Folkecenterets høringssvar til:

17. januar 2002

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 92/81/EØF for så vidt angår muligheden for at anvende en reduceret punktafgiftssats på biobrændstoffer og på visse mineralolier, der indeholder biobrændstoffer

 

Folkecenteret hilser det velkomment, at biobrændstoffer søges fremmet i EU, og vi er enige i, at der er et klart behov for en ændring i de nuværende bestemmelser, herunder direktiver, som hidtil har hæmmet udviklingen af en mere bæredygtig transportsektor.

Nærværende svar er især rettet mod den del, der omfatter biobrændstoffer til erstatning for diesel, specielt planteolie/biodiesel. Svaret er udarbejdet af hhv. ingeniør Niels Ansø, som siden 1999 har arbejdet med teknisk information, uddannelse, forskning & udvikling, praktisk anvendelse og demonstration på området, og senior konsulent Jacob Bugge, som har forsket og udarbejdet en række publikationer om emnet, herunder om Energi & CO2 balance, Økologisk Rapsdyrkning, Skyggeprisberegninger mm.

Folkecenteret har som særskilt erhvervsrettet indsatsområde forsket og udviklet på området siden 1994. Arbejdet har bl.a. omfattet præsentation af Danmarks første planteoliebil i 1994, løbende information og praktisk demonstration af udstyr til decentral fremstilling af planteolie og proteinfoder, uddannelse af 4 Danske værksteder til konvertering af standard dieselmotorer til planteolie i 1999, anvendelse af adskillige konverterede dieselbiler på ren naturlig planteolie siden 1999.

Imidlertid mener vi ikke, at direktivforslaget er tilstrækkeligt, ligesom vi finder, at der er behov for en klarere definition af de biobrændstoffer, som erstatter diesel

Vore forslag til ændringer og udvidelser kan samles i 4 emner:

1. Forudsætninger og sigte

2. Bestemmelser

3. Øvrige bemærkninger

4. Referencer og litteratur

 

1. Forudsætninger og sigte:

Direktivforslagets begrundelse har den svaghed, at konkurrencehensyn sættes over miljøhensyn.

Således er det afsnit 3 anført, at overkompensering for meromkostningerne ved produktion af biobrændstoffer skal undgås.

Dette er i modstrid med Europa-Domstolens dom i sagen om den nye tyske vedvarende energilov, som netop fastslår, at miljøet kommer før konkurrencehensynet.

Hvis direktivet skal have den tilsigtede virkning som et effektivt redskab til sikring af en væsentlig stigning i anvendelsen af biobrændstoffer til transport, er det netop nødvendigt at acceptere en overkompensering, idet stabile og gunstige vilkår er en velkendt forudsætning for et vellykket markedsgennembrud for vedvarende energikilder, stærkest eksemplificeret i vindkraftens udvikling i Danmark, Tyskland og Spanien.

Flere af de grundforudsætninger, der er opstillet i Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det økonomiske og sociale udvalg og Regionsudvalget, er efter vor opfattelse udtryk for en alt for snæver opfattelse af de mulige virkemidler; dette begrænser naturligvis direktivforslaget tilsvarende.

Antagelsen om, at en vellykket introduktion af biobrændstoffer forudsætter en centraliseret indsats ("hønen og ægget betragtningen") er i direkte modstrid med de faktiske erfaringer med den mest vellykkede energiteknologi, nemlig vindkraften: Her var det jo netop den decentrale, folkelige/individuelle indsats, der skabte gennembruddet, og ikke de statslige programmer. Tilsvarende ser ud til at gælde for biogas, både i udlandet og i Danmark, hvor gårdbiogassen er i vækst, medens fællesanlæggene stagnerer.

Ovenstående fejlagtige antagelse præger desværre resten af Kommissionens meddelelse og direktivforslaget.

I stedet for ovennævnte, i øvrigt forkerte, "hønen og ægget" betragtning ville det være langt mere frugtbart med en betragtning, der lyder: "Skal brændstoffet tilpasses motorerne, eller skal motorerne tilpasses brændstoffet?"

Sidstnævnte betragtning har globale perspektiver med hensyn til energi, miljø, beskæftigelse og økonomi, jævnfør omstående skema.

Hvis motorerne tilpasses brændstoffet, opnås alle fordelene til venstre i skemaet. Som det fremgår er der et særligt perspektiv i forhold til ulandene, hvor lokal produktion af brændstof kan give et afgørende bidrag til den lokale økonomi og beskæftigelse, herunder give forsyningssikkerhed og spare de meget høje priser på fossilt diesel[13]. Med plantolietilpassede motorer kan også nyere stationært maskineri og køretøjer drives af rene, naturlige planteolier.

Desuden er det velkendt, at en teknologiudvikling som motortilpasning har positive spin-off og spill-over effekter, nationalt, regionalt og globalt.

I Tyskland er der foreløbig ingen afgift på biobrændstoffer, hvilket har ført til at der i dag kører i tusindvis af personbiler samt traktorer, busser, lastbiler og lokomotiver rundt på ren, naturlig planteolie uden problemer. I andre lande som Danmark, Holland, Belgien, Frankrig, Irland m.fl. er teknologien også til rådighed, men det er begrænset hvor mange biler der er konverteret, først og fremmest pga. at ren, naturlig planteolie beskattes som fossilt diesel. I Danmark kører ca. 16 personbiler som er konverteret med velkendt tysk teknologi. Men ud fra de henvendelser som Folkecenteret dagligt modtager, vurderer vi at der kører yderligere ca. 100 biler som kører på diesel/rapsolie blandinger, enten uden ændringer eller med en "hjemmegjort" modificering af motoren. Herudover kører der én traktor og ét kraftvarmeanlæg.

Som det fremgår, udgør de rene/naturlige planteolier det klart bedste alternativ til fossil diesel.

De særlige, positive egenskaber ved de naturlige planteolier og de særlige økonomiske byrder for brugerne bør derfor give sig udtryk i de indledende betragtninger samt give anledning til særlige bestemmelser, se nedenfor.

Rene/naturlige planteolier

Biodiesel/RME

Energiforbrug til fremstilling: 13%:

Der går 13 liter til at lave 100 liter.

Tallet er det samme for fossil diesel. [5, 9]

Energiforbrug til fremstilling: 26%:

Der går 26 liter til at lave 100 liter.

Tallet er dobbelt så højt som for fossilt diesel. [5, 9]

Ufarligt for miljø og helbred:

Klassificeret som uskadelige for vandmiljøet ifølge det tyske system med vandforureningsklasser og ligefrem spiselige. [3]

Miljøskadeligt:

I vandforureningsklasse WGK 1 ligesom f.eks. tung fyringsolie, viskos råolie, simplere smøreolier, acetone, silikone, methanol og ethanol. [3]

Decentral, landbrugsintegreret produktion og distribution af brændstof, som giver øget beskæftigelse i landdistrikter i både ilande og ulande. Central, industriel produktion og distribution af brændstof, adskilt fra landbruget og uden beskæftigelseseffekt i landdistrikter. Udover selve brændstoffet, transporteres dobbelt så meget frem og tilbage i form af protein foder.
Lavere etablerings- og driftsomkostninger.

Generel styrkelse af lokal økonomi og uafhængighed i landdistrikter; specielt i ulandene mindskes [13]:

- Afhængigheden af olieimport,

- Afvandringen til ulandenes byer,

- Antallet af miljøflygtninge

Højere etablerings- og driftsomkostninger.

Ingen styrkelse af lokal økonomi udover den direkte dyrkningsmæssige.

Reelt er der med direktivforslagets bestemmelser vedrørende anvendelsen som motorbrændstoffer tale om en forringelse af vilkårene i flere medlemslande, særligt Tyskland, hvor der er afgiftsfrihed for både naturlige og kemisk modificerede planteolier, og Holland, hvor der er afgiftsfrihed for en afgrænset mængde naturlige planteolier. I Danmark er der også fremsat lovforslag om afgiftsfritagelse for naturlige planteolier.

Særligt for de naturlige planteolier er ovennævnte forringelse alvorlig.

Det fremgår af ovenstående, at der er vægtige miljø-, energi-, beskæftigelses- og økonomiske grunde til særligt lempelige afgiftsregler for de naturlige planteolier, se også nedenfor.

Principielt er det forkert at belægge biobrændstoffer med punktafgift, når de anvendes som motorbrændstof, medens de er afgiftfritaget ved anvendelse til fyringsformål. Dette favoriserer nemlig en ringere udnyttelse af disse brændstoffers enestående egenskaber. Der er således ingen andre former for biomasse, der på kortere sigt kan anvendes i transportsektoren i stor skala, medens en række billigere faste biobrændsler er lige så gode til fyring.

En favorisering af biobrændstoffers anvendelse til fyringsformål modvirker således direkte formålet med nærværende forslag til direktivændring og forslaget om direktiv om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport.

2. Bestemmelser:

I artikel 8c pkt. 2 bør andet afsnit vedrørende anvendelsen som motorbrændstof udgå, hvorved denne anvendelse ligestilles med anvendelsen til fyringsformål. Herved undgås ovennævnte favorisering.

Alternativt bør der i artikel 8c pkt. 2 indføjes en særlig bestemmelse, som fritager produkter under KN-kode 1507 til 1515, altså de naturlige planteolier, fra punktafgift. Herved tilgodeses de naturlige planteoliers særligt gode egenskaber i forhold til energi, miljø, beskæftigelse og økonomi.

Alternativt hertil kan der i artikel 8c pkt. 2 indføjes en særlig bestemmelse, som tillader et lavere afgiftsniveau end 50% for produkter under KN-kode 1507 til 1515, altså de naturlige planteolier.

 

3. Øvrige bemærkninger.

Med hensyn til dokumentation for nærværende høringssvar henviser vi til tidligere publikationer, pressemeddelelser og andet materiale, som kan findes på vor hjemmeside www.folkecenter.dk/plant-oil samt følgende afsnit "Referencer og litteratur".

 

4. Referencer og litteratur.

[1] Standard: Qualitätsstandard für Rapsöl als Kraftstoff.
LTV-Arbeitskreis Dezentrale Pflanzenölgewinnung, Weihenstephan.
http://www.tec.agrar.tu-muenchen.de/pflanzoel/001er100.pdf

[2] Rapport: Begleitforschung zur Standardisierung von Rapsöl als Kraftstoff für pflanzenöltaugliche Dieselmotoren in Fahrzeugen und BHKW, Gelbes heft 69.
Technische Universität München & Bayerische Landesanstalt für Landtechnik, Weihenstephan
http://www.tec.agrar.tu-muenchen.de/pflanzoel/GelbesHeft69.pdf

[3] Notat: De tyske vandforureningsklasser.
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi.
http://www.folkecenter.dk/plant-oil/WGK.htm (link)

[4] Artikel : Pure Plant Oil: Clean Engine Fuel Today & Tomorrow, Sustainable Energy News, August 2001.
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi.
sen34_p14-16200.pdf

[5] NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 1: ENERGIBALANCE OG CO2-BALANCE
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi.
energi_og_CO2_balance.pdf

[6] NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 2: LANDBRUG OG ENERGI - MARKEDET FOR RAPSOLIE TIL ENERGIFORMÅL.
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi.
landbrug_og_energi.pdf

[7] NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 3: ØKOLOGISK RAPSDYRKNING ER EN REALITET
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi.
okologisk_rapsdyrkning.pdf

[8] Notat: Notat vedrørende emissioner fra forbrændingsmotorer, planteolie sammenlignet med diesel.
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi.
emission rapsolie.pdf

[9] Oplæg: Oplæg til Høring om biobrændsel og transportsektoren - Landstingssalen på Christiansborg 2. maj 2001.
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi.
Raps_Hoering.pdf

[10] Rapport : EQUIPMENT FOR DECENTRALISED COLD PRESSING OF OIL SEEDS
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi.
efdcpos_ef.pdf

[11] Raport: ANVENDELIGHED AF RAPPORTEN EMBIO, Energistyrelsens Model til økonomisk og miljømæssig vurdering af BIObrændstoffer, Januar 1997, Udarbejdet af COWI Dokument nr.: 29316/1, SOM GRUNDLAG FOR VURDERING AF BIODIESEL OG KOLDPRESSET RAPSOLIE.
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi.
embio2000_rapsolie.pdf

[12] Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål, SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0904/01, Om: EU-omspændende tilladelse til dieselmortorkøretøjer, der bruger koldtpresset rapsolie som brændstof, af Elisabeth Schroedter (Verts/ALE) til Kommissionen (28. marts 2001)
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Erkki Liikanen (13. juni 2001)

[13] Pressemeddelelse: Mali-Folkecenter converts pick-up to run on plant oil, 15/11 2001
Mali-Folkecenter for Renewable Energy, Mali.


Udskriftsvenligt PDF dokument