande ratificeret IRENA’s statutter. I begyndelsen af april 2011 afholder medlemslandene den første egentlig forsamling, hvor de foreløbige (interim) beslutninger om hovedsæde og generaldirektør bliver gjort permanente. Ansøgningsfristen for stillingen som generaldirektør udløb den 7. januar 2011. Der var 60 ansøgere.
 

 

Preben Maegaard hilser på kronprinsesse Victoria, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Preben Maegaard hilser på kronprinsesse Victoria, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

IRENA’s midlertidige generaldirektør, Adnan Amin ses mellem kronprinsesse Victoria fra Sverige og Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Danmark, en af IRENAs fædre.

Preben Maegaard hilser på kronprinsesse Victoria, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Back to index

 

Solcellelamper til fattige i Afrika

- Uddeling af solcellelamper i forbindelse med Energi Nords Lys i Afrika projekt
af Nicolaj Stenkjær, februar 2011

 

 

Undertegnede var onsdag den 12. januar 2011 med til at uddele solcellelamper af mærket Sun King til fattige landsbybeboere i Uganda.

Det var en stor og god oplevelse, men også overvældende og hårdt at se, hvor stort behovet for solcellelamper til kun ca. 100 DKK er hos fattige mennesker i et udviklingsland.

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Solcellelamperne forsynes med et mærke fra Energi Nord, hvorpå der står Not for sale (ikke til videre salg).

De lamper, som mange danskere har doneret via Energi Nord bliver uddelt af samarbejdspartneren i Uganda, der er en ugandisk NGO ved navn Joint Energy and Environment Projects (JEEP), som har arbejdet med miljø- og energispørgsmål siden 1983.

Lamperne bliver delt ud i landsbyer, fordi beboerne der ikke kan købe lamperne i deres lokale butikker og ikke har råd til transport til nærmeste større byer.

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Solcellelamperne er af mærket Sun King og er udvalgt på grund af deres gode kvalitet, billige pris og store holdbarhed.

Det første sted vi delte lamper ud var lidt uden for byen Arua, hvor der stod en stor flok mennesker, vel ca. 300, som gradvist blev flere i løbet af dagen.

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Cyklen er det foretrukne transportmiddel i Uganda. De er produceret i Kina og er meget solide.

Vi parkerede vores minibus lastet med solcellelamper i skyggen af et træ, satte bord og stole op og så var vi klar til en lang dags arbejde.

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

En medarbejder fra JEEP startede med at demonstrere solcellelampen og forklarede dens brug, herunder blandt andet at man ikke må efterlade batteriet i naturen, da det forurener, og herefter kunne der stilles spørgsmål. Eksempler på spørgsmål: vil regn skade batteriet? Hvordan kan man vide om batteriet er fuldt opladet? Hvordan må man behandle lampen?

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Andrew Kibuuka fra JEEP forklarer, hvordan solcellelampen skal bruges.

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Derefter blev solcellelamperne enten uddelt gratis eller solgt for 10.000 Uganda Shilling (ca. 23 DKK), som går til omkostningerne ved at distribuere lamperne, for eksempel transportudgifter i Uganda, der er næsten lige så høje som i Danmark på grund af høje olie- og benzinpriser. Til sammenligning koster lampen i butikker fire-fem gange så meget.

Efter at have fået solcellelampen får man udleveret en simpel manual på et A4 ark, der på det lokale sprog (her lugbara) forklarer, hvordan man anvender og skal behandle lampen.

Se manualen på engelsk her.

En typisk klage er, at man ikke kan nøjes med en lampe, men gerne vil have for eksempel tre, så der er en lampe til forældre og en til drengene og en til pigerne. En typisk familie i dette område består af ca. 15 personer.

Efterhånden som vi delte solcellelamperne ud rykkede folk tættere og tættere på. Flere gange måtte vi henstille at man rykkede tilbage og viste hensyn. Folk havde et utal af gode argumenter for, hvorfor lige netop de skulle rykke frem i køen og have en lampe før alle andre. Et typisk argument var at skolelærere skulle have før alle andre, da de så bedre kan hjælpe deres elever. Eller at man er en vigtig borger med højt og vigtigt embede og derfor fortjener en solcellelampe mere end andre. Lige så tit lyder det: Jeg er syg, min kone, barn etc. er syg og derfor skal jeg have først. Sådanne argumenter bliver fremført hele dagen og det er et enormt arbejde at sørge for at dem der ikke råber højt og ikke maser sig forrest i køen også får en lampe, ellers vil den syge, gravide, ældre og andre svage ikke have en chance.

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Børnene fik kasserne, som solcellelamperne var kommet i, til at lege med, så alle fik noget med hjem.

Efter nogle timer var der ikke flere lamper til denne landsby og mange blev meget ophidsede og talte om korruption og forbrydelse, fordi de ikke havde fået en lampe. Der var en del masen og skubben og en overgang var jeg lige ved at være bekymret for om nogle skulle blive mast i folkemængden og komme til skade. Vi fik dog klemt os ind i vores minibus, kun for at konstatere at en ældre mand stod foran bilen og pure nægtede at flytte sig. Vores chauffør som ellers er en meget rolig mand, blev vred og talte til ham og fandt ikke hans opførsel værdig for en ældre mand. Den ældre mand fastholdt stædigt at hans kone var psykisk syg og han derfor fortjente at få en solcellelampe. Efter en del parlamenteren frem og tilbage fik manden en lampe og vi slap af sted ud på vejen.

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Vi forsøgte at få folk til at sætte sig ned, for at forhindre at man maste sig frem i køen.

På vej til den næste landsby, Ajia, rystede vi oplevelsen af os og gjorde klar til næste uddeling. Da vi kom derhen kan vi næsten ikke komme frem for bare mennesker, løst anslået var der 1.000 mennesker og vi havde kun 150 lamper. Der er med andre ord lagt op til endnu mere ballade.

Vi blev dog enige om at gribe situationen anderledes an, for at undgå tilsvarende ballade. Den store gruppe blev delt op i mindre grupper og der blev arrangeret lodtrækning for at gøre det så retfærdigt som muligt. Man kunne trække et lod, hvorpå der enten stod yes eller no (ja eller nej). Efter lodtrækningen lød der enten jubelskrig eller vredesudbrud alt efter om det blev et ja eller nej. En kvinde jublede højt: God has blessed me = Gud har velsignet mig, da hun fik et lod, hvor der stod yes.

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Lodtrækning om retten til at få en solcellelampe.

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

De skuffede som var uheldige tog hjem og stemningen var betydeligt bedre end i den første landsby. Denne gang var det en spinkel kvinde, som forklarede, hvordan lampen skulle bruges og derefter ledte uddelingen. På trods af sit spinkle ydre har hun årelang erfaring som skolelærer for store drenge, så hun klarede situationen flot og uddelingen forløb forholdsvist roligt i en god atmosfære med mange latterudbrud.

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Denne herre trak en nitte og kan ikke få en solcellelampe i denne omgang.

Bagefter fandt vi ud af at årsagen til at der var så mange fremmødte var at en lokalpolitiker, som førte valgkamp, havde skrevet: come one come all (alle er velkomne) og dermed inviteret alle til at komme og få en solcellelampe, selv om han godt vidste at vi ikke havde lamper til alle. Men politikere har det i alle lande med at love mere end de kan holde, især når der er valgkamp.

Efter en lang dags strabadser tog vi hen til et lokalt gæstehus for at spise aftensmad og sove og næste dag var vi klar til at dele solcellelamper ud i en ny by.

Evaluering efter uddeling af solcellelamper
Efter et stykke tid evalueres der på hvordan og hvor godt solcellelamperne har virket. JEEP kommer med et spørgeskema og interviewer modtagerne af lamperne.

Alle modtagere udtrykker meget stor taknemmelighed over at have fået en lampe. En vil gerne skrive og sige tak, men vidste ikke, hvorhen han skulle sende sit brev.

Evalueringen viser et solcellelamperne gør nytte på mindst tre niveauer:
1. Giver bedre helbred på grund af mindre røg i hjemmet.
2. Giver bedre uddannelse, fordi man bedre kan læse lektier.
3. Bekæmper fattigdom, fordi det giver mindre udgifter til lampeolie.

Karaktererne i skolerne går op, fordi elever kan studere og læse lektier om aftenen, men solcellelamperne giver også mere bløde værdier, for eksempel kan man bruge lampen til at kunne sidde udenfor om aftenen og hygge sig med familie og venner.

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Rachael Nambula, medarbejder ved JEEP interviewer en modtager af Energinords solcellelampe. Den står til opladning i baggrunden.

Nogle af de adsprugte hævder med et smil på læben, at en tredje nyttevirkning af solcellelamper er at de kan reducere overbefolkning, da man ikke har meget andet at lave i Afrika efter mørkets frembrud end at producere børn. Når der er lys er der andet at tage sig til.

Læs mere om Energi Nords projekt Lys i Afrika.

Læs mere om Sun King solcellelampen.

  

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Glade og taknemmelige modtagere af solcellelamper fra Energi Nords projekt Lys i Afrika.

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Det kræver en del hovedbrud, at holde styr på, hvem der skal have en solcellelampe.

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Man samles under et skyggefuldt træ på grund af varmen.

 

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Skuffede og ophidsede landsbybeboere forsøger lige til det sidste at få en solcellelampe.

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Solcellelamper til fattige i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Nordisk Folkecenters medarbejdere Lene Høgh og Nicolaj Stenkjær interviewer en ung mand, som ønsker at arbejde med vedvarende energi og energibesparelser.

 

Back to index

 

IRES konference 2010

februar 2011

 

Nordisk Folkecenter deltog i IRES 2010 konferencen, der er en årlig konference om lagring af energi.

Folkecenterets forstander Preben Maegaard holdt tale som det ses på billederne nedenfor.

Læs mere om IRES 2010 på EUROSOLARs hjemmeside.

 

IRES 2010, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Preben Maegaard taler ved IRES 2010 i Berlin.

IRES 2010, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

 

Back to index

 

Limfjordsfortællingerne på YouTube

januar 2011

 

Nordisk Folkecenter er en del af Limfjordsfortælllingerne, der er en række af udstillingssteder omkring Limfjorden.

I den forbindelse er der lavet en film om Nordisk Folkecenter, som er lagt ud på YouTube, hvor man kan se informationsleder Jane Kruse fortælle om Folkecenteret.

Hun taler blandt andet om solceller og vindmøller og muligheden for at blive selvforsynende med vedvarende energi.

Se mere på Visit Nordjylland eller

YouTube.
 

 

 

Back to index

 

Partnerskabsaktivitet - december 2010

 

Partnerskabsaktiviteten mellem Nordisk Folkecenter og JEEP Folkecenter, støttet af Projektpuljen, er nu inde i sit andet og sidste år. Målet er at styrke JEEPs kapacitet til bevidstgørelse og træning indenfor energi og miljø.

JEEP Folkecenter i Uganda

Solcellelamper fra Lys i Afrika projektet gør en stor forskel og hjælper skoleelever med at passe deres lektier.

En styrket bestyrelse med 5 nye medlemmer og 2 gamle medlemmer har sammen med JEEPs personale holdt workshops og påbegyndt en 5-års strategiplan, støttet af en lokal konsulent.

Der arbejdes også med dygtiggørelse indenfor kommunikation, tilsyn med og evaluering af projekter.

Nyansat personale og praktikanter har trænet færdigheder, superviseret af andre ansatte, målrettet deres medlemmer og brugergrupper mange steder i landet.

Det har bevirket en tiltrængt fornyelse af medlemsarbejdet, som der i en årrække ikke har været ressourcer til.
Afledt af medlemsmøderne og i dialog de to folkecentre imellem, blev der skabt et 3-årigt projekt indenfor ”træplantning og solenergi” med start 1/1-2011 til gavn for medlemmer og fremtidige medlemmer i 7 forskellige distrikter.

Projektet er støttet af Projektpuljen og Merkur Bank.

Af nye færdigheder kan nævnes sæbeproduktion af lokale olier.

Udover JEEPs aktiviteter, (finansieret af andre organisationer), som især har trænet nyt personale indenfor træplantning og bygning af lerkomfurer, har det af Nordisk Folkecenter kanaliserede samarbejde med Energi Nord betydet, at alle i øjeblikket er travlt optaget af at distribuere de første 5.000 solenergilamper (se www.lysiafrika.dk) til de fattige og de fattigste af de fattige i Ugandas landområder.

I løbet af partnerskabsaktivitetens første år har JEEPs leder deltaget i en konference i Sverige, JEEP har lavet udstillinger, mødtes lokalt med andre nationale og internationale organisationer, og har netop været med til at udgive det første eksemplar af magasinet ”Climate Sense”, hvis målgruppe er de voksne, der kan læse engelsk og skolerne.

Koordinator Lene Høgh og informationsmedarbejder Nicolaj Stenkjær besøger JEEP i perioden 9/1 – 7/2 2011.
 

 

JEEP Folkecenter i Uganda

Den tyske frivillige Peter og JEEP Folkecenters medarbejder Andrew arbejder med solcellelamper.

JEEP Folkecenter i Uganda

En energy shop i Uganda. Til venstre bliver mobiltelefoner opladet med el fra solceller.

 

Back to index

 

Ny pris til Preben Maegaard: International Community Power Award 2010

december 2010

 

 

Back to index

 

 

Den 15. november 2010 modtog leder af Nordisk Folkecenter Preben Maegaard International Community Power Award 2010.

Se laudatio i forbindelse med prisoverrækkelsen.

 

International Community Power Award 2010, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Back to index

 

Besøg af Ib Poulsen MF for Dansk Folkeparti

november 2010

 

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller havde arrangeret at medlem af Folketinget og Thisted byråd for Dansk Folkeparti Ib Poulsen kunne se Nordisk Folkecenter og de mulige faciliteter for et kommende testcenter for husstandsvindmøller.

Til stede ved mødet var også formanden for Brancheforeningen for Husstandsvindmøller Morten V. Petersen, journalist Carsten Hougaard og informationsleder ved Folkecenteret Jane Kruse.

Efter en hurtig rundvisning på centeret fik Ib Poulsen fremvist den lokalitet, hvor det påtænkes at opføre et testcenter for Hustandsvindmøller.

Læs mere om Ib Poulsen på Dansk Folkepartis hjemmeside.

Læs om besøget i Thisted Dagblad.

 

Ib Poulsen besøger Nordisk Folkecenter

Til venstre ses Ib Poulsen MF og til højre formanden for Brancheforeningen for Husstandsvindmøller Morten V. Petersen.

Ib Poulsen besøger Nordisk Folkecenter

 

Back to index

 

KlimaDanmark 2050

oktober 2010

 

Preben Maegaard og Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har kommenteret oppositionens energivision KlimaDanmark 2050.

Blandt Folkecenterets anbefalinger er, at kommuner skal eje vindmøller, hvilket vil give især udkantskommuner store indtægter og give vindmøller en større folkelig forankring.

Desuden anbefaler Folkecenteret at Danmark indfører feed-in tariffer, det vil sige garanterede mindste priser i op til 20 år for energiproduktion baseret på vedvarende energi.

Se alle Folkecenterets kommentarer til KlimaDanmark 2050 her.

Læs mere om feed in tariffer her.

 

 

 

Back to index

 

Lys i Afrika i Aalborg zoo

oktober 2010

Lørdag den 9. oktober præsenterede Energinord projektet Lys i Afrika i Aalborg zoologisk haves afrikanske landsby.

Aalborg zoo har mere end 800 dyr og årligt op til 389.000 besøgende, se mere om Aalborg zoo her: http://www.aalborg-zoo.dk/

Nordisk Folkecenter og JEEP Folkecenter er ligeledes deltagere i Lys i Afrika projektet, der handler om at udbrede solcellelamper til fattige landsbyer i Afrika, hvor der hidtil kun har været olielamper.

Olielamper oser meget og er derfor sundhedsskadelige, desuden er de meget brandfarlige og mange børn bliver brændt af olielampernes åbne ild og der er løbende udgifter til indkøb af olie.

Alle disse problemer kan undgås ved at investere i solcellelamper. Nordisk Folkecenter og JEEP Folkecenter har rådgivet Energinord til hvilken type solcellelampe, der er bedst egnet og hjulpet med såvel det teoretiske som det praktiske arbejde.

Energinord har stået for finansieringen og markedsføringen, hvilket har været en stor succes – der er foreløbigt 135.198 fans på Facebook og doneret 5.730 solcellelamper. (Tal fra den 11. oktober 2010 om formiddagen).

Læs mere om Lys i Afrika her.

Nedenfor ses billeder fra Aalborg Zoo.
 

Lys i Afrika i Aalborg Zoo, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

I Aalborg Zoos afrikanske landsby er der opsat plakater, der fortæller om Lys i Afrika projektet.

Lys i Afrika i Aalborg Zoo, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Lys i Afrika i Aalborg Zoo, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Her ses en olielampe ved siden af en solcellelampe.

Lys i Afrika i Aalborg Zoo, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Fodring af Kejsertamarin aber.

Lys i Afrika i Aalborg Zoo, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Bob er en meget fredelig Kongeboa slange.

Lys i Afrika i Aalborg Zoo, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

En kopi af baobab træet.

Lys i Afrika i Aalborg Zoo, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Fodring af elefanter, der tager en nød med snablen og fører den op til munden.

 

Lys i Afrika i Aalborg Zoo, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Helle Pasgaard fra Energinord i midten med to glade givere af solcellelamper på hver side.

 

 

Back to index

 

Vindmølleeksport til Sri Lanka

oktober 2010

 

I midten af 1980erne udviklede Folkecenteret en Vindsyssel 150 kW vindmølle.

Efter 24 års drift i Danmark blev et eksemplar af denne type vindmølle nedtaget og opsat på Sri Lanka, hvor den nu kører fint og atter producerer elektricitet.

Samtidig planlægger man på Sri Lanka produktion af den samme type mølle og der er indgået en teknologi transfer aftale mellem Nordisk Folkecenter og Sri Lanka.

Se film fra Sri Lanka, hvor møllen kører her.

 

 

Back to index

 

Nicky Ison

oktober 2010

Community Energy Nicky

 

Folkecenteret havde i uge 40 besøg af Nicky Ison, som er australsk klimaaktivist og forsker.

Nicky Ison har været meget aktiv inden for miljø- og klimabevægelsen i mange år og har deltaget i forskellige kurser og workshops og har blandt andet hjulpet med at arrangere Australiens nationale klimatopmøde.

Siden slutningen af 2008 har Nicky Ison arbejdet som forsker inden for klimaforandringer og energi ved Institute for Sustainable Futures, UTS. Hun har en særlig interesse i community energy, det vil sige lokal selvforsyning med energi.

Siden sommeren 2009 har hun rejst rundt i Europa for at se lokal energiforsyning i praksis og derfor var hun på besøg på Folkecenteret.

Læs Nicky Isons blog her

 

Nicky Ison, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Nicky Ison.

 

Back to index

 

Folke vindmøllen

af Nicolaj Stenkjær, september 2010

 

Tidligere trainee ved Folkecenteret Niels Olsen har siden han færdiggjorde sin uddannelse arbejdet for forskellige danske vindmøllevirksomheder, men har bevaret sin tilknytning til Folkecenteret.

I forbindelse med åbent hus arrangementet på Folkecenteret fredag den 24. september opsatte Niels sammen med nogle af Folkecenterets ansatte og trainees en ny husstandsvindmølle.

Det var en Fortis Passaat vindmølle fra Holland, som blev monteret på toppen af en tidligere el-mast.

El-master bliver for tiden nedtaget overalt i Danmark, fordi el-ledningerne i stedet bliver lagt i jorden og el-master er derfor oplagte muligheder, når der er behov for et nyt vindmølletårn.

Prisen for møllen inklusivt tårn bliver på omtrent 50 – 60.000 kr., den endelige pris er ikke beregnet endnu.

Læs mere her:
http://www.fortiswindenergy.com/

 

Folke vindmøllen, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Folke vindmøllen, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Folke vindmøllen, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Folke vindmøllen, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Folke vindmøllen, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Folke vindmøllen, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Folke vindmøllen, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Folke vindmøllen, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Back to index

 

75 års fødselsdag og åbent hus

september 2010

 

I weekenden fredag den 24. september - søndag den 27. september fejrede Nordisk Folkecenter 75 års fødselsdag for forstander Preben Maegaard med et stort arrangement.

Der var inviteret gæster fra alle verdens kontinenter og der var deltagere fra Japan, Kina, Uganda, Namibia, Tyskland, Sverige og naturligvis Danmark.

Deltagerne bestod dels af familie og venner, men også af tidligere ansatte og trainees ved Folkecenter og forskellige nationale og internationale energieksperter, som holdt oplæg inden for vedvarende energi.

Neden for ses billeder fra festlighederne.

Se indlæg fra Frede Hvelplund her.

Niels I. Meyer her.

Conrad Roedern her.

Se digtet En neoklassisk økonoms bekendelser her.

Se Volker Thomsens song for Preben her. Melodien kan høres her.

 

 

Preben Maegaards 75 års fødselsdag og åbent hus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Fødselaren ankommer på en elektrisk knallert.

 

Preben Maegaards 75 års fødselsdag og åbent hus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

En af gaverne var en vinge fra den legendariske Tvindmølle, som her får et rødt bånd på.

 

Preben Maegaards 75 års fødselsdag og åbent hus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Der var deltagelse af udstillere fra forskellige vedvarende energi firmaer, her ses Jysk Solenergi, der forhandler solceller til elektricitetsproduktion.

 

Preben Maegaards 75 års fødselsdag og åbent hus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Preben Maegaards 75 års fødselsdag og åbent hus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Preben Maegaard holdt oplæg om Folkecenteret i Mali. Han kaldte Mali projektet for det mest tilfredsstillende i hans professionelle virke, fordi vedvarende energi kan betyde en meget stor forskel for menneskers levevilkår i udviklingslande.

Preben Maegaards 75 års fødselsdag og åbent hus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Edna Nassali fra JEEP Folkecenter i Uganda overrækker et kort over Uganda som gave til Preben Maegaard.

Preben Maegaards 75 års fødselsdag og åbent hus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Conrad Roedern fra Solar Age i Namibia præsenterede solenergi til Afrika. Læs mere på www.solarage.com.

Preben Maegaards 75 års fødselsdag og åbent hus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Festlighederne fortsatte lørdag den 25. september. Her holder Thisteds borgmester Lene Kjeldgaard Jensen fødselsdagstale.

Preben Maegaards 75 års fødselsdag og åbent hus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Professor emeritus Niels I. Meyer holdt oplæg om udfasning af fossile brændsler inden år 2050.

Preben Maegaards 75 års fødselsdag og åbent hus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Ross og Hildur Jackson præsenterede Gaia Education, der er et gratis uddannelsessystem i bæredygtig udvikling, se mere på www.gaiaeducation.org.

Preben Maegaards 75 års fødselsdag og åbent hus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Instruktøren Carl-A. Fechner præsenterede sin dokumentarfilm: Energy Autonomy, The 4th Revolution og deltog bagefter i en åben debat med publikum. Nordisk Folkecenter og Mali Folkecenter spiller en stor rolle i filmen, som viser mulige løsninger på energiproblemerne.

Preben Maegaards 75 års fødselsdag og åbent hus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Filmen blev vist i Apollon biografen i Struer.

Preben Maegaards 75 års fødselsdag og åbent hus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Om aftenen var der oplæg ved blandt andet tidligere EU parlamentariker Jens-Peter Bonde, der ses her.

Preben Maegaards 75 års fødselsdag og åbent hus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Tidligere trainee ved Folkecenter, Ronny Spür optrådte med jonglering.

Preben Maegaards 75 års fødselsdag og åbent hus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Søndag den 26. september var der udflugt rundt i Thisted kommune for at vise et samfund med 100 % vedvarende energi. Her vises Wave Star Energy bølgekraftanlægget, hvor der var stærk blæst. Se mere på www.wavestarenergy.com.

 

 

Back to index

 

Energibesparende komfurer til u-lande

af Nicolaj Stenkjær, september 2010

 

 

I weekenden lørdag den 18. september – søndag den 19. september 2010 afholdt Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi kursus i bygning af energibesparende lerkomfurer til udviklingslande.

Hensigten med kurset var at lære interesserede at bygge komfurer, som sparer på brændet og dermed giver et bedre miljø og forbedrer de almene leveforhold for befolkningen i u-lande.

Læreren på kurset var Edna Nassali fra JEEP Folkecenter i Uganda, som først gennemgik teorien bag komfurer og hvorfor de er vigtige.

Nedenfor ses billeder, der viser processen i bygningen af et energibesparende komfur:

Energibesparende komfurer til u-lande, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Først skal der skæres strå i små stykker.

Energibesparende komfurer til u-lande, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Dernæst bliver små stykker strå og ler blandet sammen.

Energibesparende komfurer til u-lande, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Leret æltes godt igennem med fodkraft.

Energibesparende komfurer til u-lande, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Energibesparende komfurer til u-lande, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Leret samles i små kugler, så de er lettere at transportere. 

Energibesparende komfurer til u-lande, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Så tages der mål til komfuret.

Energibesparende komfurer til u-lande, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Det er nødvendigt med flere hænder, når der tages mål og slåes streger. 

Energibesparende komfurer til u-lande, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Så anbringes leret omkring skorsten og luftventilation. 

Energibesparende komfurer til u-lande, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

For at spare på leret og gøre komfuret mere stabilt bruges der også store sten, i dette tilfælde er det gamle mursten. 

Energibesparende komfurer til u-lande, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Efter ca. 1 time er komfuret ved at være færdigt. 

Energibesparende komfurer til u-lande, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 Der tages mål til ildstederne ved hjælp af gryder.

Energibesparende komfurer til u-lande, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Der lægges ler op omkring gryderne. 

Energibesparende komfurer til u-lande, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Energibesparende komfurer til u-lande, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Leret er let at vaske af igen.

Energibesparende komfurer til u-lande, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Så er komfuret færdigt.

Energibesparende komfurer til u-lande, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Før og efter den praktiske bygning af komfuret var der gennemgang af teorien bag komfuret.

 

Et energibesparende komfur kan laves af en enkelt person, eller flere sammen. Nogle steder i Uganda har FAO organiseret Farmers Fields Courses, der er en slags kooperativer eller andelsorganisationer. Disse grupper besøger bønderne hinandens hjem for at hjælpes ad med at bygge et komfur. Når der er lavet et komfur i det ene hjem, går man videre til det næste indtil alle medlemmerne af gruppen har fået bygget et komfur.

Det tager en enkelt person, som arbejder alene ca. 24 timer at bygge et stort komfur med to kogepladser. Et mindre komfur med kun en kogeplads tager ca. 12 timer at bygge. Men hvis flere personer hjælper hinanden kan de bygge komfurtyperne på henholdsvis 1 og 2 timer.

Lerkomfurer kan bygges af lokale materialer som ler, græs, bananblade og lignende, så det er helt gratis, det eneste der kræves er, at man ved hvordan komfuret skal bygges.

Et energibesparende komfur kan bygges af ler eller metal. I Uganda udføres der for tiden (september 2010) forsøg med metalkomfurerne i samarbejde med universitet i Kampala for at finde frem til den bedst mulige konstruktion.

Fordelen ved metalkomfurerne er at de er lette og kan flyttes uden problemer. Man kan godt selv fremstille en metalovn, men de er ikke så simple at fremstille, som lerkomfurerne.

Lerkomfurer derimod er stationære og kan ikke flyttes. Lerkomfuret bygges ved hjælp af ler og halm, der tilsættes for at holde på leret. Desuden anvendes der mursten eller andre former for sten. Stenene dækkes af ler og halmblandingen uden at blive brændt. Efter fremstillingen skal komfuret tørre i ca. 30 dage. Første gang man tænder op i lerkomfuret bliver leret hærdet og der vil komme revner i leret, som skal repareres med lidt ekstra ler. Alle disse materialer kan findes de fleste steder og er mere eller mindre gratis.

Links
Fyr den af for miljøet brochure

Top Lit UpDraft Stove

How to Build the Improved Household Stove 

YouTube - bygning af energibesparende komfur med komøg

 

Energibesparende komfurer til udviklingslande
Udvikling af energibesparende komfurer er meget vigtig for udviklingslandene. Den traditionelle metode med madlavning over et tre-sten-på-jorden ildsted udnytter kun 3 - 5 % af træets energiindhold. Et energibesparende lerkomfur derimod kan udnytte op til 30 % af energien i træet. Dermed kan de samme træressourcer forsyne 6 – 10 gange flere mennesker med energi til madlavning. Dette er af afgørende betydning. Afskovning er allerede et alvorligt problem i udviklingslande. Mange steder er der knaphed på træ og især kvinder må ofte vandre langt for at samle det nødvendige brændsel. Endelig er røgen fra det traditionelle ildsted til alvorlig skade for helbredet for særligt børn og kvinder, som tilbereder mad.

Overordnet er der tre problemstillinger ved et åbent ildsted:
1. Tids- og ressourceforbrug
Et åbent ildsted er meget ineffektivt, udnytter meget lidt af træets energiindhold og kræver derfor store mængder brænde. En typisk husholdning bruger 13 kg brænde til madlavning og opvarmning af vand. Kvinder går typisk flere km for at samle brænde, som typisk skal bæres hjem på ryggen. Dette kan let tage mange timer, som kunne være anvendt til andre mere produktive formål.

2. Sundhedsproblemer
Afbrænding i et åbent ildsted giver en meget uren forbrænding, der udleder store mængder røggasser og sodpartikler. Såfremt ildstedet er inden døre kan det resultere i luftvejsproblemer og øjensygdomme og desuden kan graviditet og fødsler blive påvirket negativt. Luftforurening er et af de største sundhedsproblemer for små børn i udviklingslande, på linje med malaria.
Et energibesparende komfur giver en renere forbrænding og dermed en renere røg. Desuden kan komfuret udstyres med en skorsten, som kan lede røgen ud af boligen.
Mange små børn kommer desuden til skade når de kommer for tæt på ildstedet, mens et komfur er mere sikkert også på denne måde.

3. Miljøproblemer
Træfældning er skadeligt, fordi der ofte ikke bliver plantet nye træer. Uden træer bliver jorden sårbar overfor erosion og ved kraftig regn bliver jorden skyllet væk med regnvandet, hvilket skader jordens frugtbarhed. Især skråninger og bjergsider er sårbare, men flade arealer kan også beskadiges. Manglende træbevoksning kan også give vinderosion, hvor vinden i tørkeperioder kan blæse den løse overjord væk.

 

 

Back to index

 

Solcelle selvbyg kursus august 2010

September 2010

 

Lørdag den 28. august 2010 afholdt Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi det andet solcelle selvbyg kursus.

 

Præsentationerne ved kurset kan ses her:

Christian Schmidt-Møller

Jane Kruse

Thy-Mors Energi

Andelskassen Midtthy

 

 

Back to index

 

Solcellekursus på TV

august 2010

 

 

Nordisk Folkecenters solcelle selvbyg kurser har været en stor succes med en langt større efterspørgsel end forventet.

TV 2 Midt-Vest var på besøg, da det seneste kursus blev afholdt.

Se indslaget på TV Midt-Vest her.

NB: Først er der et kort indslag om solvarme, efter ca. 30 sekunder kommer indslaget fra Folkecenteret.

Det landsdækkende TV2 sendte et lidt andet indslag, se her.

Læs mere om solcelle selvbyg her.

 

Solcellekursus på TV, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

 

 

Back to index

 

Autocamper med sol og vind

august 2010

 

Folkecenteret havde torsdag den 12. august 2010 besøg af en autocamper med egen vindmølle og solceller.

Nedenfor ses billederne af den originale autocamper.

 

Autocampr med sol og vind, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Rutland vindmøllen er pakket ind, når autocamperen kører, da den ellers ville producere for meget strøm.

Autocampr med sol og vind, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Autocampr med sol og vind, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Autocampr med sol og vind, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Tøjkluden i halen er der for at forhindre møllen i at snurre for meget rundt, når der er turbulens.

Autocampr med sol og vind, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Autocampr med sol og vind, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Autocamperen har også solceller.

 

 

Back to index

 

Preben Maegaard i EREFs bestyrelse

juli 2010

 

Folkecenterets forstander, Preben Maegaard, er blevet genvalgt til bestyrelsen for EREF, European Renewable Energies Federation.

EREF er en europæisk interesseorganisation, der søger at fremme vedvarende energi.

Læs mere om EREF her.

 

Back to index

 

Vellykket solcelle selvbyg kursus

juni 2010

 

Det første af tre solcelle selvbyg kurser blev afholdt lørdag den 26. juni 2010. Kurset havde omtrent 70 deltagere, der bestod af en blanding af kursister, oplægsholdere og firmaer.

Kurset blev afholdt i et samarbejde mellem Folkecenteret, Thy-Mors Energi og NIVE med støtte fra Energinet.dk.

Næste solcelle selvbyg kursus bliver afholdt lørdag den 28. august 2010, hvor der er plads til 55 deltagere.

Læs mere her.

Kursusmateriale:

Oplæg ved Jane Kruse

Oplæg ved Christian Schmidt-Møller

Thy-Mors Energi

Andelskassen Midtthy

Flattagsudregning

Webprogram til udregning af solcelleanlæg, se her.

Opdatering på Risø´s solcelle projekt, se her.
 

 

 

 

Solcelle selvbyg kursus på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Back to index

 

Udnævnelse af Preben Maegaard

juni 2010

 

Folkecenterets forstander Preben Maegaard er blevet udnævnt til medlem af det strategiske råd for FNs internatioanle agentur for vedvarende energi, IRENA.

IRENA består af 144 medlemsstater og har som formål at fremme vedvarende energi på verdensplan.

Preben Maegaard skal være med til at formulere IRENAs strategi i mange år fremover og skal være med til at sammensætte organisationens første bestyrelse.

Læs mere om IRENA her.

 

Back to index

 

Solceller til Malis skoler

juni 2010

 

 

 

Lys over Mali – Solceller til Malis skoler
Folkecenter for Vedvarende Energi www.folkecenter.net
Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org

Solceller til Malis skoler, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Solceller til Malis skoler, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

UDKAST
Hvorfor er det vigtigt skabe lys over Mali?

Landbefolkningen i Mali hører til verdens fattigste, men med solceller kan befolkningen få del i den moderne tekniks goder. Elektricitet fra den offentlige forsyning vil aldrig nå ud til tusindvis af landsbyer. Der kan være 100 kilometer til den nærmeste elmast. Kun 7 % af befolkningen på 14 millioner får el fra nettet; når man går over til lavenergipærer kan det i øvrigt efterhånden ikke svare sig at trække de mange kilometer ledninger. Tilmed kommer elektriciteten fra ineffektive kraftværker, der fyrer med fossil olie eller gas; den er særlig dyr i Mali som følge af den lange transport og forurener naturligvis. Befolkningen har til de grundlæggende fornødenheder, men den materielle fattigdom er dyb. De færreste har en cykel eller radio. Fjernsyn, motorcykel og vandingsanlæg, som de drømmer om at kunne anskaffe, er uopnåelige. Med solceller i skolerne kan vi vende udviklingen og skabe en oplevelse af fremgang. Nu sker der noget! Lys til skolerne vil få de unge til at forblive i landsbyerne og arbejde for det lokale fællesskab. De vil tage fremtiden i deres egne hænder, hvor de bor i stedet for at lade sig friste af en usikker skæbne i en stor by eller en risikabel emigration tværs over Middelhavet. Dit bidrag kan give ældre og unge håb om en bedre fremtid. Med lys i skolerne får de også del i den moderne teknologis goder. Og det er ikke længere dyrt; ja, man kan endog forvente, at forsyning med vedvarende energi snart vil være det billigste. Men investeringerne er store. Selv om solcelleanlæggene holder i årtier, skal anskaffelsen betales her og nu. Man kan ikke forvente, at de fattigste af alle verdens fattige selv kan klare finansieringen, selv om de gerne ville. Desværre har regeringerne og samfundets organisationer ikke fundet løsninger netop der, hvor behovet er allerstørst. Derfor er der brug for din hjælp!

Hvorfor netop lys til skolerne?
90 % af kvinderne i landsbyerne har aldrig gået i skole. De er analfabeter, for siden de var fem år, har de hver dag haft pligter i hjemmet eller i marken for at være med til at sikre familiens udkomme. Solen skinner 330 dage om året i Mali, så der er rigeligt med energi til solcellerne. Med lys i skolerne kan kvinderne gå til aftenundervisning. De går fire dage om ugen fra kl. 19 til 22. Erfaringerne viser, at efter ét års undervisning kan 50 kvinder læse og skrive. De er motiverede og taknemmelige for at kunne gå i skole. Så lærer man hurtigt. At kunne læse er afgørende vigtigt for kvinderne. De står for salg af familiens afgrøder; de skal kunne læse, hvad der står på pakningerne med medicin til børnene; kan kvinderne selv læse, skrive og regne, vil de gøre alt for at også deres børn kommer i skole. Uddannelse og oplysning er begyndelsen på en god udvikling til gavn for alle.

Solceller til Malis skoler, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Solceller til Malis skoler, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Hvor ligger landsbyerne?
Landsbyerne ligger i Sikasso regionen 300 km sydøst fra hovedstaden Bamako. Den naturlige vegetation er savanne. I samarbejde med de lokale myndigheder er udpeget 1.000 skoler, hvor man ønsker at installere solceller. En landsby er på omkring 1.000 indbyggere. Man ernærer sig ved egenforsyning af basale fødevarer og jagt på samme måde, som man har levet i hundredvis af år.

Hvad er en solcelleinstallation?
Elforsyningen til en skole består af et 100 Wattp solcellemodul, der ligger på taget. I størrelse er det ca. 70 x 100 cm. Desuden en laderegulator, to lastbilbatterier, nogle kabler og to lysarmaturer i to klasseværelser. Det tager ca. en dag at installere anlægget. Batterierne holder 3 til 5 år. Holdbarheden af solcellerne er meget længere; kan være over 20 år. Moderne solceller udnytter solens lys effektivt; 15 % bliver til elektricitet (jævnstrøm). Solcellepaneler på 50 til 200 wattp fremstilles i dag i industriel storproduktion især i Japan, Kina og Tyskland. De sidste ti år er fremstillingen af solceller vokset med 40 % om året. I 2009 var omsætningen globalt i denne ny vækstindustri på 200 milliarder kroner!

Solceller til Malis skoler, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Solceller til Malis skoler, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Hvor er sikkerheden?
Hvordan kan jeg være sikker på, at min donation bliver brugt til formålet? Mali Folkecenter er en førende NGO i Mali, stiftet i 1999 på initiativ af Folkecenteret i Danmark. Se www.malifolkecenter.org. Mali Folkecenter er ansvarlig for at opstille solcelleanlæggene i samarbejde med de lokale myndigheder og landsbyernes kvindeforening, som bliver ejere af anlæggene. Dermed bliver de en del af infrastrukturen i lokalsamfundet til gavn for alle uanset indkomst. Mali Folkecenter har allerede lavet vedvarende energianlæg over 150 steder; man uddanner på sin egen tekniske skole ude i lokalsamfundet de solelektrikere, som vedligeholder anlæggene. Det har fungeret godt i mange år; anlæggene bliver vedligeholdt og tyveri kendes ikke. Dersom man har doneret et beløb til solcellebelysning, vil skolens og landsbyens navn blive præsenteret på hjemmesiden www.lysovermali.org. Dermed kan du på internettet se, at pengene er brugt til solcellelys på netop den skole, som du har indbetalt til. Ligeledes vil det fremgå af hjemmesiden, hvem der har været donor til den enkelte skole.

Solceller til Malis skoler, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Hvordan og hvor meget kan jeg indbetale?
En solcellebelysning til en skole koster 7.500 kroner. Du kan indbetale et større eller mindre bidrag til en af de fem puljer med en navngiven skole.
(Betalingsform skal planlægges. Skal det ske over internettet til Merkur eller via en konto i Merkur).

Mærk af og betal:
- Skolen i Kamube 75 andele à 100 kroner……
- Skolen i Ambala 25 andele à 300 kroner…..
- Skolen i Madroka 10 andele à 750 kroner…..
- Skolen i Bajuta 5 andele à 1.500 kroner…..
- Skolen i Kulbiku 1 andel à 7.500 kroner…..

Når en pulje bestående af fem skoler er finansieret bliver beløbet af Merkur Bank overført til Mali Folkecenter, Bamako i Mali. En måned efter at puljen til fem skoler er overført til Mali, vil to erfarne solcelleinstallatører fra Mali Folkecenter i samarbejde med landsbyens solelektrikere installere solcelleanlæggene på de fem navngivne skoler. Tegningen af andele sker efter først-til-mølle princippet. Når en skole er fuldtegnet, overtager en ny skole dens plads. Ved at følge med på www.lysovermali.org kan du selv se, hvilke skoler det er muligt at donere til. Af praktiske grunde skal der opsættes fem solcelleanlæg på hver tur ud til landsbyerne.
Varebilen bliver læsset med fem anlæg ad gangen. Når anlæggene er opsat og i drift, vender bilen og installatørerne ca. en uge senere tilbage til Bamako. Hvor mange dage går der, inden de næste fem skoler skal have installeret solceller? Det bestemmer du!
www.lysovermali.org 

Solceller til Malis skoler, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Back to index

 

Lys i Afrika - giv en solcellelampe til Afrika og gør en forskel
 

Af Nicolaj Stenkjær, maj 2010

 

Energi Nord har i samarbejde med Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, JEEP Folkecenter i Uganda og Aalborg Zoo iværksat projektet Lys i Afrika, der handler om at forsyne fattige landsbybeboere i Uganda med solcellelamper.

 

 

Mange steder på landet i Afrika er der ingen adgang til elektricitet og derfor får landbefolkningen lys fra åben ild eller brandfarlige petroleumslamper. En petroleumslampe forurener lige så meget som røgen fra to pakker cigaretter om dagen, så luftvejssygdomme er en hyppig dødsårsag over hele Afrika.

Solcellelamper forurener ikke, de giver mulighed for at læse lektier om aftenen og sikkerhed mod vilde dyr som for eksempel slanger.

Derfor kan man gøre en stor forskel for en familie i Uganda, hvis man giver en lampe.

Lys i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Samarbejdspartnerne i projekt Lys i Afrika
Energi Nord er et dansk energiselskab med hovedsæde i Aalborg, der hver dag leverer el til over 160.000 kunder i Danmark. Energi Nord har taget initiativet til Lys i Afrika projektet og står for det praktiske arbejde i Danmark.

JEEP Folkecenter er en græsrodsorganisation i Uganda, som samarbejder tæt med Nordisk Folkecenter om at udbrede viden om vedvarende energi, som eksempelvis solceller, energibesparende komfurer, træplantning og meget mere.

I Lys i Afrika projektet står JEEP for distribution af solcellelamper i Uganda, hvor de sørger for at undervise i, hvordan den bruges, så familien får bedst muligt udbytte af lampen.

I Den Afrikanske Landsby i Aalborg Zoo kan man se plancher på et af husene og få viden om Lys i Afrika. I Den Afrikanske Landsbys skolestue, kan man desuden se både solcellelampen og den traditionelle petroleumslampe udstillet.

Alle penge, der bliver givet til Lys i Afrika går til en særskilt konto, hvor hele beløbet går ubeskåret til JEEP Folkecenter til indkøb og uddeling af solcellelamper i Uganda. Lys i Afrika er ikke en del af Energi Nords regnskab, og Energi Nord trækker ingen penge ud af projektet. De omkostninger, Energi Nord har på Lys i Afrika, dækkes af Energi Nords eget budget.

Læs mere på Lys i Afrika.dk her.
Læs mere om Energi Nord her.
Læs mere om JEEP her.
Læs mere om Aalborg Zoo her.

Giv en lampe
Du kan gøre en forskel for en familie i Uganda. Hjælp med at sende solcellelamper til Afrika. Giv en lampe selv, eller få Energi Nord til at gøre det.

Støt på Facebook
Meld dig til Lys i Afrikas side på Facebook. For hver 25, der melder sig, giver Energi Nord en lampe.
 
Køb en lampe
Køb en lampe til en familie i Uganda. De koster kr. 100,- pr. stk.
   
Lad Energi Nord give en lampe fra dig
Bliv kunde og køb el til SpotPris hos Energi Nord. Så giver Energi Nord en lampe i dit navn.

Lys i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Lys i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Lys i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Lys i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Lys i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Lys i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Lys i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Lys i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Lys i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Lys i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Lys i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Lys i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Lys i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Lys i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Lys i Afrika, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Back to index

 

Folkecenter bestyrelsesmøde 2010

april 2010

 

Den 26. april 2010 afholdt Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi bestyrelsesmøde.

Mødet diskuterede fremtiden for Folkecenteret og hvad der skal satses på.

 

Folkecenterets bestyrelse 2010

 

 

Back to index

 

Servicetjek af Proven Vindmølle

april 2010

 

Folkecenterets 2,5 kW Proven vindmølle der ikke har været serviceret i 14 år fik onsdag den 21. april 2010 sit første servicetjek.

Den danske forhandler af Proven vindmøllen, EcoWind, kom og to dele blev udskiftet – ikke fordi de trængte til det, men bare for en sikkerheds skyld.

Læs mere om EcoWind og Proven vindmøllen her.

 

Servicetjek af Proven vindmølle, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Servicetjek af Proven vindmølle, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Servicetjek af Proven vindmølle, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi