Back to index

 

Gosmer Biogas

april 2010

 

Gosmer Biogas blev oprettet i 1992 af 12 svineproducenter, en el-installatør og en smedemester med det formål at fremstille gårdbiogasanlæg.

Den 12. april 2010 besøgte firmaet Nordisk Folkecenter for at hente inspiration til en forbedring af deres biogasanlæg.

Folkecenteret har blandt andet Azolla alger, som kan anvendes mange steder, blandt andet til produktion af biogas.

Læs mere om Gosmer Biogas her.

Læs mere om Azolla algen her.

 

Gosmer Biogas besøger Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Back to index

 

RUC studerende interviewer Preben Maegaard

april 2010

 

Torsdag den 8. april 2010 havde Folkecenteret besøg af en gruppe studerende fra Roskilde Universitets Center (RUC), der ønskede at interviewe Preeben Maegaard.

Emnet for interviewet var befolkningens accept af vindmøller set i et historisk perspektiv.

Læs mere om RUC her.

 

 

 

 

RUC studerende besøger Nordisk Folkecenter

 

 

Back to index

 

Nyt solcelleprojekt

april 2010

 

 

Folkecenteret har netop fra Energinet.dk fået et bevillingstilsagn på 325.000 kr. til et solcelle demonstrations- og undervisningsprogram. I sommeren 2010 skal der opstilles 35 m2 monokrystallinske solceller og ca. 65 m2 af den nye tyndfilmstype. Thy-Mors Energi og NIVE indgår i projektet. Folkecenterets to nye husstands-solcelleanlæg bliver tilkoblet det offentlige elnet. Hvert af anlæggene har en årlig el-produktion svarende til forbruget i en familie, der bruger el med omtanke. Der skal som led i projektet afholdes tre kurser om opsætning af solceller.

Solceller, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Private husejere har hidtil udvist tilbageholdenhed med etablering af solcelleanlæg, til trods for at en undersøgelse har vist, at danskere mener, at solenergi er den efter vindenergi vigtigste energiform at satse på. Samtidig har Danmark en solindstråling svarende til, hvad man finder flere steder i Tyskland. I Danmark er der imidlertid kun installeret solceller svarende til ca. 0,6 Wp (Wattpeak) pr. indbygger - hvilket er mindre end Finland (ca. 1,1 Wp pr. indbygger) - hvorimod der i Tyskland er installeret solceller med en samlet ydelse svarende til ca. 65,1 Wp pr. indbygger, altså ca. 110 gange mere pr. indbygger end i Danmark (tallene er for 2008).

I perioden fra 1998 til 2008 steg produktionskapaciteten for solcellemoduler globalt fra ca. 250 MW pr. år til ca. 6.600 MW pr. år med Tyskland, Japan, Kina og USA som de vigtigste producentlande. I Tyskland er der i solcelleindustrien skabt over 40.000 nye arbejdspladser. De sidste ti år har væksten indenfor solcelleindustrien ligget på 40 % eller mere om året, så vi har her at gøre med et nyt industrielt lokomotiv med en omsætning om året på omkring 200 milliarder kroner. Den udvikling er hidtil gået udenom Danmark.

El-produktion fra solcelleanlæg er et godt supplement til el-produktion fra vindkraft, når der er ingen eller kun ringe vindenergi og kraftvarmeanlæg om sommeren, når man ikke bruger al overskudsvarmen fra denne form for el-produktion. Husstands-solcelleanlæg giver endvidere mulighed for, at den enkelte husejer på konkret og effektiv vis kan gøre en forskel i sit CO2-regnskab og hjælpe med til en samlet reduktion af CO2-emissioner i Danmark.
 
Den, i forhold til Tyskland, sparsomme udbredelse af solceller betyder også en vis uvidenhed i Danmark om solceller. Folkecenterets nye projekt vil hjælpe med til at skabe mere viden om solcelleanlæg og at fjerne noget af mystikken om solcelleanlæg, for ved at opstille solcelleanlæggene på Folkecenteret får mange tusinde mennesker mulighed for at se og høre om solceller. I 2009 havde centret 8.000 besøgende til rundvisning, møder mm og på hjemmesiden var der over 1.000.000 unikke besøg; det er mere end 3.000 besøg om dagen. Også Thy-Mors Energi og NIVE vil fortælle om projektet på deres hjemmesider. Endelig vil der blive afholdt 3 kurser om husstands-solcelleanlæg herunder montering af solcelleanlæg.

Solcelleanlæggene vil blive placeret på en af Folkecenterets bygninger. Derved vil de nye anlæg indgå i en naturlig sammenhæng med de mange andre demonstrationsanlæg indenfor vedvarende energiteknologier, som dagligt demonstreres for de mange besøgende på centret. Her er der allerede 14 forskellige typer solcelleanlæg og nogle af dem er tilbage fra 1985. Men først nu kommer der anlæg med nyeste teknik til husstande. Dermed får det nye projekt en fyrtårns-effekt, eftersom solcelleanlæg hidtil kun i meget beskedent omfang er etableret i Thy og Mors.

 

Back to index

 

Besøg af Liberal Alliance

april 2010

 

Mandag den 12. april 2010 fik Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi besøg af Liberal Alliances tre Folketingsmedlemmer Anders Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøll og Villum Christensen.

Liberal Alliance var kommet til Thy for at tale med Folkecenteret om et alternativt opstillingssted til testning af store vindmøller.

Den politiske delegation skulle tale med repræsentanter fra Thisted kommune og lokale beboere, samt se på Folkecenterets forslag til en alternativ placering af testcenteret ved Krogs stensilo ved Vigsø Bugt.

Delegationens besøg kom på plads efter en kronik i dagbladet Information skrevet af Folkecenterets leder Preben Maegaard, informationsleder Jane Kruse samt professor Frede Hvelplund fra Aalborg Univerversitet.

Læs kronikken her.

Se Liberal Alliances hjemmeside her.

 

Liberal Alliance besøger Nordisk Folkecenter

Fra venstre ses Preben Maegaard, Villum Christensen, Anders Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøll og journalist Carsten Hougaard, der var guide.

Liberal Alliance besøger Nordisk Folkecenter

På de nedenstående billeder beser Liberal Alliances folketingsgruppe Krogs Stensilo ved Vigsø Bugt.

Liberal Alliance besøger Nordisk Folkecenter

 

Liberal Alliance besøger Nordisk Folkecenter

 

Back to index

 

Besøg af Bolivias ambassadør

april 2010

 

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi fik tirsdag den 6. april 2010 besøg af Bolivias ambassadør i Danmark, Eugenio Poma Anaguaya og 1. sekretær og konsul Francisco Villegas Porcel.

Eugenio Poma Anaguaya, ambassadør, Bolivia og Francisco Villegas Porcel, Konsul for Bolivia var på Folkecenteret for at tale om hvordan den store andel af vedvarende energi er startet og har udviklet sig i Thisted kommune og på Mors.

Delegationen havde interesse i anlægget på Nordisk Folkecenter, der demonstrer hvorledes energien fra solen og vinden bruges, når der er gang i vindmøllerne og solen skinner fra en skyfri himmel og bruger den lagrede biomasse når de to ressourcer ikke er til stede.

For de mindre landsbyer der er uden energiforsyning var det oplagt at bruge de små vindmøller og solceller.

Ambassadøren ønskede at have studerende på Folkecenteret med fokus på at uddanne lokalt fagpersonale. Derefter kan de komme til Bolivias landsbyer og opbygge elforsyning baseret på lokale ressourcer, lave uddannelsesprogrammer og uddanne landelektrikere.

Den model har Folkecenteret udviklet i Mali, Vestafrika og i Uganda, Østafrika.


Bolivias ambassadør besøger Folkecenteret

Fra venstre ses Francisco Villegas Porcel, Preben Maegaard, Eugenio Poma Anaguaya, Hane Leni Andersen og Jane Kruse.

Bolivias ambassadør besøger Folkecenteret

Folkecenterets leder Preben Maegaard diskuterer vedvarende energi med Bolivias ambassadør.

 

Back to index

 

Sværindustri baseret på vindenergi ved Det Gule Hav

marts 2010

 

 

Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

60.000 MW vindkraft i fase ét og totalt 120.000 MW i fase to, er målsætningen i det enorme kinesiske vindmølleprojekt, ”Strategic Concept on Dongtai Green City of Energy”. Det er så stort, at dette ene kinesiske projekt har en lige så stor installeret vindenergikapacitet, som alle verdens lande havde tilsammen ved udgangen af 2008. Projektet er udtænkt af professor dr. Gu Weidong, som er leder af Jiangsu Institute of Macroeconomic Research ved Nanjing universitetet. Det har været præsenteret ved lejligheder på højeste kinesiske plan og dele af projektet er en realitet.

Jiangsu provinsen, hvor Nanjing er hovedstaden, har 75 millioner indbyggere. Jiangsu, en af de højst industrialiserede provinser i Kina, ligger nord for Yangtze floden, som munder ud i et kæmpedelta i det Gule Hav. Ved dette delta er der en lang tradition for at bruge vindenergi. Historien fortæller, at der har været anvendt vindenergi i mere end 1.000 år; endnu i 1950erne stod der langs Jiangsu’s kyst 200.000 små vindmøller, som pumpede havvand op til fremstilling af salt. Det blev sendt ad Yangtze floden med djunker flere tusinde kilometer ind i det indre af Kina.

I dag er der store planer om anvendelse af det lavvandede Gule Hav til vindkraft i stor målestok. Området er udpeget af centralregeringen som et af fem områder med en særlig intensiv anvendelse af vindenergi. Men hvor de andre vindrige områder ligger i fjerne provinser med få indbyggere og der oven i købet er rigeligt med kul, så ligger Dongtai projektet, eller som det nu kaldes, Offshore Three Gorges projektet, i et tætbefolket, højtindustrialiseret område med op mod 50 millioner indbyggere. Medregner man Shanghai har vi at gøre med den økonomisk bedst stillede del af Kina. Når vindmølleplanerne i dag kaldes Offshore Three Gorges er det for at lave en sammenligning med det meget store vindkraftanlæg Three Gorges, som tillægges særlig strategisk betydning for Kinas fortsatte industrialisering. Fuldt udbygget vil det vindbaserede kraftværk have en installeret effekt, der er seks gange større end vandkraftværket af samme navn. El-produktionen vil være fire gange større, dersom man regner med samme kapacitetsfaktor, som kendes fra danske havvindmøller.

Og det er der god grund til. Dongtai sandbanken er et enestående geologisk fænomen, hvor et areal på 75 x 80 km, i alt 6.000 km2, er udpeget som særligt egnet til vindkraft. I dette område finder vi årlige vindhastigheder på 7,2 op til 8,5 m/s, hvilket vil give en el-produktion på 350 TWh/år. Det er 10 gange mere end det danske el-forbrug. Etableringsomkostningerne i det nævnte område vil være moderate, fordi her er ret lavvandet. De dybeste steder 16 meter vand; andre steder 30 km fra kysten ikke mere end en meter dybt. Prisen på vind-el er beregnet til at blive lav.

Fra fossile energiressourcer til teknologi
Da rapporten blev udgivet i 2005 havde Kina endnu ikke en vindmølleindustri. Det har man fået i mellemtiden. Der ligger adskillige vindmøllefabrikker i de store byer langs Yangtze floden. På en studietur, som dr. Gu arrangerede i oktober 2009, så vi flere af de nye vindmøllefabrikker, som er udpeget som nye nøgleindustrier i Jiangsu provinsen. Det fuldstændigt flade, åbne land er udset som nyt udviklingsområde. Overalt ser man i horisonten vindmøller, hvor ikke alle kører. El-forbindelserne udbygges ikke i samme hast som vindmøllerne. Vi besøgte Taizhou (hvorfra Kinas præsident Hu Jintao stammer), Nantong og Dafeng. I denne helt nye by oplyste borgmesteren, at danske Vestas vil anlægge en fabrik i området; strategisk set ganske forudseende. Vi besøgte også NewUnite i Changzhou, hvor en stor togfabrik laver 1,5 MW vindmøller og har egen vingefabrik. Gearløse vindmøller med helt nyt design er under udvikling.

Vindkraft og ny sværindustri
Hvor man gentagne gange under COP15 skulle høre, hvor økonomisk belastende og byrdefuldt, det vil blive at udbygge med vedvarende energi, så ser man i Jiangsu vedvarende energi som grundlaget for ny vækst. Man skaber nye industrier og arbejdspladser uden alle de fossile brændslers negative bivirkninger. Noget af de 350 TWh fra Offshore Three Gorges skal leveres til det overordnede el-net, men professor Gu har dertil udviklet et særligt koncept, der hedder non-grid-connected-wind-power. Det kan nemt misforstås, og er da også noget helt andet end off-grid vindenergi, som er vindmøller, der ikke er tilsluttet det offentlige el-net. Udgangspunktet for non-grid er, at det overordnede transmissions el-net ikke har tilstrækkelig kapacitet til at overføre de meget store effekter, der periodevis kommer fra eksempelvis Offshore Three Gorges. Det offentlige net skal modtage den mængde strøm fra vindmøllerne, der er kapacitet til, hvorimod resten – og det er i det aktuelle projekt størstedelen – benyttes i lokalområdet til nye energikrævende men CO2 frie industrier. De enorme mængder el fra Offshore Three Gorges, der er mere end halvdelen af hele Tysklands el-produktion, skal bruges til fremstilling af aluminium, stål, kunstgødning, plastikråvarer og andre produkter, som hele verden efterspørger.

Temaet blev behandlet på en faglig konference i Nanjing i 24-26 september 2009, som jeg var formand for, The 1st World Non-Grid-Connected Wind Power and Energy Conference 2009 www.wnwec.com. Som en af deltagerne udtrykte, skal Kina udnytte mulighederne for at levere CO2 neutrale metaller og kemikalier til markedet. Det kræver store investeringer, men de er fremtidssikre; de gamle industrilande kan alligevel ikke beslutte sig til at udnytte deres sol- og vindressourcer i stor målestok til at dække fremtidens behov. Derfor kan Kina ligeså godt lave deres eget Ruhr distrikt ved det Gule Hav; ikke baseret på fossile brændsler, men på vindenergi, lød det.

De naturgivne betingelser er de bedst tænkelige: Rigeligt med vind, god plads til nye industrier, gode havne, store befolkningscentre med kvalificeret arbejdskraft etc. Smelteovne og elektrokemi kan ofte tilpasses til fluktuationerne i vindenergien, og der kan hentes supplement fra de nye naturgasterminaler i området. Senere kan der udbygges med nye maritime produktioner med alger og andre hurtigt voksende akvakulturer, der både kan levere energi og nye biokemiske råstoffer. Der kan også blive tale om fremstilling af brint, varmt vand til opvarmning og damp til de industrielle processer.

Forsyningen med vindmøller vil ikke være en flaskehals. Dersom hver af de nuværende 70 kinesiske vindmølleproducenter leverer mere end 500 MW om året, vil man på under fire år kunne levere vindmøller nok til de 120.000 MW i Offshore Three Gorges. Nu er der også andre meget store vindmølleprojekter undervejs, og 500 MW pr. fabrik er ca. en tiendedel af, hvad danske Vestas fremstiller årligt. Der er allerede to kinesiske producenter, Goldwind og DEC, som laver over 1.000 MW om året, og mange flere er på vej. Derudover er de internationale producenter, hvoraf de fleste har etableret sig i Kina.

Bliver Kina det nye forbillede indenfor vedvarende energi
Det er nu over 30 år siden de første moderne vindmøller dukkede op i Danmark. Kineserne bygger videre på det danske koncept fra dengang, men i en helt, helt anden målestok, og med et tempo og en konsekvens, så man pludselig kan se, at det er absolut realistisk at stille om til fremtidens vedvarende energisamfund. Ikke med lidt investeringer i nogle vindmøller hist og pist, men med grundlæggende nye infrastrukturer for industri, bosætning og mobilitet baseret på vedvarende energi.

Er det så realistisk at forvente en sådan omstilling? Når man ser på, i hvilken hast Kina for tiden bygger nye millionbyer, højhastighedsjernbaner, motorveje og anden form for moderne infrastruktur, kan man lige såvel forvente, at man vil gribe chancen og udnytte de meget store komparative fordele med fortsat at skabe høj økonomisk vækst ved at gøre sig til et førende vedvarende energisamfund. Måske var det, hvad den kinesiske ministerpræsident, Wen Jiabao, havde i tankerne, da han på COP15s sidste mødedag udtalte, at Kina vil bestemme selv og endog overgå de diskuterede CO2 målsætninger. Vores befolkning vil også have varmt vand i hanerne, sagde han.

Et særdeles legitimt krav i øvrigt, når bare energien hertil kommer fra solen og vinden.

 

 

 

 

Back to index

 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft

marts 2010

 

 

 

Af Preben Maegaard

Så sent som i 2004 havde Kina endnu ikke en vindmølleindustri. Det var også sporadisk, hvad der blev stillet op af vindmøller i Kina. Man kunne finde artikler om, at det store land end ikke var interesseret i at gribe ud efter de udviklingsmidler, som velmenende industrilande havde stillet til rådighed for vindenergiprojekter i Kina.

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

XEMC har besøgt Folkecenteret flere gange. Underskrivning af et fælles dokument er besøgets højdepunkt. Til venstre ses Luoluo Tian, Singapore, særlig kontakt til XEMC. Til højre teknisk direktør Long Xin.

2004 blev vendepunktet og WWEC2004 (World Wind Energy Conference 2004) blev anledningen til at vindenergi kom i fokus. Som formand for WWEA (World Wind Energy Association) havde jeg i februar 2004 lejlighed til at forhandle med de øverste fra de ansvarlige kinesiske myndigheder for vedvarende energi i regi af National Planning and Reform Commission, Shi Dinghuan, Wu Guihui, Shi Lishan mfl. samt He Dexin, præsident for CWEA, Chinese Wind Energy Association, som jeg kendte godt fra WWEA, hvor han er vicepræsident. De ønskede alle en succesrig WWEC2004, og det gjorde vi fra WWEA naturligvis også. Vores gode råd var: Meld ud med en feed-in-tariff ordning. Og det gjorde kineserne. Resultatet af dette politiske tiltag blev, at næsten alle fra den internationale vindindustri ville udstille på WWEC2004 og deltage i konferencen. Man kunne jo ikke sidde på sine egne hænder og lade konkurrenterne løbe med det mest lovende af alle verdens markeder.

Teknologioverførsel kom i centrum
I min åbningstale på WWEC2004 var jeg dristig og sagde, at Kina havde potentialet til at producere 90 % af alle verdens vindmøller på samme måde, som de har 90 % af den globale produktion af solvarmeanlæg. Fem år senere, 2009, har Kina 70 vindmøllefabrikker, der kan lave vindmøller på 750 kW eller større. Den mest populære størrelse er 1.500 kW, men der er også 2 og 3 MW vindmøller på programmet, og i 2010 vil nogle af de største kinesiske producenter lancere 5 MW vindmøller - tilmed med den nyeste gearløse teknik. De største danske vindmøller er på 3,6 MW. Med en regulær industriel produktion på gennemsnitligt 500 MW hos hver producent i Kina, repræsenterer landet et produktionspotentiale på 35.000 MW årligt. Det er dobbelt så meget, som det globale vindmøllemarked var i 2008.

Ikke alle 70 virksomheder vil overleve i konkurrencen; på den anden side er Kinas entre som vindmølleproducent særdeles vigtig for den globale omstilling til vedvarende energi. De fleste kinesiske vindmøllefabrikker er en del af store koncerner. De ligger i millionbyer med masser af arbejdskraft, hvorimod de tyske og danske producenter ofte ligger i udkantsområder med en arbejdsstyrke, der er alt for begrænset til at forsyne et verdensmarked for vindmøller i konstant vækst. Dersom omstillingen til VE skal lykkes i tide, er det nødvendigt med vækstrater på 30 % om året hvert år globalt med inddragelse af mange flere lande med ambitiøse vindkraftprogrammer, end vi kender det i dag. Storproduktion af vindmøller i lavtlønslande som Kina og Indien betyder også, at vindenergi vil blive meget billigere, end den er i dag. Der er eksempler på kinesiske vindmøller, der koster under halvdelen af europæisk fremstillede. Det vil naturligvis gøre vindenergi økonomisk attraktivt i lande, hvor den endnu er for dyr i forhold til strøm fra kul og naturgas.
 

 

Top 10 vindenergi lande, Nordisk Folkecenter 


Kilde: WWEA. I 2008 blev Kina nr. fire på verdensranglisten med i alt 12.000 MW installeret; vil i 2009 nå op på ca. 22.000 MW.

Springet til at blive storproducent af vindmøller
XEMC Wind er et eksempel på en ny kinesisk producent af vindmøller. Det er et datterselskab af XEMC, Xingtan Electric Machinery Corporation, en af de store kinesiske, elektromekaniske virksomheder. Den er statsejet og ligger i Xingtan i Hunan provinsen, som har 60 millioner indbyggere. Den beskæftiger ca. 20.000 med at fremstille metro-tog, 200 tons kul-dumpere, store generatorer og elmotorer, drivstationer til ubåde, pumper til vandforsyning i storbyer, har en kabelfabrik osv. Man har eget støberi i Changsa. Alt i alt en udpræget produktionsvirksomhed, som det ligger lige for at gå ind i vindmølleproduktion.

En kinesisk delegation fra Shanghai var i 2005 på besøg på Folkecenteret. De ønskede rådgivning om teknologioverførsel til en statsejet virksomhed i Hunan. Et medlem af delegationen arbejdede senere for en direkte kontakt i stedet for at benytte mellemmænd. Det førte snart til gensidige besøg i Kina og Danmark. Bestyrelsesformanden Dr. Zhou Jianxiong og den tekniske direktør, Long Xin, havde meget hurtigt sat sig ind i moderne vindmølleteknik. De blev introduceret til danske underleverandører af bremser, styringer, vinger etc. De gjorde det hurtigt klart, at de ville lave fremtidssikre produkter. Vindmøller med gear, som er det gængse danske koncept, blev hurtigt valgt fra.

Satsede fra starten på vindmøller uden gear
I stedet for at nyudvikle en vindmølle fra bunden af, købte man sig ind i Harakosan, en japansk ejet mindre vindmølleproducent i Holland, en arvtager til Lagerwey, en pioner indenfor vindmøller uden gear. I dag er en 1,5 MW gearløs vindmølle i serieproduktion, en 2 MW er under afprøvning og en 5 MW offshore vindmølle – også gearløs – vil blive præsenteret på verdensudstillingen i Shanghai i 2010.

Spring af den slags og så hurtigt kræver dynamisk ledelse og kreative løsninger. Ved at købe hollandske DARWIND i sommeren 2009 fik man adgang til ekspertisen hos et designteam, der under forskellige navne har udviklet gearløse vindmøller i femten år. Dermed vil XEMC Wind, en af mange virksomheder indenfor kinesisk storindustri, i løbet af kort tid være leveringsdygtig i vindmøller af en størrelse og med ny teknik, som den danske vindmølleindustri, engang verdens førende, endnu ikke har på salgslisten.

XEMC Wind har bygget en stor ny vindmøllefabrik i udkanten af Xingtan, XEMC Wind. Alt er holdt i lyse, klare farver; det er storindustri, men her får man ikke snavs på fingrerne. Vinger og tårne kan det ikke betale sig selv at fremstille. På få år er i Kina hele forsyningskæden af kompatible komponenter blevet så veludbygget, at man kan købe dem fra forskellige underleverandører.

XEMC Wind’s speciale er mangepol-generatorer med permanente magneter, en idé man havde allerede fra starten. Der er mindst fire andre kinesiske producenter, der satser på de avancerede PMG maskiner, som ikke må forveksles med tyske Enercon, der benytter mere konventionelle, elektrisk magnetiserede generatorer. Også Goldwind i Beijing og NewUnite i Changzhou arbejder med PMG med support fra henholdsvis Vensys i Saarbrücken, som Goldwind har købt, og professor Friedrich Klinger også fra Saarland. Han er internationalt førende ekspert indenfor PMG og opholder sig regelmæssigt hos NewUnite, en vindmøllefabrik ejet af en stor producent af togvogne i millionbyen Changzhou, som også har egen vingeproduktion. Sådan foregår teknologioverførsel i praksis og den nye viden breder sig hurtigt. Goldwind er på top ti listen over verdens største vindmølleproducenter ligesom en anden kinesisk producent, Sinovel.

 

Sinovel Goldwind DEC      Vestas Gamesa 
1403 1132 1053 600 508
22.5% 18.1 % 16.9 % 9.6 % 8.1 %
Windey Sewind Mingyang Acciona GE Wind
233 179 174 150 146
3.7 % 2.9 % 2.8 % 2.4 % 2.3 %


Seks af Top-ti leverandørerne af vindmøller i Kina i 2008
var kinesiske med 67 % af markedet. Kilde: Prof. Shi Pingfei

Hurtig opstart med international teknologitransfer
Mange af de unge kinesiske producenter af vindmøller har købt det første sæt konstruktionstegninger af udgåede modeller hos tyske vindmøllefabrikker som DEWind, REPower m.fl. Nogle gange har mellemmænd været inddraget og tre kommende kinesiske vindmølleproducenter har måske deltes om at købe det samme sæt tegninger. Det fører til identiske vindmøller under forskellige brands. Men de kinesiske producenter er gået videre. De har lært af forbillederne, opbygget egne designkompetencer eller betalt førende europæiske designvirksomheder som Aerodyn, W2E og Windtech for knowhow. Dermed er den kinesiske industri i gang med på rekordtid at bringe sig på niveau med det bedste fra resten af verden. Det har fremskyndet processen, at moderne vindmølleproduktion i høj grad er baseret på komponenter fra specialiserede underleverandører som LM, der allerede har produktion i Kina. Et krav om, at 70 % af en vindmølles værdi skal være af kinesisk oprindelse, samt at de statslige el-selskaber favoriserer vindmøller fra nationale virksomheder, har også hjulpet den nye vindmølleindustri i gang.

Efter WWEC2004 etablerede flere af de internationale vindmøllefabrikker sig med egen produktion i Kina. Spanske Gamesa og Acciona, indiske Suzlon, GE Wind og naturligvis Vestas med store produktionsanlæg i Tianjin. Nordex allierede sig med en producent af kraftværksturbiner i Chengdu. Også komponentleverandører som LM og Svendborg Brakes har produktion i Kina og forsyner den unge kinesiske industri med velafprøvede komponenter. Gearene kommer fra store kinesiske fabrikker i Chongquin og Nanjing.

Endnu i nogle år vil de kinesiske vindmøller skulle slås med forskellige slags børnesygdomme, men det er detaljer, som vil blive løst. For de kinesiske producenter er stærke både kapitalmæssigt og teknisk og vil hurtigt lære af erfaringerne, som vi har set det inden for andre dele af kinesisk industri. Man er allerede så sikker på egen formåen, at 70 % reglen er ophævet, og møller fabrikeret i udlandet kan importeres. Den nye kinesiske vindmølleindustri har fremskredne planer om eksport til resten af verden. Der drejer allerede kinesiske vindmøller i Canada og USA. Indenfor de næste fem år kan det forventes, at en række kinesiske producenter leverer vindmøller til lave priser over hele verden.

Fem år efter vi holdt WWEC2004 i Beijing, vil Kina med sin enorme industrielle produktionskapacitet og nye vindmølleindustri være med til at gøre verden grønnere. Ikke bare ved at dække mere og mere af det hastigt voksende el-forbrug i Kina, men også ved at levere vindmøller til verdensmarkedet, som SKAL vokse med 30 % årligt, dersom omstillingen fra de fossile brændsler skal lykkes i tide.

 

 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Allerede i 2005 blev der skabt kontakt mellem XEMC i Hunan og Folkecenteret. Bestyrelsesformand Zhou Jianxiong giver Preben Maegaard håndslag på fortsat godt samarbejde. Det har vist sin holdbarhed.
 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

  

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi


 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

PMG generatorer til gearløse vindmøller er en XEMC specialitet. Maskinen er på 1,5 MW.
 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Kig ind i den nybyggede fabrikshal for generatorer. De pakkes ind i en blå presenning klar til forsendelse.
 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Fra montagehallen. Færdigt nav til 1,5 MW vindmølle. Bagved møllehatten, hvorpå generator og nav skal monteres. En ekstremt enkel, støbt nacelle. Kan holdes nede i størrelse, fordi der ikke skal være plads til hovedaksel, gear mv.
 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

XEMC har et stort produktprogram med bl.a. kæmpelastbiler til råstofudvinding. Denne dieselelektriske sværvægter kan laste 225 tons kul og er teknisk set måske endnu mere kompliceret end en vindmølle.
 


 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Generatorerne fremstilles i ganske store serier hos XEMC Wind. Rotorerne er klar til slutmontage.
 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

I montagehallen støder man på de dansk fremstillede anemometre og vindfaner fra Skykon.com.

 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
Også det historiske og turistmæssige bliver der plads til. Her ved indgangen til det særligt beskyttede anlæg i Shaoshan, Hunan, hvorfra Mao Zedong i perioder styrede Kina i sine sidste leveår.

 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Statuen over Mao Zedong i Shaoshan i Hunan provinsen er et yndet turistmål for kineserne. Her ses Preben Maegaard med LuoLuo Tian, Singapore, ved det historiske sted.

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Formand Maos fødested var et beskedent landbrug. Nu er det restaureret og åbent for publikum.
 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Boligen indeholder soveværelse, sanitære faciliteter etc. Fra dette skrivebord styrede Mao riget i midten.

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Det siges, at Mao var meget glad for at se film. Lokalet er indrettet med filmprojektorer, filmlærred og bekvemme lænestole.
 


 

Kina sætter dagsordenen indenfor vindkraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

 

Back to index

 

China Solar Valley

marts 2010

 

 

Besøg i China Solar Valley. Solenergi som storindustri, uddannelse og oplevelse.
Af Preben Maegaard

”China Solar Valley” står der på skiltet hen over vejen, når man kører ind til et af de nye industrielle centre for solenergi. Stedet er Dezhou, en moderne storby med 400.000 indbyggere i Shandong provinsen, 2 timers kørsel med højhastighedstog fra Beijings sydbanegård.

China Solar Valley.

Den dominerende produktionsvirksomhed er Himin Solar Energy Group Ltd. Den er privat ejet, men som mange andre steder i Kina nøjes en virksomhed ikke med bare at bygge en fabrik og kontorbygning. Fremstilling af solvarmeanlæg og solceller er de centrale aktiviteter i solenergidalen, men der er allerede mange andre ting at se på og mere er undervejs. En oplevelsespark, et konferencecenter, boligbyggeri med solenergi og et universitet for solenergi.

Manden bagved er en rigtig moderne kinesisk iværksætter, Huang Ming, som holder talrige bolde i luften på samme tid. Han er direktør for virksomheden Himin Solar Energy, men i 2009 har han færdiggjort et femstjernet hotel som en del af virksomhedens nye hovedkontor. Bygningen kaldes månen og er et meget markant eksempel på moderne solarkitektur. Det er ikke en ordinær bygning, som er forsynet med solceller og solvarme. Solenergianlæggene er bestemmende for det samlede arkitektoniske udtryk, hvori bygningerne indgår. Der er tale om meget dristig arkitektur, som samtidig kan blive et forbillede og bidrage til afslutningen på modernismens sterile og monotone bygningskultur med glasfacader, der gør bygningerne til drivhuse, det kræver megen energi både at opvarme og at afkøle. Hvad der var tænkt som funktionelle bygninger er tiden løbet fra, hvorved de er blevet til monumenter for en epoke med energimæssig ødselhed, hvor klima og ressourcer ikke betød noget. Her viser byen Dezhou med dens mange solenergiprojekter reel fornyelse indenfor arkitektur og teknik.

Model af indkørslen til China Solar Valley. Sådan planlægger man det skal se ud til den internationale Solar City konference i september 2010.
 

 

Der er i år i Dezhou også etableret en oplevelsespark med mange slags solcelleskulpturer, ligesom beboelsesejendomme med solceller vandret svævende over tagene er planlagt. Under mit besøg havde man netop ryddet et areal, hvor der skal ligge et universitet for solenergi. Et stort konferencecenter, der skal stå færdigt til den internationale konference, Solenergi, The 4th ISCI Congres, i september 2010, er endnu et eksempel på solarkitektur.

Skulpturen er samtidig belysning af gangstier. Nogle af Himins innovative PV-produkter vil i 2010 blive opstillet på Folkecenteret.
 

 

Først og fremmest storindustri for solvarme
Grundlaget for Himin Solar er naturligvis regulær produktionsvirksomhed. På et fuldautomatisk produktionsanlæg fremstilles hver dag 40.000 vakuumrør til solvarmeanlæg svarende til ca. 2.000 solvarmeanlæg om dagen. Dermed er Himin en af de store producenter af vakuumrør i Kina, som fremstiller 90 % af alle solvarmeanlæg globalt, hvoraf de 90 % er vakuumrør. Vakuumrør findes i flere byer og Himin Solar laver det, som markedet efterspørger. Størstedelen af vakuumrørene sælges til en lang række mindre producenter af det traditionelle kinesiske solvarmeanlæg; og der findes i hundredvis af producenter. Men Himin Solar har også selv en fabrik, hvor man laver solvarmeanlæg; de siges ikke at være blandt de billigste men blandt de bedre af slagsen.

Virksomheden havde en meget interessant udstilling, som viste eksempler på ”originale” komponenter til solvarmeanlæg og billige efterligninger, der var gået i stykker eller korroderede. Konkurrencen i Kina er nådesløs, så for at kunne presse prisen ned, er man ofte gået på kompromis med kvaliteten, når det gælder pakninger, ventiler, beholdere, overfladebehandling mv. På udstillingen fik man en fin anskuelighedsundervisning i, at i Kina kan man købe produkter af glimrende kvalitet, dersom man betaler prisen, men man kan også få lavprisprodukter indenfor solvarme, hvor det ikke er vakuumrørene, der svigter, men det kan være de andre komponenter, der indgår i anlægget, hvor der er sparet på kvaliteten. Derfor er det uden mening at sige noget definitivt om kvaliteten på solvarmeanlæg fra Kina. Ser man sig ordentligt for, kan man få anlæg af udmærket kvalitet.

Solceller, en ny industri i Kina
Indtil 2004 havde Kina en meget beskeden solcelleindustri. Det var, hvad man kaldte garageindustri, hvor de krystallinske solceller blev loddet og samlet manuelt. Siden er det gået stærkt. Solcelleindustrien globalt er i mere end 10 år vokset med 40 % om året, hvilket giver plads for nye producenter. I 2008 var den globale omsætning af solceller på 35 milliarder USD (ca. 175 milliarder DKK). Langt det største marked er Tyskland, som aftager næsten halvdelen af verdensproduktionen. Netop den liberale tyske handelspolitik, som åbner dørene på vid gab for varer fra hele verden, har også været til gavn for Kinas voksende PV industri. Den har stort set hidtil manglet et hjemmemarked, men er trængt ind på det tyske marked i konkurrence med de veletablerede producenter Sharp, Kyocera, Sanyo, Solar World, Solon, Ersol og mange andre især tyske og japanske producenter.

Markedsandele,  Top-10 PV producenter og total produktion 2007

Markedsandele top 10 PV produktion og total produktion 2007, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi


Total produktion [MWp]
Q-Cells                      389
Sharp                        363
Suntech                     336
Kyocera                     207
First Solar                  200
Motech                      176
Solar World                 170
Sanyo                        165
Yingli                         146
JA Solar                     132
Andre                      1983

Kinesisk PV klarer sig ikke bare på pris, men også på kvalitet. I dag kan man nemlig fra specialiserede leverandører i Schweiz, Tyskland og Japan købe komplette produktionsanlæg til fremstilling af komponenter og hele solcellemoduler. Og det gør kineserne, herunder Himin, som i dag står med de allernyeste og mest moderne produktionsanlæg, hvorimod de traditionelle producenter har fabrikker, der kan være 5 til 10 år gamle. Naturligvis har Kina samtidig billigere arbejdskraft med den konkurrencekraft, det giver.

Himin Solar Energy er en god eksponent for den hurtigt voksende kinesiske PV industri, som er mest kendt for mærker som Suntech, Yingli, JA Solar, Trina Solar mv. På COP15 ville Kina ikke bindes til et bestemt CO2 mål. Man ville gå endnu videre. Landet har 90 % af alle solvarmeanlæg i verden. Med den hurtighed hjemmemarkedet for solceller udvikler sig, skal man ikke blive overrasket, dersom Kina om nogle år installerer 90 % af alle solceller globalt.

Bagsiden af ”The Moon”. Natbillede. Foto PM.

Himin, The Moon. Himin Solars hovedkontor er under opførelse. Det indeholder desuden et femstjernet hotel. Buerne er til forsyning med solvarme, sol-el og solkøling.

Man bliver taget imod med stor synlighed, når man inviteres på virksomhedsbesøg i Kina.

 

På Himins fuldautomatiske fabrik for vacuumrør fremstilles 40.000 rør om dagen.
 

 

 

Transporten rundt på fabrikken foregår med soldrevet, åben bil.
 

Der testes solceller til alle mulige formål.
 

Himin Solar har en meget illustrerende udstilling af solvarme komponenter, som er underlødige efterligninger.

Bygningen indeholder Himins forskningscenter, udstillinger og møderum. Vacuumrørene i facaden leverer varmt vand til solvarme og solkøling.
 

Køling med solvarme har erstattet de normale el-drevne kompressorer.
 

Den bærende konstruktion på denne gangbro er et oplagt sted til solceller.
 

 

90 % af verdens solvarme finder man i Kina. I talrige bygninger i det store land kommer det varme vand fra vacuumrør på taget.
 


En del af dagsproduktionen af vacuumrørene er parat til at blive sendt ud til kunderne.
 

I oplevelsesparken og langs vejene i China Solar Valley er der talrige lysstandere med sol og vind. El-nettet behøves ikke længere.
 

 

Fra Beijings syd banegård tager det to timer at komme til Dezhou og China Solar Valley med det nye højhastighedstog.
 


Huang Ming er Himin Solar Energys dynamiske direktør. Han er samtidig vicepræsident for ISES, International Energy Society. Han demonstrerer en model af Dezhous nye avancerede solarkitektur for Preben Maegaard i maj 2009. Buerne over taget er solceller.

 

 

Back to index

 

Det uundgåelige skift i energipolitikken

af Preben Maegaard, forstander for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, senior vicepræsident for EUROSOLAR

 

 

Ophævelse af bopælskriteriet for vindmøller i 1998, liberalisering, ensidig satsning på centraliserede vindmølleparker på havet, Kyoto aftalen med dens kvoter, grønne certifikater og et virtuelt marked; fra 2002 ensidig fokus på markedsmekanismer, fjernelse af tilskudsordninger og energifaglige udvalg er tilsammen energipolitiske virkemidler, som ikke passer til den vedvarende energis folkelige og decentrale natur.

Skyggepriser og kvoter blokerer for omstilling
Samfundsøkonomiske beregninger, mest CO2 for pengene, mest miljø for pengene og skyggepriser er forskellige udtryk for det samme: Dersom beregninger viser, at en ny energiteknologi er dyrere end en alternativ eksisterende, så har den nye teknologi ikke en chance.  Beregningerne har effektivt medvirket til at skabe stagnation og været en bremseklods for nyudvikling indenfor vedvarende energi.

At Danmark har lavet selvmål ved at operere med et sådant fjollet beregningsprincip, indgår ikke i energidebatten og er ikke udsat for kritik. Tværtimod gennemfører projektmagere og rådgivere pligttro beregningerne for at se om deres projektforslag fører til sådanne energipriser, at man slipper igennem nåleøjet, der skal godtgøre, at en ny teknologi kan konkurrere med noget eksisterende.

Dette er en del af forklaringen på, at der i Danmark – i modsætning til eksempelvis Tyskland - i mere end ti år ikke er sket et gennembrug for nye VE teknologier. Solceller, biomassekraftvarme, VE-transport, gårdbiogas, biomasseforgasning og husstandsmøller er blevet vraget med henvisning til disse samfundsøkonomiske beregninger. Udover at kunne levere et bidrag til CO2 neutral energiproduktion, repræsenterer hver af teknologierne også muligheder for beskæftigelse og eksport. En opsigtsvækkende undtagelse er havvindmøller. De er højt prioriterede, selv om el fra havet koster næsten det dobbelte af lokal, offentlig forsyning med vindenergi på land. På den måde får de store elselskaber lov til at genvinde mistede markedsandele.

For den vedvarende energi har der fuldstændig manglet en stor, medrivende plan. I alle lande (måske bortset fra Tyskland) har det været kør-stop politik, hvor forkæmpere for vedvarende energi skulle være glade for at få nogle beskedne projekter gennemført. Der har altid været et loft, et cap, en kvote man risikerede at støde på, og så skulle udbygningen stoppe. Netop det, at der var et politisk dikteret loft har betydet, at størstedelen af erhvervslivet ikke har villet tage vedvarende energi alvorligt. Hvilke virksomheder vil investere i udvikling af nye produkter, ansætte personale og bygge produktionsanlæg, som er 20 års investeringer, med udsigt til, at når et bestemt mål er indfriet, så skal produktionen stoppe? Hvorfor benytter man sådanne begrænsninger, når det gælder vedvarende energi? Der er også eksempler på (USA i 1981, Danmark 2001), at regeringsskift betyder pludselige stop med helt irrationelle begrundelser. Den slags vil størstedelen af erhvervslivet ikke have at gøre med. Også det har forhalet omstillingen til vedvarende energi.

Kyoto protokollen forvrider
Alle erkender, at store forandringer er nødvendige. Situationen tilsiger, at politikerne med begejstring præsenterer befolkningerne for storstilede reformer med løfte globalt om millioner af nye jobs, nye industrier, forsyningssikkerhed i al fremtid, afskaffelse af klimatrusler osv. Men det er mere undtagelsen end reglen, at et land har en fremadrettet energipolitik.

Energipolitik på hovedet kommer tydeligst til udtryk i Kyoto protokollen, som må betragtes som en misforståelse. Under COP15 udtrykte mange håb om indgåelse af en ny stor international aftale fra 2012. Det vil sige en ny form for Kyoto aftale, for andre koncepter har ikke været drøftet. I stedet for en uduelig aftale har det internationale samfund nu vundet lidt tid til at overveje noget bedre.

Kyoto principperne perverterer nemlig grundlæggende energipolitikken. Gør det til en byrde at stille om til vedvarende energi og energibesparelser, hvilket tilskynder aktørerne til at snyde på vægten. Det har da også været regeringernes grundholdning på de mange COP møder at slippe billigst muligt, dvs. i virkelighedens verden undgå at stille om til vedvarende energi. Selv om alle aktørerne godt ved, hvad det drejer sig om, har det internationale samfund med Kyoto protokollen været holdt fast i et sæt regler, der inviterer til snyd, svindel og korruption. Det må gå galt.

Vil energiforsyning baseret på sol, vind og biomasse da være en ”byrde”? Nej, som andre store omstillinger vil vedvarende energi blive en del af den konstante samfundsøkonomiske fornyelse med nye jobs, industrier og eksportmuligheder. Probate politiske virkemidler er som fra andre områder: Læg skat på det, man ikke vil have (kul, olie, gas, uran) og brug provenuet på det, som skal fremmes: Energibesparelser, vedvarende energi, økologisk bæredygtigt landbrug, integration af boliger og arbejdspladser, CO2 neutrale transportformer mv. Det er alt sammen lige til at gå til, og vi vil få et mere velstående, robust, renere samfund, med mange nye arbejdspladser, ny eksport, forsyningssikkerhed og sikring af klimaet. En fælles, global løsning eksisterer naturligvis ikke. Hvert land, hver kommune må udnytte sine muligheder bedst muligt. Men stærke kræfter sørger for, at det ikke får lov at ske.

Omstillingen er primært mental. Så længe befolkningen er villig til at købe grøn strøm til overpris, mens kulstrøm er billigt, så bilder man sig ind, at man med sin egen pengepung kan skabe de nødvendige forandringer. Det er det samlede energisystem, som skal fornyes og decentraliseres gennem krav fra vælgerne til politikerne. Det uundgåelige må ikke forhales.

Den vigtige decentrale infrastruktur
Vi skal for enhver pris undgå at skrotte de lokale kraftvarmeværker. De tilhører fremtiden i mindst to betydninger: De kan omstilles til at køre på biomasse og til at bruge den såkaldte overløbsstrøm fra vindmøllerne i elkedler. Det er den mest indlysende måde at anvende vindelektriciteten på, når det blæser meget og mere oplagt end store transmissionslinjer for at sælge vindelektricitet til nabolandene, som så alligevel ofte ikke vil betale en fair pris for den.

Anvendt i varmeforsyningen, vil vind-el være lige så meget værd, som det brændsel, den erstatter. Når det blæser, skal vindmøllerne foruden el-forbruget klare en del af varmeforsyningen. Derfor kan vi udbygge med mange flere vindmøller. I et område som Thy med 46.000 indbyggere dækker vindmøllerne allerede 80 % af elforbruget. På en almindelig hverdag kan vindmøllerne ved godt 6 m/s dække elforbruget 100 %. Det indebærer, at ved højere vindhastigheder er der et ”overskud”, som kan bruges i varmeforsyningen. Eftersom energiforbruget til rumopvarmning er større end til el-produktion, vil brug af vindmøllestrøm i varmesektoren forøge grundlaget for vindenergi og solenergi kraftigt og udgøre rygsøjlen i et 100 % VE samfund.

Sol- og vindenergi, som i princippet er ubegrænsede, skal i et sådant scenarie dække det fulde behov for el og varme, når der er sol og vind nok. Derimod må biomasse, som er let og billigt at lægge på lager, reserveres til perioder, hvor der er knaphed på sol og vind. Dermed har man leveret svaret på en mangeårig indvending imod et fremtidigt vedvarende energi samfund, at det ville ”gå i stå”, når det ikke blæste og solen ikke skinnede.

1990ernes mange hundrede decentrale kraftvarmeværker er vigtige i fremtidens intelligente forsyningssystem på to måder: De kan opregulere, når der er for lidt sol og vind, og de kan nedregulere ved at lade solen og vinden dække både el- og varmebehovet, når der er sol og vind nok. De eneste nye, der skal til, er de nævnte elkedler, som koster under 10 % af, hvad brint- eller batterilagre ville koste.

Det kræver politisk indsigt og vilje at lave et gennemført decentralt energisystem. Den vilje mangler; mange af de energipolitiske impulser kommer fra den traditionelle energisektor. Derfor sker i stedet en udbygning og favorisering af centrale anlæg; man er parat til at bygge kostbare transmissionslinjer til udlandet, og man er oven i købet siden november 2009 parat til at lade vindmøllerne stå stille, når det periodevis blæser for meget i forhold til elforbruget, samtidig med at kraftvarmeværkerne, der bruger fossil energi, får lov til at buldre derudaf. Omlægningen kan gennemføres ved nogle afgiftsmæssige justeringer; de mange el- og fjernvarmeoperatører vil anvende det VE brændsel, der skaffer de laveste priser til forbrugerne.

Nye tarifsystemer og offentligt ejerskab
Feed-in tariffer, FIT, koster ikke statskasserne en cent; el-distributionsselskaberne er forpligtede til at aftage energien fra VE producenterne til den af staten fastsatte pris. Derved bliver vedvarende energi en del af det prismix, hvori vandkraft, kulkraft mv. også indgår. På den måde modtager alle el-forbrugere en vis mængde vedvarende energi. FIT er en succeshistorie i mere end 30 lande, og har sit modstykke i de danske samfundsøkonomiske beregninger. En lang række veludviklede vedvarende energiformer med milliardomsætning globalt som vindenergi, solceller og gårdbiogas i mange varianter, ville aldrig have fået en chance, dersom de danske energiøkonomers beregningsmetoder havde været anvendt. Også den senere så succesrige danske vindkraft ville have været et offer fra fødslen for den statslige regnekunst. Det er på høje tid, at danske politikere får øjnene op for de mange positive følgevirkninger ved FIT, som et vigtigt skridt på vejen til 100 % vedvarende energi, hvor alle aktører og alle energiformer, ikke bare de her og nu billigste, skal aktiveres.

FIT flytter markedsandele fra de gamle mono- og oligopoler, som vil være taberne, til nye aktører. Husstande, landbrug, institutioner og industrier skal kunne eje anlæg til forsyning af, hvad der svarer til eget energiforbrug. Er der derimod tale om kollektiv forsyning, skal ejerskabet være offentligt, enten i forbrugerejede selskaber, som det kendes fra fjernvarme, el-distribution og vandforsyning eller kommunalt ejede, som overalt fører til de laveste priser. Dermed vil vi få en fremtidssikret struktur for den vedvarende energis fuldstændige overtagelse af forsyningen af energi til el, varme og transport med udnyttelse af alle former for vedvarende energi. FIT i kombination med lokalt, offentligt ejerskab, vil genskabe den generelle accept af de energiformer, som vil være til det fælles bedste.

www.maegaard.net

 

Back to index

 

Besøg af Thisteds borgmester

februar 2010

 

Thisteds nyvalgte borgmester Lene Kjeldgaard Jensen besøgte torsdag den 4. februar 2010 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

Desuden var tre topembedsmænd fra kommunen med:

Kommunaldirektør Carsten Sand Nielsen, arbejdsmarkeds- og kulturdirektør Jesper Hosbond Jensen og erhvervs- og udviklingschef Jan Krogh.

 

Emnerne var mødet var en generel præsentation af Folkecenteret for den nye administration i Thisted kommune og dertil en diskussion af Folkecenterets muligheder som testcenter for bølgeenergi og små vindmøller.

Borgmester og embedsmænd udtrykte stor interesse og ser frem til et samarbejde med Folkecenteret for at udnytte alle de muligheder for ny beskæftigelse og energiforsyning, der er når man internationalt har status som 100 % vedvarende energi kommune.

 

Thisteds borgmester besøger Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

I midten ses Folkecenterets forstander Preben Maegaard, som fortæller borgmester Lene Kjeldgaard Jensen om Thisted kommunes gode resultater på klimaområdet.

Thisteds borgmester besøger Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Thisteds borgmester besøger Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Forstander Preben Maegaard fremviser Folkecenterets varmesystem, der integrerer flere forskellige former for vedvarende energi.

Thisteds borgmester besøger Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

 

Back to index

 

Høringssvar for vedr. el-afregning for husstandsvindmøller og solcelleanlæg

februar 2010

 

 

Solceller og husstandsvindmøller er nye lovende vedvarende energiløsninger til forsyning af den enkelte husstand. Internationalt er de pågældende teknologier inde i en stærk udvikling med høje årlige vækstrater. Omsætningen indenfor solceller var således i 2008 på 35 milliarder USD. De sidste 10 år har der årligt været vækstrater på mellem 30 og 40%. For at også Danmark kan få del i denne udvikling, er det nødvendigt at benytte afregningsløsninger, der er tilpasset forsyningen med vedvarende energi til den enkelte husstand. Ved at anskaffe sådanne anlæg kan disse samtidig bidrage til forøget CO2-fri energiforsyning.

Ligesom oliekriserne i 1970erne skabte grundlaget for den nuværende danske vedvarende energiindustri, indebærer samfundets stærke fokus på klimaløsninger, at såvel erhvervslivet som den enkelte husstand i dag med de rette rammebetingelser er ekstraordinært motiveret til at benytte klimarigtige løsninger og dermed skabe grundlaget for nye industrielle sektorer.

Husstandene vil ikke investere i solcelleanlæg og i husstandsvindmøller for at indgå i et marked for el eller varme, men ønsker egenforsyning. Derfor vil det foreliggende lovforslag, der opererer med månedlig afregning, have en stærkt negativ indflydelse på udbygningen med de nævnte småskala energiteknologier. Hverken sol- eller vindenergi har en produktionsmæssig fordeling over året, der er sammenfaldende med energiforbruget. Derfor er der behov for afregning på årsbasis, hvilket i øvrigt har ført til en begyndende - om end beskeden - anvendelse af solceller i Danmark. Denne udvikling vil gå definitivt i stå for solcellernes vedkommende, dersom lovforslaget vedtages i den foreliggende form, ligesom udbygningen med husstandsvindmøller slet ikke vil komme fra start.

Konsekvensen af et manglende hjemmemarked vil være alvorlig for de virksomheder, der har investeret i udvikling og markedsføring af VE-teknologier til enkelte husstande i forventning om, at der i medfør af det energipolitiske forlig fra februar 2008 ville blive gennemført lovgivning, der i praksis kunne bane vej for solceller og husstandsvindmøller.

De eventuelle afregningstekniske ulemper og omkostninger i forbindelse med års-baseret afregning må betragtes som ganske ubetydelige i forhold til de store fordele, Danmark vil have af at skabe et hjemmemarked, der vil resultere i de nævnte nye industrielle sektorer. De behøver den samme positive behandling fra samfundets side, som den gryende vindmølleindustri mødte i 1970erne og 80erne. Denne del af vedvarende energisektoren ville ikke have fået en international position og høj beskæftigelse, dersom man dengang havde anvendt den form for samfundsøkonomiske  principper, som i dag anvendes overfor andre vedvarende energiformer, der også har et lovende potentiale både på hjemmemarkedet og et internationalt marked i stærk vækst.

Vi tillægger det industrielle aspekt for solceller og husstandsvindmøller særlig betydning. Gennem afregningsordninger, der er tilpasset den enkelte VE-teknologis økonomiske profil, er der eksempelvist i Tyskland skabt en lang række nye industrielle VE sektorer, hvor landet er blevet leveringsdygtig til et stærkt voksende verdensmarked. Også danske virksomheder har med tilpassede statslige rammebetingelser, som her fremført, gode forudsætninger for at få del i dette marked.


Jane Kruse

Projektkoordinator &
informationsleder

27. januar 2010

 

 

Back to index

 

Folkecenterets julefrokost 2009

 

Fredag den 18. december 2009 afholdt Folkecentert sin årlige julefrokost.

Der var taler og status over året der gik, samt ikke mindst masser af god, økologisk mad og drikke.

Folkecenterets julefrokost 2009

Et blik ud over nogle af gæsterne.

Folkecenterets julefrokost 2009

Fra venstre ses Jane Kruse, informationsleder på Folkecenteret og Thorkild Olesen, formand for Folkecenterets bestyrelse.

Folkecenterets julefrokost 2009

Folkecenterets forstander, Preben Maegaard, holder tale.

 

 

Back to index

 

Billeder fra COP15

december 2009

 

Klimaløsninger Thy & Mors er meget aktiv ved COP15, se TV indslag fra TV Midt-Vest her.

 

 

 

Billeder fra COP15, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Klimademonstrant fra www.avaaz.org.

Billeder fra COP15, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Klimademonstranter fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Billeder fra COP15, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Et blik ud over det tætfyldte Bella Center.

 

Det følgende er billeder fra Klimaløsninger Thy & Mors' stand.

Billeder fra COP15, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Billeder fra COP15, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Billeder fra COP15, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Billeder fra COP15, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Billeder fra COP15, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Billeder fra COP15, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Fra venstre ses Jane Kruse, informationschef på Nordisk Folkecenter, HP Korsgaard, koordinator i Klimaløsninger Thy & Mors og Bertel Bolt-Jørgensen, redaktør ved Klimaløsninger Thy & Mors.

Billeder fra COP15, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Jane Kruse og Preben Maegaard foran Klimaløsninger Thy og Mors' stand i Bella centeret med to internationale gæster.

Billeder fra COP15, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Til venstre Preben Maegaard med to afrikanske gæster.

 

 

Back to index

 

Biomasse til Brasilien

 

 

Back to index

 

Grønland og Vedvarende Energi

december 2009

 

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi havde den 26. november 2009 besøg af en gruppe fra Grønland, som ønskede at diskutere mulighederne for vedvarende energi på Grønland.

Den mest udbredte vedvarende energi form på Grønland er vandkraft, men vindenergi til elforsyning er oplagt i Sydgrønland, hvor det blæser mest.

Tidevand og bølgeenergi kan benyttes til elforsyning i isfrie områder.

Geotermisk energi består i at udnytte varmt vand fra undergrunden og geoenergi eller fjeldvarme, hvor man udnytter energien der er i forskellen mellem temperaturen i fjeldet og udeluften.

Grønlands bedste mulighed for vedvarende energi er vandkraft, som kan fås i større eller mindre anlæg.

Mikrovandkraft er velegnet til at forsyne mindre bygder med el på steder, hvor der ikke er mulighed eller behov for store vandkraftanlæg.

Potentialet for vandkraft er meget større end Grønlands nuværende energiforbrug, men en udfordring er, at mange bosteder ligger meget langt fra hinanden, hvilket gør det vanskeligt at etablere et landsdækkende elnet. Derfor skal mange mindre bosteder have deres eget kraftværk, hvilket kan være dyrt.

Grønlands landsstyre ønsker mere vedvarende energi, blandt for at blive uafhængigt importeret energi.

Der planlægges nye vandkraftværker, men allerede i dag (2009) forsyner vandkraft Grønland med mere end 40 % af landets energiforbrug.

Læs mere om Grønland og øens muligheder for vedvarende energi her.

 

Grønland og Vedvarende Energi

november 2009

 

En delegation fra Brasilien besøgte den 23. - 24. november 2009 Folkecenteret for at opnå viden om biomasse.

Folkecenterets leder, Preben Maegaard, holdt oplæg.

 

Biomasse til Brasilien, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Biomasse til Brasilien, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

 

Back to index

 

Seniorer uden Grænser

november 2009

 

Seniorer uden grænser på solenergi kursus på Folkecenteret

Lørdag den 14. og søndag den 15. november 2009 havde Folkecenteret besøg af foreningen Seniorer uden Grænser.

Seniorer uden Grænser er en forening af mennesker, der efter et godt og aktivt liv stiller deres erfaringer og færdigheder til rådighed for at gøre en forskel for verdens mange fattige.

Foreningen tilbyder støtte til medlemmernes ideer gennem praktisk hjælp fra andre af foreningens medlemmer og fundraising af de af vore medlemmer, der er gode til det.

Man kan også deltage aktivt i det arbejde som allerede er iværksat, der er brug for mange hænder.

Eneste adgangskrav er at være over 50 år gammel.

Seniorer uden Grænser var kommet til Folkecenteret for at få hjælp i forbindelse med opstart af projekt inden for solenergi til udviklingslandes rurale miljøer.

 

 

Dette område har Folkecenteret stor erfaring med, idet vi har etableret folkecentre i både Mali og Uganda, hvor en del af aktiviteterne er baseret på solenergi.

Ved at etablere solcelledrift i et udviklingsland opnår man flere ting på en gang: man skaber samfundsudvikling + klimaforbedring + CO2 reduktion.

Ved arrangementet var der foredrag af Folkecenterets leder Preben Maegaard, informationschef Jane Kruse, direktør Lars Pehrson fra Merkur Bank og seniorkonsulent fra Teknologisk Institut Ivan Katic.

Læs mere om Seniorer uden Grænser her.

Seniorer uden Grænser besøger Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Seniorer uden Grænser besøger Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Seniorer uden Grænser besøger Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Seniorer uden Grænser besøger Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Seniorer uden Grænser besøger Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Seniorer uden Grænser besøger Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

Seniorer uden Grænser besøger Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

 

Back to index

 

Artikel på tysk af Preben Maegaard

november 2009

 

Folkecenterets forstander Preben Maegaard har skrevet en historisk artikel om udviklingen i den danske vindmølleindustri.

Artiklens udgangspunkt er at vingerne er hoveddelen i en vindmølle - uden de rigtige vinger nytter det ikke noget at man har resten af vindmøllen.

Læs artiklen Die Flügel sind der Kern des Ganzen her.

 

Vindmøller, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

 

Back to index

 

Konference i Japan

november 2009

 

Folkecenterets leder, Preben Maegard var fra den 1. - 2. oktober 2009 til konference i Tokyo, Japan.

Konferencen var arrangeret af the Institute for Sustainable Energy Policies (ISEP) Tokyo bystyre, det japanske miljøministerium og Local Governments for Sustainability (ICLEI) og omhandlede lokal vedvarende energi politik.

Læs mere om ISEP her.

Læs mere om ICLEI her.

Preben Maegaard holdt oplæg om Thisted kommunes bemærkelsesværdige resultater i deres bestræbelser på at blive selvforsynende med vedvarende energi.

 

 

 

 

Konference i Japan, Nordisk Folkecenter

 

Konference i Japan, Nordisk Folkecenter

 

Konference i Japan, Nordisk Folkecenter

 

 

 

Back to index

 

Byg din egen vindmølle

oktober 2009

 

Folkecenterets trainees Mads Bilde, Chan Chi Ho og Andrew Kibuuka har lavet en manual for, hvordan man kan bygge sin egen vindmølle.

Vindmøllen er så enkel, at alle kan lave den. Det tager to - tre dage for to personer og det kræver ingen særlige forudsætninger.

Det eneste der er nødvendigt er lidt værktøj og tid, så kan man bygge sin egen vindmølle.

Møllen producerer ikke meget strøm, men kan med fordel bygges af skoleelever, eller andre, som ønsker at få praktisk forståelse for hvordan en vindmølle fungerer.

NB: Det er vigtigt at man tager vindmøllen ned, når det blæser mere 10 meter i sekundet, da møllen ellers kan gå i stykker.

Læs manualen her.

 

Vingeprofil til byg selv vindmøllen, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Vingeprofil til byg selv vindmøllen.

 

 

Back to index

 

Alger til Thisted rensningsanlæg

oktober 2009

 

Spildevandsoperatør Inger Christensen var i sommeren 2009 på besøg på Nordisk Folkecenter. I forbindelse med besøget lærte hun om algen Azolla, som vokser i Folkecenterets biodome, hvor den fjerner næringsstoffer fra vandet.

Inger Christensen fik lov at tage nogle planter med hjem, som hun plantede først i sit havebassin og siden i en klaringstank på Thisted rensningsanlæg. Klaringstanken bliver brugt som et grønt eksperiment og resultatet var overvældende: i løbet af fem sommeruger voksede ti kilo alger til 3.800 kilo.

 

Algens funktion i tanken er at undersøge om de kan fjerne næringsstoffer og dermed rense spildevandet, så det kan ledes ud i fjorden. Desuden håber rensningsanlægget at kunne anvende planten som en ingrediens i rensningsanlæggets produktion af biogas.

Der er også en tredje anvendelsesmulighed for algerne, idet de indeholder olie, som kan bruges til produktion af biodiesel.

Thisted rensningsanlæg fortsætter forsøget og ser store muligheder i det.

Læs mere i Thisted Dagblad her.

Se Thisted Rensningsanlægs hjemmeside her.

 

Neden for ses Azolla algen i et bassin i Folkecenterets biodome.

Azolla, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

 

 

Back to index

 

Dragsbæk maltfabrik

oktober 2009

 

Nordisk Folkecenter var sammen med en canadisk delegation på besøg på Dragsbæk maltfabrik i Thisted.

Denne fabrik startede oprindeligt med at anvende olie, derefter skiftede den til kul, og er nu afhængig af naturgas kraftvarme (tre 3 MWe enheder og to varme lagertanke på 500 kubikmeter hver). Elektricitet produceret af anlægget bliver solgt til nettet og varmen bruges til at behandle malt til ølbrygning, hvilket giver en praktisk højeffektiv industriel løsning, som integrerer godt med el-nettet i regionen, der næsten udelukkende er baseret på vedvarende energi.

Desuden kan der i løbet af sommeren være perioder, hvor byens fjernvarmesystem har et overskud af varme, hvor fabrikkens anlæg kan eliminere brugen af naturgas.

Læs mere om Dragsbæk maltfabrik her.

Nordisk Folkecenter besøger Dragsbæk maltfabrik

 

Nordisk Folkecenter besøger Dragsbæk maltfabrik

 

 

Back to index

 

Afprøvning af små vindmøller på Folkecenter

oktober 2009

 

Morten Victor Petersen, direktør for Victor Energy og formand for Brancheorganisationen for små vindmøller, mødtes torsdag den 22. oktober 2009 med formand for teknik og miljøudvalget i Thisted kommune Ole Westergaard.

Emnet for mødet var en diskussion af Folkecenterets rolle som afprøvningssted for små vindmøller.

Morten Victor Petersen og Ole Westergaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Fra venstre ses Morten Victor Petersen og Ole Westergaard.

 

 

Back to index

 

Folkecenter støtter kræftramte børn

oktober 2009

 

Igen i år har Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi valgt at støtte kræftramte børn med et sponsorat.

Familier med kræftramte børn´ er en selvstændig, landsdækkende patientorganisation, der formidler personlig kontakt og støtte til familier med kræftramte børn og udbreder kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.

Se hjemmesiden for kræftramte børn her.

 

Vi støtter Familier med Kræftramte børn!

 

 

 

Back to index

 

Peter Øvig Knudsen interviewede Preben Maegaard

oktober 2009

 

Den interviewede er en af pionererne inden for vedvarende energi lokalt og internationalt siden 1974.

Han har blandt andet været leder og grundlægger af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi siden 1983.

Men hvordan han kom til Thy, hvad motiverede ham, hvad var den personlige og faglige ballast, som han bragte med sig og hvem kendte og støttede ham?

Disse og mange flere emner indgår i en ny bog, som Peter Øvig Knudsen stillede spørgsmål til.

Den landskendte forfatter researcher til en ny bog om en interessant epoke i 1970erne. Bogen udkommer om et – to år.

Litterært interesserede vil vide, at Peter Øvig Knudsen er forfatter til bogen om Blekingegadebanden. De to bind i serien er solgt i store oplag og har skabt megen samfundsdebat.

Læs mere om Peter Øvig Knudsen her.

 

Peter Øvig Knudsen interviewede Preben Maegaard

Fra venstre ses Preben Maegaard, fotografen Poul Rasmussen og Peter Øvig Knudsen.

Peter Øvig Knudsen interviewede Preben Maegaard

 

 

 

Back to index

 

Folkecenteret støtter testcenter for store vindmøller

oktober 2009

Af Jane Kruse Kruse og Preben Maegaard
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Læs artiklen som PDF her.

 

 

Danmark har et klart behov for et testcenter for store vindmøller. Danmark har i mange år været førende som producentland for vindmøller, men de to danske producenter, Vestas og Siemens mister markedsandele på verdensmarkedet. Det må der rettes op på. Samtidig sakker de danske producenter bagud, når det gælder størrelse og ny vindmølleteknik. De største møller på Vestas og Siemens salgslister er på henholdsvis 3 MW og 3,6 MW. I Tyskland kan man købe 5 MW møller fra fire producenter,  REpower, Enercon, Multibrid og Bard og der er to producenter, som laver 6 MW vindmøller, Enercon og REpower. Til næste år vil kinesiske vindmølleproducenter på verdensmessen i Shanghai præsentere 5 MW møller. Nogle af de nævnte producenter anvender avanceret teknik uden gear, som også bør kunne komme på de danske producenters salgsliste.

Forhåbentlig er det planen, at det nye nationale testcenter vil blive benyttet til, at dansk vindmølleindustri kommer i front som leverandør af de største vindmøller og med den mest avancerede teknik.

Testcenter for hvem?
Testcentret vil sætte Thy på verdenskortet. Ifølge det oplyste er det DTU Risø, som skal drive det nye nationale testcenter. Eftersom det etableres i Region Nord, bør det være et krav fra regionale og kommunale instanser, at også Aalborg Universitet sikres inddragelse i testcentret. AAU har en stærk position indenfor vindenergi, som det er i en regional og national interesse at udbygge for at bidrage med at bringe Danmark på niveau med det bedste i udlandet eller bedre. Moderne vindenergi kræver mange slags ekspertise. På nogle felter står DTU Risø stærkere end AAU. På andre felter gælder det omvendt. Det vil være i en dansk industriel interesse, at det nye testcenter også stilles til rådighed for AAU og andre institutter, der arbejder med fremtidens store vindmøller.

Hvor mange vindmøller skal testes?
Miljøministeriet bør give flere oplysninger om, hvorledes man definerer testning af fremtidens store vindmøller. Det nationale testcenter i Thisted dækker således efter det oplyste kun testning på 7 ud af 20 planlagte platforme til afprøvning. Så mange typer store vindmøller har de to danske producenter naturligvis ikke under udvikling. Derfor bør myndighederne oplyse, hvorledes man definerer testning. Det vil svække offentlighedens forståelse for nødvendigheden af testning, dersom det sker under dække af produktionsmøller.

Indtægter fra salg fra testmøllerne.
Testmøller er prototyper af nye konstruktioner, som skal afprøves og dokumenteres, forinden de udbydes på markedet. Testmøller producerer imidlertid også elektricitet, som sælges til nettet. Hvem der skal eje testmøllerne i Thisted kommune er ikke oplyst, men under alle omstændigheder vil det være rimeligt, at Thisted kommune stiller krav om, at en passende del af indtægterne fra el-salget tilgår kommunens nye energifond med anvendelse af provenuet til bæredygtig udvikling i Thisted kommune. Det vil skabe solid forståelse blandt borgerne i kommunen for det nye testcenter. Testmøller stilles jo ikke op for at skaffe Vestas, Siemens og DTU Risø indtægter fra el-salg, så at lade 50% af indtægterne tilgå energifonden må være rimeligt. Industrien henter nogle fordele ved at afprøve vindmøllerne i Thy og bør aflevere noget til gengæld. Det vil også bidrage til at testmøllerne bliver taget ned og erstattet af andre nye typer testmøller. Det vil fremskynde den teknologiske udvikling på området. Når der tales om testmøller på op til 250 meters højde, vil der være tale om 5 MW eller større vindmøller. El-produktionen fra syv testmøller, når de er kørt ind, kan anslås til at være ikke under 100 millioner kWh om året svarende til et el-salg på ca. 50 millioner kroner om året. Halvdelen af dette beløb vil kunne gøre underværker i Thy og gøre Thy endnu grønnere med tilskud til gårdbiogas, mange el-biler, energibesparelser i offentlige bygninger og forskning på flere områder.

Hvor mange arbejdspladser?
Vindmølleindustrien i Danmark er udsat for stadig hårdere udenlandsk konkurrence og skal anstrenge sig for at sikre arbejdspladserne i Danmark. Til det formål er et testcenter meget vigtigt. Derimod må selve testcentret formodes at skabe ganske få arbejdspladser, dersom det bliver bemandet som det eksisterende testcenter i Høvsøre nær Lemvig. Det vil sige under fem ansatte som foretager opsyn. Vindmøllerne i  Høvsøre er op til 165 meter høje; måledata sendes direkte til vindmøllefabrikkerne og DTU Risø. Under etableringen at testcentret vil der være øget beskæftigelse med vejanlæg, fundamenter, kranarbejde, rydning af skov og tilsvarende, men næppe mange permanente arbejdspladser.

Sikring af adgang og åbenhed.
Gennem vore erfaringer med driften af Nissum Bredning Prøvestation for Bølgeenergi samt Folkecenterets Prøvestation for Små Vindmøller må det forventes, at det kommende Nationale Testcenter vil tiltrække besøgende i stort antal fra ind- og udland, herunder mange med en professionel interesse i store vindmøller. På den baggrund må der sikres god information, åbenhed og offentlig adgang til testområdet. Kun når vindmøllerne sættes op og tages ned, vil det være rimeligt, at offentligheden ikke har adgang.

Behov for både store og små vindmøller.
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller er interesseorganisation for de virksomheder, der producerer og markedsfører vindmøller til den enkelte husstands behov. Også når det gælder husstandsmøller, er der behov for forbedrede afprøvningsfaciliteter. Brancheforeningen foretrækker, at testningen sker i Jylland. Intet vil være mere naturligt end at lægge dette i Thy i regi af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Brancheforeningens formand, Morten V. Petersen, udtaler, at man foretrækker afprøvning i Thy som følge af de fremragende vindforhold. Formandens virksomhed afprøver allerede vindmøller på Folkecenteret, hvilket flere af foreningens andre medlemmer også gør. Folkecenteret har været primus motor i relanceringen af de mindre vindmøller. Man servicerer allerede virksomhederne med afprøvninger og demonstration. Det er p.t. opstillet 15 små vindmøller på centret, flere end noget andet sted her i landet. Men ligesom for de store vindmøller er der behov for en forstærket indsats. Det er en offentlig opgave, som kræver forbedrede faciliteter og testingeniører, der kan betjene virksomhederne. Folkecenteret har en samarbejdsaftale med Aalborg Universitet og samarbejder med danske og udenlandske leverandører og producenter af husstandsvindmøller. Forbedrede testmuligheder vil skabe grundlag for nye ingeniørarbejdspladser i Thisted kommune. Igennem en 20 års periode fra 1983 sikrede en bevilling på 5 millioner kroner grundlaget for 20 overvejende statsbetalte arbejdspladser af højtuddannede. Vigtige brancheorganisationer som Håndværksrådet og DS Industri og Håndværk har i hele perioden støttet Folkecenterets aktiviteter, som primært er rettet imod de mindre virksomheders behov. Dermed er man med til at skabe det nødvendige vækstlag for nye energiprodukter i dynamiske mindre virksomheder.

Små vindmøller, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

 

 

Back to index

 

Ikast-Brande kommune

oktober 2009

 

Tirsdag den 20. oktober 2009 fik Folkecenteret besøg af en gruppe fra planafdelingen i Ikast-Brande kommune.

Gruppen kom for at diskutere planlægningsmuligheder inden for vedvarende energi.

Se Ikast-Brande kommunes hjemmeside her.

Ikast-Brande kommune besøger Nordisk Folkecenter

Fra venstre ses: Peter Didriksen, Karina Kisum Jensen, Morten Victor Petersen, Lone Neldeberg, Preben Maegaard og Jeff Lauritzen.

 

 

Back to index

 

Møde i Netværk Limfjorden

oktober 2009

 

Folkecenteret er med i Netværk Limfjorden, der blandt andet arrangerer Limfjordsfortællingerne.

Limfjordsfortællingerne foregår på 33 forskellige steder rundt om Limfjorden, herunder Folkecenteret.

Tirsdag den 6. oktober 2009 var Folkecenteret med til et møde i netværket for at evaluere årets Limfjordsfortællinger.

Folkecenteret var i top ti over besøgte steder med ca. 200 besøgende.

Læs mere om på hjemmesiden for Visit Limfjorden her.

Besøg på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

 

 

Back to index

 

Besøg af Bent Gregersen fra Ærø

oktober 2009

 

Torsdag den 1. oktober 2009 fik Folkecenteret besøg af VE-veteranen Bent Gregersen, der er en gammel ven af huset.

På billedet nedenfor ses han som nr. to fra højre bag en solcelle. Manden i midten er Morten Petersen, importør af små vindmøller.

Bent Gregersen besøger Nordisk Folkecenter

 

 

 

Back to index

 

Energiforum Danmark

oktober 2009

 

Tirsdag den 29. september 2009 var Folkecenteret inviteret med til et arrangement ved Energiforum Danmark.

Energiforum Danmark hed tidligere Foreningen for Energi og Miljø og er i dag en vidensbank og et udviklingsforum, hvor man udveksle erfaringer angående energibesparelser. 

 

Folkecenteret havde medbragt en planteolie bil og en elknallert.

Læs mere på Energiforum Danmarks hjemmeside her.

Folkecenter til Energiforum Danmark

 

Folkecenter til Energiforum Danmark

 

Folkecenter til Energiforum Danmark

 

Back to index

 

Thisted Varmeforsyning

September 2009

 

Den 20. august besøgte Nordisk Folkecenter Thisted Varmeforsyning med en canadisk delegation.

Besøget på Thisted Varmeforsyning var arrangeret for at de canadiske gæster personligt kunne mødes med administratorer af et fjernvarmeværk,

 

 

der drives med 100% vedvarende energi, fjernvarme, jordvarme, halm, træaffald og forbrænding for at forstå dansk emissionsnormer, emissions-filtrering og potentialet af sådanne anlæg i Ontario.

Læs mere om Thisted Varmeforsyning her.

Nordisk Folkecenter besøger Thisted Varmeforsyning

 

Nordisk Folkecenter besøger Thisted Varmeforsyning

 

Nordisk Folkecenter besøger Thisted Varmeforsyning

 

 

Back to index

 

Thy-Mors energi

september 2009

 

Torsdag den 20. august 2009 besøgte Nordisk Folkecenter Thy-Mors energi ifølge med en canadisk delegation.

Formålet med besøget var at illustrere, hvordan et lokalt elselskab, der betjener el-behovet hos 75.000 mennesker

håndterer en blanding bestående af 92% vindkraft, biogas og kraftvarme og også hvordan sådan et anlæg kunne fungere i Ontario.
 

 

Læs mere om Thy-Mors energi her.

 

Folkecenter besøger Thy-Mors energi

 

Folkecenter besøger Thy-Mors energi

 

Folkecenter besøger Thy-Mors energi

 

 

Back to index

 

Morsø Bioenergi - EDA tour

september 2009

 

Nordisk Folkecenter besøgte torsdag den 20. august 2009 Morsø Bioenergi i følge med en canadisk delegation.

Der var velkomst ved Morsøs borgmester Egon Plejdrup.
Morsø Bioenergi er en af Danmarks største landmandsejede biogasanlæg og det blev indviet i sommeren 2009. 70 landmænd leverer dagligt over 300 tons gødning, der bliver fordøjet i et 7.000 kubikmeter anlæg for at producere biogas til el og varme.

 

 

Varmen leveres til det lokale kraftvarmeværk Sønder Herred gennem en 5 km lang rørledning for at reducere udledningen af drivhusgasser og for at sænke brændstofomkostninger.

Læs mere om Morsø Bioenergi her.

Og Sønder Herred kraftvarmeværk her.

Folkecenter besøger Morsø Bioenergi

 

Folkecenter besøger Morsø Bioenergi

 

Folkecenter besøger Morsø Bioenergi

 

Folkecenter besøger Morsø Bioenergi

 

 

Back to index

 

Grindsted el- og varmeværk

september 2009

 

Onsdag den 19. august 2009 besøgte Folkecenteret Grindsted el- og varmeværk.

Dette sofistikerede kraftvarmeværk kombinerer sin naturgas drift med vind-produktionen og er i stand til at levere elektricitet, reducere CO-emissioner og brændstofforbrug udgifter, og lagre vindenergi til opvarmning i perioder med gunstige vindforhold.

Dette vind / kraft-varme-anlæg er ved at udvikle en standard ved at give en praktisk og billig løsning til at lagre vindkraft og gemme naturgas.

Læs mere om Grindsted el- og varmeværk her.

Nordisk Folkecenter besøger Grindsted el- og varmeværk

 

Nordisk Folkecenter besøger Grindsted el- og varmeværk

 

Nordisk Folkecenter besøger Grindsted el- og varmeværk

 

Nordisk Folkecenter besøger Grindsted el- og varmeværk

 

 

Back to index

 

Energinet.dk - EDA tour

september 2009

 

Den 19. august 2009 besøgte Nordisk Folkecenter Energinet.dk sammen med en canadisk delegation.

Energinet.dk er Danmarks netadministrator og er ansvarlig for pålidelig drift af de største el-og gastransmissionssystemer i Danmark og for at sikre en tilstrækkelig forsyning af el og gas til at dække forbrugernes efterspørgsel.

 

 

Energinet.dk sikrer lige adgang til Danmarks net til alle landets forskellige elproducenter. Energinet.dk har mandat til at købe al dansk vindkraft og afstemmer sin el-portefølje ved at købe og sælge elektricitet fra nabolandene.

Dette innovative selskab er ejet af staten i Danmark og er verdens førende smart-net operatør og er blevet en af Europas mest avancerede og pålidelige netoperatører.

Energinet.dk, Nordisk Folkecenter

 

Energinet.dk, Nordisk Folkecenter

 

 

Back to index

 

Dansk Fjernvarme - EDA tour

september 2009

 

Den 19. august besøgte Folkecenter Dansk Fjernvarme med en canadisk delegation.

Danmark er førende i verden inden for fjernvarme.

Dansk Fjernvarme er en medlemsorganisation, der repræsenterer 400 fjernvarmeværker.

Disse selskaber tegner sig for 98 % af den fjernvarme, der sælges i Danmark. Medlemmerne spænder fra små kooperativt ejede virksomheder, der leverer et par hundrede husstande, til store kommunale forsyningsselskaber, der tjener flere hundrede tusinde forbrugere.

I Danmark er 1,5 millioner husstande tilsluttet det kollektive fjernvarmenet. Omkring 60 % af den danske befolkning holdes således varme med fjernvarme.

Fjernvarme giver Danmark mange økonomiske fordele, blandt andet ved at bruge energi, der ellers ville være spildt.

Fjernvarme bruger mange typer brændstof, og disse kombineres ofte i de enkelte fjernvarmenet. Mange af de brændstoffer erstatter importen, forbedrer forsyningssikkerheden og bidrager til den nationale og lokale økonomi. Omkring 75 % af Danmarks fjernvarme produceres i et kombineret kraftvarmesystem, kraftvarmekraftværker, der producerer både varme og elektricitet samtidig. Dette giver mulighed for at udnytte mere end 90 % af brændstofenergien, sammenlignet med 40 % udnyttelse, hvis der alene produceres elektricitet.

I sammenligning med enkelte gas - og oliefyrede kedler, halverer fjernvarme energiforbruget. 40 % af al fjernvarme produceres uden CO2-emission overhovedet, til dels takket være brugen af biobrændstoffer.

Dansk fjernvarmeteknologi er en vigtig eksportsektor, herunder rådgivning, planlægning, isolerede rør til distribution af varme, energi konverteringsteknologi til fast og flydende biomasse, naturgas og forbrænding af affald.

Udstyr til kraftvarme er tilgængelig fra den mindste KW -størrelse til mange hundrede MW anlæg. Nye teknologier omfatter fjernvarme fra sol og vind.

 

Dansk Fjernvarme, Nordisk Folkecenter

 

Dansk Fjernvarme, Nordisk Folkecenter

 

 

Back to index

 

Uganda konference

september 2009

 

Lørdag den 19. september 2009 afholdt Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Uganda konference i anledningen af afslutningen af projektet: "Solenergi til JEEP Folkecenter, Uganda."

Læs brochure om projektet her.

 

 

Se Ruth Kiwanukas præsentation her.

Uganda konference på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gruppebillede af personerne bag projektet, fra venstre ses: Niels Ansø, Ole Stein, Søren Lindholt, Ruth Kiwanuka, Jane Kruse, Jessica Grove-Smith, Andrew Kibuuka, Nicolaj Stenkjær, Thyra Johannesen og Lene Høgh.

Uganda konference på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Konferencen blev afholdt i Folkecenterets SkibstedFjord bygning.

Uganda konference på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Informationschef på Folkecenteret Jane Kruse byder velkommen. Her demonstrerer hun en solcelletaske.

Uganda konference på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Lene Høgh præsenterer Ruth Kiwanuka fra JEEP Uganda.

Uganda konference på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Der blev serveret ugandisk mad til konferencen.

Uganda konference på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

JEEP arbejder blandt andet med bevaring af træ, her ses en oversigt over hvordan.

Uganda konference på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Andrew Kibuuka fra JEEP fortæller om projektet.

Uganda konference på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Ingeniør Niels Ansø fortæller om hvor glad han har været for at være med i projektet, hvor han instruerede uganderne i installation af solceller.

Uganda konference på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Jessica Grove-Smith har været trainee på både Folkecenteret i Danmark og Folkecenteret i Uganda.

 

 

Back to index

 

 

 

 

Back to index

 

Trainees oplæres

september 2009

 

Andrew Kibuuka fra Uganda og Chan Chi Ho fra Hong Kong er i øjeblikket trainees på Folkecenteret.

 

 

 

 

På nedenstående billeder oplæres de i at reparere solcellelamper og lærer desuden om vindmøller.

Trainees oplæres på Folkecenteret

 

Trainees oplæres på Folkecenteret

 

Trainees oplæres på Folkecenteret

 

Trainees oplæres på Folkecenteret

 

Trainees oplæres på Folkecenteret

 

Trainees oplæres på Folkecenteret

 

 

 

Back to index

 

Besøg fra Energi Nord

september 2009

 

To repræsentanter fra Energi Nord besøgte Folkecenteret tirsdag den 15. september 2009 for at høre nærmere om mulighederne for at donere solcellelamper til Afrika.

 

Ruth Kiwanuka og Andrew Kiwanuka fra Jeep Folkecenter i Uganda fortalte om solenergi i Afrika.

 

Energi Nord besøger Folkecenteret

 

 

Back to index

 

Høringsudtalelse vedr. IRENA

September 2009

 

Folkecenteret er blevet bedt om at komme med en høringsudtalelse i anledningen af Folketingets beslutning om at ratificere statut for International Renewable Energy Agency, IRENA.

 

Læs Folkecenterets høringsudtalelse her.

 

 

Back to index

 

Energi Fyn

september 2009

 

Tirsdag den 18. august 2009 var Folkecenteret med en canadisk delegation på besøg hos Energi Fyn.

Energi Fyn er et førende regionalt distributionsselskab, som nu har specialiseret sig i at balancere energifordelingen ved hjælp af avancerede elektriske kedler til at absorbere overskud af vindkraft og diesel generation for at kunne integrere store mængder af vindkraft.

Desuden var der besøg ved et kraft-varmeanlæg ved Alfred Pedersen & Søn ApS, Bellinge, der er en førende producent af tomater. Her bliver CO2-emission fra udstødning indsprøjtet i drivhuse for at øge væksten.

Læs mere på Energi Fyns hjemmeside her.

Energi Fyn, Nordisk Folkecenter

 

Energi Fyn, Nordisk Folkecenter

 

Energi Fyn, Nordisk Folkecenter

 

Energi Fyn, Nordisk Folkecenter