Januar 2002

Vi har netop udgivet en bog om de seneste ti års aktiviteter på Folkecenteret. Ideer er taget op og er blevet fuldt kommercielle. Derefter har vi overdraget resultaterne til erhvervslivet og er gået i lag med nye lovende udfordringer.

Vi er i 2001 gået mere massivt ind i nye områder. Et eksempel: Sammen med en række mindre virksomheder har vi øget indsatsen indenfor brint-energi til transportformål. Vi har landets første tankstation til brint. Vi har pilotanlæg, der dækker hele kæden vindmølle-elektrolyseanlæg-lager-tankstation. Snart vil der være en eller flere biler, som kan køre på brinten, der laves af vindmølle-strøm. Det er den vej, vi skal med den såkaldte overløbsstrøm.

På grundlag af de hidtidige erfaringer er der udarbejdet og til myndig-hederne indsendt et ambitiøst brintprojekt med det lokale elselskab, kommunen, universiteter og virksomheder på området. Foruden at dække hele elforbruget kan vindmøllerne i Thy idag også dække en stor del af energiforbruget til transport. Men det kræver omstilling til en helt ny teknologi, som da vi stillede om fra kul til vindenergi.

Tilsvarende kan berettes om vores langsigtede arbejde indenfor planteolie til transport, gårdbiogas, bølgeenergi, husstandsmøller og projekterne i udlandet. Men det må I læse om i bogen.

Bogen fortæller også om de mange, der besøger os og om de besøg, vi aflægger verden rundt som ambassadør fra dansk vedvarende energi, der fejrer triumfer på verdensmarkederne.

Læs mere om bogen eller gå direkte til online version.

Læs også om Evalueringsrapport af Folkecenterets arbejde i årene 1991-2000


FCs virke 1997/98

Folkecenterets formål
Vores overordnede formål er at medvirke til, at vedvarende energi vinder indpas og spredes - primært i Danmark, men i øvrigt i hele verden. Konkret løser vi udviklingsopgaver omkring vedvarende energi gennem forskning, praktiske forsøg, bygning af prototypeanlæg samt ved at informere bredt om emnet i såvel indland som udland.

Folkecenterets målgrupper
Mindre og mellemstore danske virksomheder, politiske beslutningstagere og relevante iværksættermiljøer for vedvarende energi.

Folkecenterets produkter

  • Teknologiudvikling og demonstration af anlæg og systemer inden for vedvarende energi og grønne teknikker med hovedvægt på decentrale løsninger.
  • Udlandsvirksomhed, især projekter i udviklingslandene og Østeuropa. Træningskurser med hovedvægt på praktiske løsninger.
  • Besøgs- og foredragsvirksomhed, informationsmateriale og rapporter samt andre bidrag til den generelle energi- og miljøbevidsthed.
  • Landsbyen for Grøn Forskning, hvor Folkecenteret ligger, som praktisk eksempel på løbende opbygning og udvikling af bæredygtige helhedsløsninger.
  • Vores helt egen verden. Organisation og personalia.

Folkecenterets eksistensgrundlag
Det er Folkecenterets opgave at udføre en banebrydende indsats med forsøg, udvikling, demonstration, kurser og information inden for vedvarende energi og grønne teknikker. En indsats, som kan omsættes til produktion og beskæftigelse i mindre og mellemstore danske virksomheder. Hovedvægten er på decentrale løsninger. Det økonomiske grundlag er finanslovsbevilling, projekttilskud og anden indtægtsdækket virksomhed.

World Education
10 -15 højtuddannede trainees fra hele verden har deres dagligdag hos os. Gennem 3-9 måneders ophold får de erfaringer og viden om fremtidens energiformer og de kulturelle forudsætninger for en decentral udvikling. Vore trainees opnår ofte lederroller i deres hjemlande til fremme af bæredygtige løsninger indenfor vedvarende energi og miljø.

Folkecenterets historie

I begyndelsen af 70erne blev der i Nordvestjylland, nærmere betegnet Thy, oprettet en række skoler og kollegier. De havde alle samme formål. Nemlig at give unge mennesker, især udenlandske, et indblik i den danske højskolebevægelse og det danske demokrati.

En af disse skoler, Produktions- og Designskolen, be-gyndte i midten af 70erne at interessere sig for vedvarende energi, især vindenergi. Skolen udviklede sig med tiden til kursuscenter med fokus på vedvarende energi.

I 1975 stiftedes Nordvestjysk Institut for Vedvarende Energi (NIVE). Instituttet skulle forske i vedvarende energi og udvikle energianlæg. Det var særdeles relevant for områdets erhvervsliv. Især de virksomheder, som leverede til landbruget, havde behov for produktfornyelse for at kunne opretholde beskæftigelsen.

Specielt Dansk Smedemesterforening viste interesse for VE-området. Foreningen havde en mangeårig tradition for at servicere medlemsvirksomhederne med produktionsklare standardløsninger inden for byggeri (stålspær), landbrugsvogne m.v. Denne tradition passede ideelt til NIVEs visioner.

En anden vigtig brik til at få sat gang i debatten var Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) - en græsrodsbevægelse med stor erfaring som energipolitisk opinionsdanner.

I 1981 blev Teknologirådets Styregruppe for Vedvarende Energi etableret. Styregruppen formulerede et notat, der beskrev Folkecenteret og mulighederne for at skabe nye arbejdspladser inden for vedvarende energi. Samtidig blev det formuleret, hvordan et Folkecenter kunne arbejde med teknologiudvikling, teknologitransfer og information.

Det var åbenlyst, at etableringen af en ny VE-industri var afhængig af den fleksibilitet, som mindre virksomheder kunne tilbyde. Der var i befolkningen stor modstand mod atomkraft, og hos mange politikere var der voksende usikkerhed over for kernekraften. Derfor blev notatet om Folkecenteret mødt positivt, specielt af Det Radikale Venstre.

På et offentligt lokalt møde i foråret 1981 på Hotel Vildsund Strand, hvor Lone Dybkjær var hovedtaler, blev der oprettet en støttekreds for Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi. I folketingsåret 1982/83 blev beslutningsforslaget vedtaget, og Folkecenteret startede den 1. juli 1983.

De første 4 år var en prøveperiode, der blev finansieret af et årligt statstilskud på 2,5 mio. kr. kombineret med amtslige beskæftigelsesmidler.

Efter en evaluering i 1988 kom Folkecenteret på fi-nansloven med 5 millioner kroner pr. år. I de efterfølgende år er centeret blevet udbygget med en række nye aktiviteter finansieret over basisbevillingen og di-verse projektordninger. Folkecenterets resortsministerium er Miljø- og Energiministeriet. Folkecenteret er blevet evalueret i 1991 og igen i 1997.

Folkecenterets organisation
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi er en selvejende institution. Organisatorisk er centeret op-bygget som en dansk folkehøjskole med en daglig leder, en bestyrelse og en støttekreds. Bestyrelsen består af 11 medlemmer. Af disse vælges de seks for 2 år af generalforsamlingen, en af Dansk Smedemesterforening, en af VE-Rådet, en af Energistyrelsen og to af Sydthy Kommune.

Folkecenteret er en udadvendt virksomhed, hvor den enkelte medarbejder sammen med relevante kolleger er ansvarlig for netop deres område. Administrationen er opbygget som en stabsorganisation, mens den VE-faglige del er opbygget som matrixorganisation med stor fleksibilitet over for skiftende opgaver.

Folkecenterets koalitionspartnere
... er mindre virksomheder og deres erhvervsorganisationer samt energi- og miljøorganisationer, offentlige myndigheder og relevante videnscentre.

Forurening kender ingen grænser. Derfor har vi både behov for og interesse i at deltage i globale og regionale netværk.

Vedvarende energi er decentral af natur. Derfor er det, der vokser nedefra, prioriteret højt i vores organisation. Vi arbejder gerne sammen med uafhængige, folkelige bevægelser i ind- og udland. Iværksættermiljøer, der har forstået vigtigheden af, at fremtidens energiteknikker udvikles og implementeres i tæt samarbejde med de relevante brugere og producenter.

Folkecenterets egne ressourcer

Medarbejdere
Folkecenteret har en fast medarbejderstab suppleret med ad hoc medarbejdere. Medarbejderne har meget forskellig baggrund og er uddannet som f.eks. maskiningeniør, el-ingeniør, biolog, arkitekt, økonom, journalist, korrespondent, teknisk assistent og smed.

Fysiske rammer
Folkecenteret råder over et bygningskompleks på i alt 3.000 kvm. Heraf er halvdelen værksteder og forsøgsanlæg, mens resten er kontorer, bibliotek, mødelokaler og kursusfaciliteter. Til centeret hører et 8 hektar stort naturområde, hvor bl.a. forsøgsanlæggene er placeret.

Mission
Gennem forskning, udvikling og information gør vi en banebrydende indsats for vedvarende energi og mijø i ind- og udland samt skaber produktion og beskæftigelse i små og mellemstore danske virksomheder.

Vision

Vi vil være den førende inspirationskilde i arbejdet med at realisere et økologisk bæredygtigt samfund baseret på vedvarende energi og grønne teknologier.

Som uafhængig fornyer og igangsætter vil vi fastholde den banebrydende udvikling inden for vedvarende energi - til gavn for det globale miljø samt erhvervsliv og beskæftigelse. Gennem teknologiske landvindinger, praktiske eksempler og et højt informationsniveau vil vi aktivere, frigøre og tilføre menneskelig energi hos os selv som individer, i organisationen og blandt vores interessenter.

Strategi - vi vil

For at gennemføre missionen og visionen samt opretholde en fortsat uafhængighed vil vi arbejde med en række strategiske tiltag, som er følgende:

  • Teknisk udvikling, afprøvning og demonstration af nye VE-teknikker i Danmark og i udlandet. Vigtige ekspempler: Brintenergi til kraftvarme og transport, proteinrige frøkager til dyr og planteolie til motorer, bølgeenergi gennem rådgivning og drift af afprøvningsfaciliteter i det åbne vand, biogasanlæg til den enkelte landmand, grøn spildevandsrensning, husstandsmøller og komponenter til vindmøllebranchen, økologisk byggeri og fuldskala-anlæg i Landsbyen for Grøn Forskning.
  • Folkecenteret og Landsbyen for Grøn Forskning skal udbygges, så vi opleves som et eksperimenterende og praktisk fungerende eksempel for fremtidens økologiske samfund.
  • Der skal opføres kursist- og medarbejderboliger i Landsbyen for Grøn Forskning.
  • Folkecenterets eksisterende bygninger skal forbedres.
  • Visioner, erfaringer og viden fra informations- og kursusaktiviteter skal formidles til besøgende, kursister og trainees.
  • Vi ønsker fortsat at produktudvikle. Det skal være gennem erfaringsudveksling, teknologioverførsel (anvende kendte komponenter i nye sammenhænge), udvikling af VE-produkter alt efter behov og inddragelse af brugere under tilblivelse og implementering af nye produkter.
  • Der skal være en effektiv information til små og mellemstore virksomheder.
  • Forholdet og forbindelsen til lokalsamfundet i Thy skal forbedres og forstærkes.
  • Vi vil etablere netværk til kommuner og amter, der ønsker at være pionerer inden for VE.
  • Relationerne til politikerne og til den offentlige sektor skal udbygges og forbedres.
  • Hvert år i marts måned vil vi foretage en såkaldt strategisk tandrensning af Folkecenterets virksomhed.

 

FC-REVUE 1998-99

Præsentation af Folkecenteret

Folkecenteret er et udviklingscenter, som gennem forsøg, udvikling og formidling virker for at bringe nye vedvarende energi- (VE) teknikker frem til markedspladsen. Det har som praktisk konsekvens, at vi ikke bruger et mange kræfter på at fremme VE-teknikker, som allerede er velkendte og almindeligt udbredte. Således er der en række VE-former, som vi tidligere har brugt mange ressourcer på og været med til at bringe frem til markedspladsen. Som eksempel kan nævnes decentral kraftvarme. Også store vindmøller og solvarme er eksempler på VE-former, som nu i en årrække har været fuldt kommercielle med veletablerede industrier og beskæftigede i tusindtal.

Men der er mange andre VE-former, herunder til transport, som er nye og endnu befinder sig i kuvøsen. De er aldrig nået ud på markedet. Det er især dem, vi beskæftiger os med. Måske er de teknisk uudviklede; det kan også være, de endnu ikke er kommet "ind i varmen" hos myndighederne og den brede offentlighed; det kan også være, de er alt for dyre, eller at der mangler leverandører og et salgs- og serviceapparat. Endelig kan det være psykologiske hindringer, skepsis, tidligere erfaringer, der skræmmer, eller negative forventninger til sikkerheden, som altid nævnes ved eksempelvis brint.

Det er vores vision, og erfaring iøvrigt, at det er de mindre og mellemstore virksomheder, som er mest åbne og fordomsfrie overfor nye produkter. Derfor er de vores målgruppe. De har korte beslutningsveje, er fleksible og på udkig efter produkter i deres tidlige udviklingsforløb.

Gårdbiogasanlæg, konvertering af motorer til planteolie, til brint til transport, husstandsmøller, selvforsyning med home power og bølgeenergi er alle eksempler på VE-teknologier, som er på vej ind på markedet i små serier. Det er forholdsvis overskuelig teknik, så med moderate investeringer i produktionsanlæg og markedsføring er det oplagt for de mindre virksomheder at satse her, hvor der er et vækstpotentiel. Derimod appellerer alle de nævnte produkter, som endnu er i deres introduktionsfase, ikke til store virksomheder, for de er som regel på udkig efter noget med volumen i. Foruden at samarbejde med virksomhederne om tekniske løsninger, så demonstrerer vi og oplyser om de nye teknikker for den bredere offentlighed. Se mere herom nedenfor.

Hvad er vi. Hvad er vi ikke.

Folkecenteret er ikke en skole, men alligevel kommer forskere hertil fra hele verden for at lære mere om vedvarende energi, gøre hands on erfaringer og skaffe sig fortrolighed med de nyeste erfaringer indenfor deres område. Vi er heller ikke et oplevelsescenter, som ønsker at tiltrække flest mulige turister. Alligevel modtager vi 8-10.000 besøgende om året; det er især studiegrupper fra Danmark og nabolandene, som ønsker at se og især høre om, hvad vi beskæftiger os med.

Vores primære opgave er forsøg og udvikling af nye miljøvenlige energiteknikker. Det starter ofte med en idé, som vi selv får, eller en opfinder gerne vil have prøvet af. Men for ikke at ødsle for mange ressourcer væk på noget usikkert er det mere og mere almindeligt, at vi starter med konkrete, velafprøvede teknikker, som allerede er godt på vej et sted i udlandet, hvor man er nået længere, end vi er i Danmark, hvorfor der er grundlag for gennem samarbejde med den udenlandske pionervirksomhed at overføre de pågældende miljøteknikker til danske forhold til gavn for ny produktion og beskæftigelse.

For at udføre vores arbejde har vi et stort antal anlæg til forsøg og demonstration. Vi har således 12 solcelleanlæg, 9 solvarmeanlæg, 12-14 vindmøller, fra 50 Watt til 525 kW, 4 grønne spildevandsanlæg, finske masseovne og en række forsøgsbyggerier med underground hus og halmhus og indenfor transport planteoliebil og el-bil. Altsammen noget, som vi ikke primært har opstillet og udviklet til glæde for studiegrupperne og turisterne.

De er til gengæld særdeles velkomne til at komme og se, hvad vi laver. Oplysning og inspiration af fremtidens forbrugere er en absolut forudsætning for, at det nye engang vil få chancen for at slå igennem på markedet.

Vi er således ikke et center, der helt kan sammenlignes med et sted som Centre for Alternative Technology, CAT, i Wales, som årligt modtager 80.000 besøgende. De forventer at se, opleve og lære noget nyt under besøget, hvorfor man hvert femte år må udskifte de fleste udstillinger; i sig selv enormt ressourcekrævende. - Vores uddannelsesprogram for udenlandske forskere indebærer, at vi til stadighed har 10-15 udenlandske trainees på Folkecenteret. De er højtuddannede og planlægger en fremtid indenfor vedvarende energi. Vi laver ikke en formel uddannelse af dem; det har vi ingen forpligtigelse til. Men vi inviterer dem til at deltage i vores forsøgs- og udviklingsaktiviteter, hvilket sikkert er den bedste kilde til viden og erfaringer, når man står med et teoretisk fundament og har behov for bredere forståelse og erfaringer for at kunne gøre karriere indenfor fremtidens energiformer.

Så vi vil heller ikke sammenligne os med RISØ og mange andre forskningsinstitutioner. Kombinationen af demonstration, forsøg og virksomhedsrettet udvikling gør os interessante for forskerne. Vi har til stadighed, uden at avertere, over 100 på ventelisten, hvilket vi tager som udtryk for, at vores koncept appellerer til forskere i fremtidens miljøteknikker. - Relevansen og vitaliteten er der ikke noget i vejen med. Fremtiden skal vise, om vi som institution sammen med mange andre repræsenterer en mere dybtgående fornyelse indenfor forskning og udvikling, hvor det holistiske, integrerede og afspecialiserede, økologisk orienterede kombineret med personligt engagement og omverdensbevidsthed er vejen frem i omstillingen fra et stærkt ressourcekrævende industrisamfund til bæredygtighed i bredere forstand, menneskeligt såvel som materielt.

Teknologiudvikling og demonstration af anlæg og systemer inden for vedvarende energi og grønne teknikker med hovedvægt på decentrale løsninger

Planteolie til biler og traktorer. Danmarks Radio har været på besøg for at lave optagelser, som blev bragt i "Journalen" på DR-TV i oktober 1998. Det var et særdeles vellykket program, som blev genudsendt. Vi har fået mange reaktioner på det. Vi oplever stadigvæk stor interesse for planteolieteknikken. Vores Passatbil har kørt næsten 100.000 km problemfrit på alle mulige typer planteolie. Vi har lavet aftale med en tysk virksomhed (Elsbett) med mange års erfaring i at konvertere almindelige dieselmotorer (VW, Peugeot og Mercedes) til kørsel på ren planteolie (ikke biodiesel). Det er hensigten at udpege fire værksteder, som skal indgå en franchise-aftale. - Under en velbesøgt studietur til Sydtyskland i maj 1998 var der lejlighed til at besøge en række af de førende virksomheder, som arbejder med planteolie. - 4 tyske delstater giver tilskud på 50-80% til konvertering af motorer. Ved juletid 1998 averterede vi i Erhvervsbladet, Smedetidende og CAD efter værksteder, som er interesseret i en autorisation til ombygning af biler. Vi er tilfredse med interessen fra bilbranchen. I løbet af foråret 1999 vil de første biler med den nye teknik rulle ud på de danske veje, forventer vi. - Og der vil også være planteolie til bilerne. Vi har netop importeret 2.000 liter koldpresset rapsolie fra et landbrug i Bayern. Prisen var ca. 3,50 kr. pr. liter, plus 1 krone i fragt. Med konverteringsprogrammet bliver der grundlag for, at danske landmænd kan komme til at sælge planteolie til danske bilister, som vil køre på CO2-neutralt. - Meget apropos har den danske regering netop meddelt, at man stopper alle planer om flydende biobrændsler med henvisning til dårlig økonomi. Vi ser al mulig grund til, at vi i Danmark udnytter de gode tyske erfaringer m.h.t. teknik og økonomi.

Biogas i Danmark. Vores forretningsudvalg har taget initiativ til, at vi skal gå mere ind i området: gårdbiogas i Danmark. I de seneste år har vi koncentreret os om projekter i udlandet med Litauen som et velkendt eksempel, men der er forhandlinger igang om gårdbiogasanlæg en del andre steder også. I betragtning af at Smedemesteranlægget, som vi har udviklet, er en driftssikker og økonomisk løsning, er det oplagt at basere FUs initiativ på udbredelse af Smedemesteranlægget i Danmark. Antager man, at der skal bygges 2.000 gårdbiogasanlæg de næste 10 år (der er 60.000 landbrug i Danmark), så er der med 200 anlæg om året en stor opgave for erhvervslivet at gå igang med en omsætning på 3-4 milliarder kroner. Det er altså en ny, stor VE-sektor, som venter på at blive aktiveret. Der er nok at lave for mange virksomheder. Vi tænker os, at selve biogastanken (50 til 300 m3) og kraftvarmeenheden fremstilles på specialiserede virksomheder, hvorfra de transporteres ud på gårdene. Her foretager lokale virksomheder installationen. Sådan gør man i andre lande, hvor biogas vinder frem. - Landbrugets Rådgivningscenter må se at få deres organisation på plads, så at man kan rådgive landmændene på dette felt som på så mange andre områder. Leverandører af biogasanlæg skal naturligvis ikke være konsulenter vedrørende driften, ligeså lidt som andre leverandører af bygninger og maskiner til landbruget skal det. Vi ser frem til, at der kommer en uafhængig og kompetent rådgivningstjeneste indenfor biogas, som kan servicere landbruget.

Bølgeenergien er undervejs. Under finanslovsforliget i december 1996 blev det bestemt, at der skulle afsættes 40 mio. kroner til udvikling af bølgeenergi. Politikerne bagved programmet havde som forbillede den folkelige vindkraftudvikling i 1970erne, som har skaffet Danmark den største vindmølleindustri i verden med 10.000-12.000 nye arbejdspladser. Kunne man måske gentage succesen indenfor bølgeenergi ved at udfordre den folkelige ingeniørånd og skaffe penge til forsøg? En FC-medarbejder, Stig Vindeløv, havde i en årrække organiseret de danske opfindere, ligesom der hos os var en ingeniørgruppe, som eksperimenterede og udtænkte koncepter for bølgemaskiner. Derfor påvirkede vi i 1996 politikerne, alt hvad vi kunne, til at afsætte midler til og lave et program for bølgeenergi. Der blev nedsat et udvalg, hvor vi har sæde. Der er ultimo 1998 bevilget ca. 10 mio. kroner til bølgeenergiprojekter. I 1999 forventer vi, at der bliver bevilget til en såkaldt testsite for bølgemaskiner, også kaldet kravlegård, som vil blive opstillet i Nissum Bredning, 2-3 km fra os. På den måde planlægger vi på et teknisk kvalificeret grundlag at kunne være med til at fremme udviklingen af bølgemaskiner, hvoraf der endnu ikke findes nogen, som kan producere elektricitet. Der er lang vej endnu, inden den nye branche kan levere kommercielt anvendelige bølgemaskiner. I bølgekravlegården kan vore ingeniører og måleteknikere bistå opfinderne med at teste, måle og gode råd, som en del af det faglige internationale miljø vi har skabt på området. Opfinderne kan hos os trække på viden og erfaringer fra Stig Vindeløv; fra ingeniør Øjvind Bolz, som har bølgekraft som speciale og fra vore maskin- og måleingeniører, som beskæftiger sig all-round med vedvarende energi.

On-shore projekt i Hanstholm. I 1992 opstillede vi en 525 kW vindmølle direkte ud til kysten på Roshage, nord for Hanstholm havn. Vindmøllen var udviklet af os med tilskud fra EU og Energistyrelsen. Den har fungeret absolut perfekt, været driftssikker og højtydende. Den bliver jævnligt brugt af os til undervisningsformål. I 1994 modtog fa. Hanstholm Møllen fra EU tilskud til yderligere tre møller af samme størrelse, hvis fundamenter som noget nyt indgår i kystsikringen. Møllerne ejes af Nordkraft. Vi har været underleverandører for Hanstholm Møllen på en række felter, herunder et omfattende måleprogram, der omfatter belastninger på enkeltkomponenter. Nu er projektet afsluttet. Der er lavet en flot A-2 plakat om det, som interesserede kan få tilsendt ved at ringe til 9795 6600 eller faxe til 9795 6565. Pris 36 kr. inkl. forsendelse i paprør (jan. 1999).

Udvikling - Mangepolede generatorer. Siden 1988 har vi testet og udviklet generatorer, som kan kobles direkte til en vindmølles vinger uden brug af gearkasse. Civilingeniør og opfinder Niels Abildgaard, nu Aalborg Universitet, plantede under en kortvarig ansættelse ideen om den slags generatorer hos os. Lars Yde gik som elingeniør tidligt ind i arbejdet hermed. Siden fulgte udvikling af testning med godt resultat af 20 kW generator. En russisk specialist, dr. ing. Andrei Pinegin, kunne beregne viklinger og konstruere indmad til disse generatorer, så at de kunne fremstilles i danske virksomheder. I betragtning af at denne type generatorer vinder stærkt frem i udlandet (Enercon, Lagerwey, Genesis), har vi analyseret, at det er nødvendigt, at der i tide opbygges viden, erfaringer og leveringsmuligheder i dansk industri af denne vigtige komponent, som erstatter importerede gear og generatorer. EU bevilgede senere 25% støtte til en 100 kW generator, men trak sig ud i 1996. Med 4 mio. kroner i tilskud fra Energistyrelsen gennemføres et 100-250 kW mangepolgeneratorprojekt, som er bevilget til maskinfabrikken DESMI i Nørresundby. For knap en million kroner skal vi i foråret 1999 foretage målinger og forsøgskørsler med 100 kW generatoren. På vores prøvemark vil blive opstillet en afprøvningsrampe med udstyr, som kan simulere de driftsbetingelser, som generatoren udsættes for på en vindmølle. Ingeniør Niels Ansø står for det maskintekniske. Ingeniør Lars Chr. Christensen udfører målingerne og koordinerer vores deltagelse i projektet.

Dike-pond laboratoriet med kombinerede vand- og jordbaserede kulturer er indrettet i en tilbygning til Plusenergihuset. Med afgasset gylle fra grise som næringssubstrat dyrkes i bassiner lemna (andemad). Der kan dyrkes op til 200 gram pr. m2/dag, hvilket er 5-10 gange mere end på tilsvarende jordareal. I de næste bassiner lever fiskene af lemna. Fiskeekskrementerne leverer næring til dike-pond (dige-dam) systemet, som er en teknik, der er meget udbredt i det sydlige Kina. På digerne dyrkes mange slags afgrøder, som for eksempel citroner, tobak, agurker, meloner, krydderurter m.m.m. begunstiget af de ideelle nærings- og klimabetingelser. Vi fremstiller i det samlede system el og varme (biogassen), fisk af forskellige slags, grøntsager, vandplanter og rent vand som slutproduktet. Højere oppe i kæden er der på grundlag af rapsfrø, leveret olie til biler, traktorer og kraftvarme. Rapskagen (2/3 af rapsfrøet) bruges til grisefoder, hvorved der også indgår flæsk og kød i processen, som leverer gylle til biogassen. Alt ialt et meget komplekst og højtydende kredsløbssystem, som er et forskningsmæssigt bidrag fra vores side til, hvordan man i fremtiden kan lave nye kredsløb med energifødevarer. Det er biolog Haris Nuhanovic, som står for disse forsøg. Som daglig medarbejder har han Claus Thellufsen.

Brintmotor til personbiler og varevogn. CO2-neutral transport er fremdeles et emne med store udfordringer i. I årevis har vi gennem samarbejde med universiteter i Tyskland, Ukraine og på Cuba lavet praktiske forsøg med elektrolyse og motorer, der kan køre på brint. Et meget lovende udviklingsprojekt foregår for tiden i samarbejde med firmaet NAAK Trimning i Himmerland. På en 16 ventils Toyota motor køres der forsøg, som har resulteret i tilfredsstillende drift og forbavsende lave emissionstal. Vi har samlet et dansk konsortium af virksomheder og institutter, som skal få nogle demo-biler på brint ud at køre. Som prøvebil planlægger vi at bruge en Ford Focus 2.0 l, som har en motor, der er meget velegnet til ombygning til brint. Bilen bliver købt uden registreringsafgift. Den bliver ØKOBIL 2. Udviklingen på brintområdet har specielt Danmarks Radio bragt mange indslag. Fra Energistyrelsen har vi modtaget en bevilling på 1,6 mio. kroner til at videreudvikle brintbilen, som forsynes med brintlagre, hvortil Kemisk Institut, DTU og Risø har fået udviklingsstøtte.

Økologisk byggeri - halm. For 70 år siden blev der bygget mange halmhuse i Nebraska, USA. De sidste 10 år er der rundt om i Europa opført en del halmhuse til boligformål. På Folkecenteret er i juli 1998, i regn og blæst, påbegyndt opførelsen af et 150 m2 halmhus, som er det første egentlige hus af dette naturlige byggemateriale i Danmark. Bærende konstruktioner i loft og vægge er af rundtømmer fra grantræer i Dover plantage. De bliver afbarket indenfor en time efter, at de er fældet. - Der blev under ledelse af den hollandske ekspert, Harald Wedig, gennemført kursus i forbindelse med halmhusbyggeriet, hvor pionerer på feltet bliver uddannet af erfarne udenlandske halmhusbyggere. På den måde overfører vi en ny byggeteknik til dansk erhvervsliv. I november 1998 blev der lagt bliktag på Halmhuset. Der har været en overvældende god pressedækning af halmhusbyggeriet i aviser og fjernsyn, alene i januar 1999 var der omtale i 35 aviser. Huset besøges af mange mennesker. Vi planlægger, at det kan tages i brug som medarbejderbolig sommeren 1999.

Grøn spildevandsbehandling. For første gang i 10 år har vi modtaget projekttilskud til at udbygge vore grønne spildevandsanlæg, hvoraf vi nu har fire: Et med afløb fra jord; et med husspildevand; et med afgasset gylle og et rodzoneanlæg. Dermed har vi den mest omfattende ansamling af grønne spildevandsanlæg i Danmark. Der er tale om fuldskalaanlæg. Flere af anlæggene fungerede i sommeren 1998 optimalt. Ved et af dem dyrkes citroner, tobak, agurker, tomater og mange andre afgrøder, samt fisk. Slutproduktet er rent vand. Bevillingen fra Miljøstyrelsen skal bruges til at overføre den mest effektive teknik fra udlandet til Danmark. Især i det nordøstlige USA er der lovende forsøg med grøn spildevandsrensning. Vi forventer, at de nye forsøg resulterer i et anlæg, en slags Living Machine, som kan opstilles i enhver have i et lille drivhus. Så behøver man ikke længere sende spildevandet i kloakken. Det er blevet til en ressource.

To GAIA, 5,5 kW vindmøller er nu opstillet på vores prøvemark. Det er to ret forskellige udgaver af den samme mølle med det tilfælles, at de begge har Olsen-vinger, er bagløbere og med asynkron generator. Den først opstillede mølle, som vi udførte meget arbejde på, er resultatet af et langvarigt og kostbart udviklingsarbejde for DK-Miljø, som senere blev overtaget af Gaia Wind. Da udviklingsarbejdet startede, var det en mølle med 2 pitchregulerede aluminiumsvinger, barduneret tårn og fritkrøjende. Da udviklingsarbejdet sluttede, havde møllen 3 glasfibervinger med tipbremser; var stall-reguleret; med rørtårn og krøjevinger. Slutresultatet har vist sig at være en robust mølle, som er meget driftssikker. Gaia Wind finder udgave 1 for dyr og har besluttet ikke at markedsføre denne mølle, men derimod udgave 2, som har gittertårn, er fritkrøjende og iøvrigt med lidt større rotordiameter. Der er planlagt målinger på denne nye type, dersom producenten opnår tilskud hertil fra Energistyrelsen.

7,5 kW University vindmøllen blev som idé defineret under et besøg på Universidad del Magellanes i Punta Arenas i Chile i marts 1997. På flere universiteter jorden rundt har de studerende tilbud om at lære om vindenergi. Til det formål har man brug for en egnet type vindmølle. Den skal som koncept svare til de store vindmøller, men ikke være større, end at den kan opstilles bekvemt. Desuden må den ikke være for dyr. I samarbejde med en vingeproducent og nogle lokale virksomheder har vi designet en 7,5 kW vindmølle, som opfylder de omtalte betingelser. En prototype vil blive produceret og opstillet på vores prøvemark i første halvår af 1999. Mere herom senere.

Lab View måleprogrammet er hos os blevet forbedret og udbygget gennem de seneste år. Det kan uden større tidsforbrug tilpasses forskellige opgaver. Vi kan her nævne nogle felter, hvor det har opsamlet måledata eller skal det i nærmeste fremtid: 3x525 kW vindmøller ved Hanstholm; 11 kW vindmølle for Gaia Wind; PV-Vind forsøgsanlæg på Folkecenteret; 3x300 m3 biogasanlæg i Litauen. Flere andre opgaver på vindmøller, brintanlæg, mangepolgenerator m.v. er under forberedelse. Måleprogrammet udmærker sig ved, at efterbehandlingen af måledataene ikke er nær så tidskrævende, som det ofte er tilfældet ved måleprogrammer iøvrigt, oplyser Lars Chr. Christensen, som er ansvarlig for måleopgaver på Folkecenteret.

 

Udlandsvirksomhed, især projekter i udviklingslandene og Østeuropa. Træningskurser med hovedvægt på praktiske løsninger.

Invitation til Mali. Der kom i sommeren 1998 indbydelse fra Malis præsident, Alpha Oumar Konare, til Preben Maegaard om at komme til Mali for at fortælle om erfaringer med vedvarende energi i Danmark og andre lande samt for at rådgive om et VE-program for Malis regering. Besøget fandt sted 20.-26. november 1998 og var meget vellykket. Malis præsident havde arrangeret besøget, så at det kom til at omfatte vigtige sider af det store lands forsyning med og udvikling af fremtidens energiformer. Malis præsident ønsker en forbedring af energiforsyningen i landdistrikterne, hvor 80% af befolkningen bor. Efter hjemkomsten har vi modtaget brev fra præsident Konare, som beder om, at der oprettes en Folkecenter-repræsentation i Bamako, Malis hovedstad. En FC-trainee, civilingeniør Ibrahim Togola, er parat til at gå ind i opgaven. Under besøget var der møde i en halv time med præsidenten, derefter i 5 ministerier, en række internationale organisationer, institutter m.v. Vi har ikke spildt tiden siden besøget, men fulgt op på opfordringen fra Malis præsident. Der har været besøg i forskellige EU-kontorer, hos UNESCO og andre steder, hvor man gerne vil drøfte et VE-program for det store land i Vestafrika, hvor de 14 mio. indbyggere har 1.2 mio. km2 til deres disposition.

Brasilien. Endnu engang kom der invitation fra Recife, Brasilien om at deltage i en inviteret konference, som Preben Maegaard deltog i i oktober 1998. Vi har siden 1988 haft tæt samarbejde med universitetet i Pernambuco, som har en vigtig rolle i det gennembrud for vindenergi, som forestår i Brasilien. - Den 75 kW vindmølle, som vi opstillede i 1992 som den første moderne vindmølle i Sydamerika, fungerer fortsat tilfredsstillende. Vores samarbejdspartner, professor Everaldo Feitosa, har gjort Recife til det førende sted for vindenergi i Brasilien. Man har oprettet landets første prøvestation for vindenergi.

Cuba. Universitetet i St. Clara på Cuba har et fakultet, som er meget aktivt i forhold til industrien på Cuba. Man holdt i november 1998 en konference om VE og industriens rolle i en udbygning. Ingeniør Lars Chr. Christensen repræsenterede Folkecenteret på konferencen. Han tog bagefter til Bayamo i øens østlige del for at gøre styringen funktionsdygtig på den 10 kW vindmølle, som Folkecenteret har udviklet sammen med det tekniske universitet i Havana med henblik på produktion på Cuba. Møllen har Olsen-vinger. En tidligere FC-trainee, cand.scient Tupac Diaz, er projektleder. Prototypen er næsten klar til drift. Der har til nu været 5 højtuddannede trainees fra Cuba på Folkecenteret på 4-10 måneders ophold. 2 nye trainees fra Cuba er undervejs. På den måde opbygger vi konkret faglig kompetence på øen, som har meget gode naturgivne betingelser for forsyning med vedvarende energi.

Biogas Litauen. Omsider blev det store gårdanlæg på 3x300 m3 indviet. Anlægget er opstillet på en stor svinefarm udenfor Kaunas, Litauens næststørste by. Det skete ved en festlig begivenhed i Kaunas den 13. november 1998 med omfattende repræsentation fra nationale politikere, myndigheder og erhvervsliv, samt en delegation fra Danmark. Den røde snor til anlægget blev klippet over og biogasfaklen tændt. Efterfølgende blev der festet med opera, ekskursioner og fællesspisning. Ingeniør Niels Ansø rejser jævnligt til Kaunas for at følge op på projektet. Rejsemæssigt er det blevet nemt, for der er daglig flyforbindelse Billund-Kaunas. Interesserede kan se mere om biogasanlægget på vores hjemmeside, www.folkecenter.dk. Streng frost i Litauen har hindret hurtig opstart. Ved udgangen af januar 1999 var to af tankene i fuld produktion, og den tredie er på vej ind. Der er sendt en stor brugt hakker til Vycia farm, så at de kan udnytte affald fra garverier, fra deres eget slagteri og andre former for affald fra fødevareindustrien. Miljøstyrelsen har støttet projektet med ca. 4 mio. kroner. Samarbejdet har fungeret forbilledligt godt hjulpet på vej af, at vi har sørget for, at 5 forskere fra Kaunas i løbet af opførelsen har været på længerevarende trainee-ophold på Folkecenteret.

Biogas i Tyskland. Vi har nu flere gange arrangeret studieture til Tyskland for at se på biogas ude på gårdene. Afgang en torsdag og hjemkomst søndag med mange besøg og et væld af erfaringer. Ved Bremen og ved Soltau har vi besøgt såkaldte gårdbiogasringe: 10-20 landmænd samarbejder i lokalområdet om bygning af anlæg, indkøb, rådgivning og drift. Iværksætteren er ingeniør Ekkehard Schneider, München, som vi har haft samarbejde med siden 1987. Teknik og økonomi er stort set ens i Danmark og Tyskland. Vi spørger os selv, om der ikke er så store kulturelle ligheder, at hvad, der lykkes i Tyskland, også skulle kunne lade sig gøre i Danmark? I Tyskland er der 600 biogasanlæg. I Danmark næppe 20 anlæg. I betragtning af at 70% af gårdbiogassen i Danmark laves på Smedemesteranlæg, som der er mere end 10 års erfaringer med, er det tekniske og økonomiske grundlag til stede. Hertil vil pessimisterne sige, at med de lave priser på svin, er det ikke aktuelt med biogas. I praksis forholder det sig modsat. De landmænd, som allerede har et velproducerende biogasanlæg, henter sig en stabil indkomst fra biogassen - også når priserne på svin dykker. Den mest alvorlige hindring for biogassens udbredelse er finansieringen. Ring til os for en diskussion om biogas

Trainees på Folkecenteret. Hvor vi ved, at det generelt koster dyrt at drive forskning og undervisning, så koster det kun 250.000 kr. om året totalt set at lade i snit 10 højtuddannede trainees udvikle og forske i vedvarende energi og miljø hos os. Det svarer til 25.000 kroner på årsbasis pr. trainee. Programmet er fremdeles meget eftertragtet, idet vi har 5-10 flere ansøgere, end vi kan modtage på 3-9 måneders trainee-ophold; og vel at mærke uden at vi averterer. Ved årsskiftet 1998/99 har vi følgende trainees: Ibrahim Togola, Mali; Lucas M. Mrina, Tanzania; Boas Kwabena Nyadie, Ghana; Miroslav Petrov, Bulgarien; Tim Sonnenberg, Tyskland; Zoltan Vass, Ungarn; Antwi Richard, Ghana; og Christian Justi, Tyskland. Det ændrer sig konstant, hvad trainees vil bruge deres erfaring til, når de vender hjem. På det omtalte hold er der 3 trainees, som i deres hjemland vil tage initiativ til eller være med til at oprette udviklingsinstitutter med Folkecenteret som inspirationskilde og forbillede. Vi konstaterer med glæde, at vore trainees ofte nogle år efter hjemkomsten indtager ledende stillinger i deres hjemland til fremme af en bæredygtig fremtid. Opholdet på Folkecenteret giver dem en faglig og holdningsmæssigt ballast, så at de ofte bliver de foretrukne, når nye stillinger skal besættes.

Home Power i Rumænien. Med tilskud fra EU er i maj 1998 blevet opstillet et såkaldt Home-Power anlæg på en mindre gård i Transylvanien i det centrale Rumænien. I området findes 75.000 mindre landbrug, der ikke er tilsluttet elnet, veje, telefon eller anden nutidig infrastruktur. Her finder man 100% økologiske landbrug med næsten 100% selvforsyning. Det er det eneste større, sammenhængende område i Europa, hvor man kan møde den form for landbokultur, som tidligere fandtes overalt i vores verdensdel. Bønderne dernede lever et enkelt og virksomt liv, men bestemt ikke i fattigdom i vanlig forstand. Energianlægget består af en 3 kW Whisper vindmølle, et solcelleanlæg fra Solarex, batterilager fra Varta og en Trace inverter, der forsyner gården med 220 volt strøm. Samarbejdspartnere er et statsligt rumænsk VE-institut, som har en tidligere FC-trainee, Cristian Tantareanu, som leder. Et institut fra Moldavien og et græsk ingeniørfirma deltager i projektet. Der skulle leveres et forsyningsanlæg og ikke et forsøgsanlæg. Derfor valgte vi komponenter fra leverandører med lang tids erfaring på feltet samt en projektleder, Steve Smiley, fra Michigan i USA, som har mange års erfaring med Home Power hybridanlæg. Alt peger på, at vi har haft held med at overføre den nyeste viden fra USA til Rumænien ud fra meldinger fra de første 10 måneders praktiske drift. Der er nøje forskrifter for, hvad der må tilsluttes det lille kraftværk: Et lavenergifjernsyn, radioer og højeffektive, små lysstofrør. Derimod har vi undgået lavenergipærer af tre grunde: de er dyre; lysudbyttet pr. Watt er for lavt; almindelige fatninger frister til at isætte almindelige glødepærer. De er bandlyste i denne slags anlæg ligesom køleskab og fryser, som der iøvrigt ikke er brug for, fordi man dagligt kan slagte og dermed hente helt friske fødevarer ude i stald og på mark. Vi sigter imod et elforbrug på 300-500 Wh pr. dag pr. husholdning, hvilket er 5% af, hvad en dansk familie bruger. På den måde kan et anlæg, som det her beskrevne, forsyne 5-10 små landbrug, hvilket gør investeringen pr. landbrug overkommelig. Alt dette skal dokumenteres i et måleprogram, som vores ingeniør, Lars Chr. Christensen, forbereder sammen med Cristian Tantareanu. Det starter i foråret 1999. Samtidig planlægges en ansøgning til internationale sponsorer (f.eks. Verdensbanken) om etablering af et antal sådanne anlæg i Rumænien. To medlemmer af vores støttekreds, Lis og Erik Kristensen fra Båring, har besøgt landbruget dernede. De mødte overvældende gæstfrihed og kan bekræfte ovenstående beretning.

Kaliningradmøllen blev indviet i maj 1998. Allerede i 1994 indledte vi arbejdet med at finde interessenter og finansiering af endnu et vindmølleprojekt ved Østersøen. I 1991 opstillede vi en 95 kW vindmølle ved Gdansk i Polen; den var delvist lokalt produceret og er ejet af et elselskab. Det koncept ville vi gerne gentage I Kaliningrad, men med en større vindmølle. I 1996 gav Energistyrelsen tilsagn om tilskud til en 600 kW til opstilling ved Kaliningrad, en russisk enklave ved Østersøen med en stor flådebase og med grænser til Polen og Litauen. Folkecenteret fik projektledelsen; Danish Power Consult, DPC, skulle stå for det eltekniske; Yantarenergo, det lokale elselskab, skulle lave fundament og nettilslutning, fremskaffe kran og stå som operatør og ejer af det færdige anlæg. I mellemtiden var det blevet opgivet at fabrikere visse dele af møllen i lokalområdet. I 1997 skrev vi kontrakt med Wind World om en standard 600 kW vindmølle til opstilling i Kaliningrad. Projektleder var ingeniør Niels Vilsbøll, som dog fratrådte kort tid inden, projektet var afsluttet. I hans sted indtrådte ingeniør Niels Ansø, som var ved at afslutte et andet projekt i Kaunas, få timers kørsel fra Kaliningrad. Trods nøje planlægning opstod der uventede problemer med opstillingen. Det lokale elselskab kunne ikke skaffe en kran med den fornødne kapacitet. Den nærmeste skulle komme fra Polen, men den var optaget. Derfor blev der sendt en kran med skib fra Danmark. Ved inspektionen før overdragelse af møllen kunne finde sted, indrapporterede Niels Ansø, at møllen ikke som foreskrevet var leveret med lynsikring. Dette er nu udbedret, men skabte naturligvis en række komplikationer parterne imellem. Afsluttende rapport følger i 1999. - Med dette seneste projekt har vi gennemført vindmølleprojekter i Polen 1991 (95 kW), Brasilien 1992 (75 kW), Kaliningrad 1998 (600 kW). Vi samarbejdede med ELSAM Projekt i 1996 om 2x250 kW vindmøller på Kommandørøerne i Stillehavet. Det næste??

Kaunas Energy Office; KEO, i Litauen har nu 5 år bag sig. Det er fortsat som et rent Folkecenter kontor efter 1994, hvor koordineringen af de 6 energikontorer i Øst- og Centraleuropa formelt ophørte. Sidste år flyttede kontoret i Kaunas ind i nye lokaler, som ligger midt i byen. Kaunas er Litauens næststørste by; her finder vi en række af regionens vigtigste aktører indenfor vedvarende energi. Mindaugas Stalnionis har arbejdet for KEO i en årrække og specielt været inddraget i koordinering af byggeriet af det store biogasprojekt i Rokel, 6 km udenfor Kaunas. Vi planlægger, at kontoret i fremtiden også skal arbejde med miljøopgaver og opstarte nye projekter. Danske virksomheder, myndigheder mv. kan modtage assistance til deres arbejde i Litauen ved at henvende sig til kontoret, som har tlf. +370 7202838 og fax nr. +370 7795500.

Akademiet i Sopron. i Ungarn har vi haft som samarbejdspartner siden 1990. Fra Miljøstyrelsen modtog vi tilskud til et større solvarmeanlæg, som Djurs Solvarme leverede. Imidlertid gik akademiets nybyggeri i stå på grund af pengemangel, hvorfor solvarmepanelerne i en periode har ligget på et toldlager i Sopron, som er en smuk mindre by beliggende kun 70 km fra Wien.

Der arbejdes på at finde andre bygninger til akademiet, så at solvarmeanlægget kan blive installeret. - For 2 år siden fik akademiet, hvis dynamiske leder er Judit Ronai, tilsagn om ca. 20 mio. kroner fra et EU-Interreg program. EUROSOLAR i Østrig var inddraget heri. Der skulle etableres et større akademi med FC som forbillede. Folkecenteret fik til opgave at lave et feasibility studie som forberedelse af det egentlige EU-projekt. Ingeniør Lars Yde og Jane Kruse gik igang med opgaven, men hele projektet er omgivet med usikkerhed. Forklaringen er de omskiftelige politiske forhold i landet. En række norske og danske folkehøjskoler har igennem årene støttet akademiet i Sopron.

 

Besøgs- og foredragsvirksomhed, informationsmateriale og rapporter samt andre bidrag til den generelle energi- og miljøbevidsthed.

Europæisk solpris 1998. Solprisen falder som bekendt i 2 afsnit: Først udpeges der nationale vindere indenfor de 7 priskategorier, som derefter konkurrerer med de andre europæiske lande. Der var 150 deltagere til den nationale solprisoverrækkelse, som fandt sted i forlængelse af efterårets vindmølletræf hos Nordex i Give. Det var lørdag, den 31. oktober 1998. Martin Glerup, MF og formand for Folketingets energipolitiske udvalg, overrakte solpriserne. - 3 danskere var heldige at blive modtagere af den europæiske solpris, som igen iår blev overrakt på kunstmuseet i Bonn. Det foregik den 28. november under en festlig seance med musik og mange talere. De danske prismodtagere var ingeniør Børge Christensen, opfinder af Toria hybridbilen; bladudgiver og journalist Torgny Møller, Naturlig Energi m.m.; og professor, dr. tech. Niels I. Meyer, for livslang videnskabelig og politisk indsats for vedvarende energi.

Deltagelse i udvalg. Eftersom vi har en vigtig opgave med at være iværksættere indenfor nye VE-teknologier for at bringe dem til kommercielt gennembrud, så er det også naturligt nok, at vi sidder i de officielle udvalg, hvor man rådgiver om og behandler bevillinger til fremtidens løsninger indenfor vedvarende energi. Vi har udvalgsposter i bølgekraftudvalget, brintudvalget, småmølleudvalget, udvalget for solenergi og solceller samt i Indenrigsministeriets landdistriktsgruppe. Derimod har vi ingen direkte indflydelse på politikken indenfor biomasse og det på trods af, at vi i mange år har været meget aktive indenfor gårdbiogas, planteolie og brugt mange penge på disse opgaver, samt opnået gode resultater med at give biomasse et perspektiv, der går langt videre end slet og ret energiforsyning. Erfaringsmæssigt er det vanskeligt for staten at håndtere teknologier, der inddrager flere ministerier som for eksempel landbrug, transport, energi og miljø. Derfor bliver det ofte steder som hos os, hvor man kan arbejde fleksibelt og ubureaukratisk, at der sker noget omkring det tværgående. Det er indlysende, at vi kunne komme langt videre hermed, dersom det var muligt at skaffe økonomiske ressourcer i form af projektmidler. Men det er det ikke. Vi må nøjes med at udføre, hvad basisbevillingen på 5 mio. kroner kan række til.

Aktiv solvarme har nu i en årrække været et fuldt kommercielt område i Danmark med en række produktionsvirksomheder, der er internationalt konkurrencedygtige. Det er et princip på Folkecenteret, at vi trækker os ud af et område, når det er blevet kommercielt, hvilket vi internt vedtog, at solvarme var i 1992, hvorfor vi ikke udvikler solvarmeanlæg længere. Til gengæld informerer vi om og demonstrerer solvarme for de mange tusinde besøgende. De 9 anlæg i størrelser fra 4 til 25 m2 er repræsentative for, hvad der findes af solvarme på det danske marked. Og de er alle i drift. Så snart solen er på himlen, leverer de varmt vand til vores brugtvandsanlæg. Eftersom 3 af anlæggene er fra 1984 leverer vi et godt eksempel på, at solvarmeteknik kan sidde på taget i mange år og alligevel fungerer fuldt tilfredsstillende med et minimum af driftsomkostninger. Der sælges alt for få solvarmeanlæg i Danmark, kun 2.000 anlæg om året på trods af, at staten giver tilskud, og fyringsolien er dyr! Derfor bearbejder vi folks holdninger, når de besøger os. Danskerne hører til de rigeste i verden, hvorfor langt de fleste ikke har økonomiske problemer. De har råd til at bruge solvarme, som koster det samme som konventionel energi iøvrigt. Vi fortæller de besøgende, at i Østrig sælges hvert år 20 gange flere solvarmeanlæg end i Danmark. Og hvorfor det? Det er vigtigt at lære at opleve forskellen på at tage et "solbad" fremfor et olie- eller endnu værre - et "kulbad"! Økologi og bæredygtighed skal udmønte sig i ændret adfærd og forbrug. Solenergi skal gøres til en naturlig del af folks hverdag, er vores budskab til folk, der besøger os.

Roshage-møllen er blevet C-godkendt og kan på dispensation bruges til forsøgsdrift og undervisningsopgaver indtil august 2000. Det drejer sig om vores 525 kW vindmølle, der blev udviklet med tilskud fra EU og Energistyrelsen. Opstillet i 1992 og siden anvendt til forsøg, demonstration og undervisning. Den har kørt med høj produktion og driftssikkerhed i hele perioden, hvorfor vi ønsker at beholde den til den række formål, som er nævnt ovenfor. Den er af uvurderlig betydning for vores position generelt og gør god reklame for dansk vindmølleindustri. Besøgende fra hele verden har i stort antal besteget denne mølle og dermed ofte for første gang stiftet konkret kendskab til en vindmølle. De besøgende er ofte beslutningstagere i deres hjemland. Problemet er imidlertid, at den nu gældende vindmøllebekendtgørelse ikke åbner mulighed for permanent ejerskab af møller, som ikke står på egen matrikel. Derfor har vi måttet leve med dispensationer i en årrække. Vi har overfor nogle politikere anbefalet, at Energistyrelsen ændrer en bekendtgørelse, så at institutioner som vores, der driver forsøg, kurser og formidling, får mulighed for at eje deres egen vindmølle. Dels vil der være få af slagsen, det skaber ikke præcedens, dels er vindmøllesektoren idag så stor, at der bør være institutioner, som kan fremvise vindmøller, afholde kurser, lave forsøg m.v. Vi forventer en afgørelse inden sommeren 2000.

Købt brugt Smedemestermølle til museum. Vi har en større samling af historiske vindmøller, som dog ikke er udstillet. De er opmagasineret i en lade i Ydby, indtil vi engang får en egnet bygning, hvor rariteterne kan komme til deres fulde ret. I vores lokalplan fra 1992 er der afsat plads til en sådan museumsbygning, som skal være på mindst 1.000 m2. Men hidtil har vi ikke kunnet finde en villig sponsor, hvor en af de store kendte danske fonde ellers kunne være en mulighed. Nu har vi netop købt en af de tidligste Smedemestermøller, en 22 kW med krøjevinger, som har stået på et meget vindrigt sted hos Erik Johannesen i Gyrup i Thy i 20 år. Den har fungeret med stor pålidelighed. Det er Ian Jordan, medlem af vores bestyrelse, som har formidlet aftalen. Længe førend det store flertal troede på vindenergi, viste denne pionermølle produktionstal, der var med til at flytte på holdningerne. Møllen var bygget hos H. Poulsen og Søn i Lyngs. Bendy Poulsen har i mange år serviceret møllen. For et par år siden knækkede den ene af vingerne. Ejeren ønskede en ny større mølle, men myndighederne sagde nej. Det var for tæt på hav, sø og klit. 22 kW møllen vil komme til at indgå i vores samling, som bl.a. tæller Gedser-møllen fra 1942, Riisager 22 kW nr. 2 fra Boddum, 11 kW Thy-mølle, en Sonebjerg 30 kW, Bonus 55 kW prototype, forskellige forsøgsmøller, modeller, et større antal vinger i træ, glasfiber og stål, gearkasser, styringer, tårne og mange andre komponenter fra en periode, hvor grundlaget for nutidens vindmølleindustri blev skabt. I foråret 1999 vil vi lave en vingepark, en udendørs udstilling med 7-8 typer vinger af glasfiber, træ og stål. Længderne er fra 3 til 12 meter. Vi har erfaret, at folk, der besøger os, går hen og rører ved vindmøllevinger. De sidder jo normalt højt oppe. I den nye udstilling kan man gå hen og klappe på dem og opleve form og materiale. - Vi modtager gerne henvendelser om interessante vindmøller og andet VE-udstyr, som kan indgå i vores samling. - Museer opstår jo ofte på den måde, at når en samling er overbevisende stor og god, så finder man også en dag løsningen på de ydre rammer. Det regner vi også med at gøre.

Russiske kunstnere på Folkecenteret. I august og september 1998 havde vi 3 kunstnere fra St. Petersborg på trainee-ophold: Temaet var energien i kunsten. Det resulterede i tre meget smukke jernskulpturer, som hver på sin måde udtrykker sammenhængen mellem energi og kunst. Den ene skulptur er opstillet ved indkørslen og symboliserer, at solen skinner fra alle fire verdenshjørner. I den næste skulptur er integreret 3 solcellepaneler, som leverer strøm til en akkumulator, så at skulpturen kan blive belyst om aftenen. Den tredie skulptur udtrykker et stærkt fremadskridende væsen, med mindelser fra nordisk mytologi. Skulpturen opsamler al vindens kraft i sig. Kontakten til de russiske kunstnere blev etableret af Troels Maegaard, da han en sommerdag i 1996 sad ved Neva floden i St. Petersborg. Kunstnerne er tilknyttet akademiet i St. Petersborg, hvor man vedligeholder de traditioner i byggekunsten indenfor jern, gips, marmor, træ, glas m.v., som udgør al pragten i byens mange palæer, kirker og slotte. Vi forventer, at de russiske kunstnere kommer igen i 1999.

EUROSUN er en intergroup i Europaparlamentet, som er dannet for tværpolitisk at skabe et samlingspunkt for parlamentarikere, der vil fremme vedvarende energi. Til EUROSUN er knyttet en ekspertgruppe på 3 personer, hvoraf Preben Maegaard er det ene medlem. EUROSUN har afholdt høringer om EUs hvidbog om vedvarende energi. Dietrich Elchlepp, MEP for Socialdemokratiet i Tyskland, er formand for EUROSUN.

EUREC Agency står for European Renewable Energy Centres Agency, et samarbejdsorgan for mere end 40 europæiske centre for forskning og udvikling indenfor vedvarende energi. Det har domicil i Belgien og gør iøvrigt en betydelig indsats for at informere om EU initiativer af relevans for medlemskredsen samt samle medlemmerne omkring fælles projekter. To gange om året afholdes møde hos et af medlemmerne, hvor der samtidig er lejlighed til at besigtige markante VE-projekter. EUREC Agency udgiver endvidere forskelligt materiale om vedvarende energi. Folkecenteret har i en årrække været medlem af EUREC Agency, som har to danske medlemmer.

Kursusvirksomheden på FC har i den seneste periode omfattet en række arrangementer: I forbindelse med byggeriet af et halmhus blev i juli/august afholdt 2 workshops på hver 14 dage. Der var deltagere fra flere lande. Kursuslederne var førende pionerer indenfor feltet. I november 1998 blev der afholdt træf om halmhuse. I december 1998 blev der afholdt kursus i småskalateknik til brug i u-lande.

Europæisk samarbejde. Den 25. august 1998 var vi inviteret til Bonn af den tyske vindmølleejerforening, BWE. Anledningen hertil var offentliggørelsen af den danske regerings oplæg til en energireform, som hvad angår vedvarende energi, vil indebære store forandringer i vilkårene for salg af elektricitet til elnettet. I mødet deltog også EUROSOLAR og organisationer fra Belgien, Østrig, Holland m.m. Vi var blevet bedt om at forklare baggrunden for den danske energireform. Eftersom en række lande, specielt Spanien og Tyskland har haft Danmark som forbillede for deres mindsteprissystem for strøm fra vindmøller, forudså man en dominoeffekt, hvis Danmark ændrede tarifsystem. Det kunne få dramatiske følger for hele vindkraftudbygningen i Europa, eftersom Spanien, Tyskland og Danmark i 1998 tilsammen opstillede 90%, medens UK og Irland med udbudssystemer og Holland med kvotesystemer tilsammen deltes om de sidste 10% i Europa. På mødet i Bonn var der enighed om fortsat samarbejde, som blandt andet resulterede i en konference i Ingeniørforeningen i København den 12. oktober 1998. Blandt talerne var Dr. Hermann Scheer, MDB, som kunne berette om den nye tyske regerings syn på vedvarende energi; Heinrich Bartelt og Frits Iordens fra henholdsvis den tyske og den hollandske vindmølleforening samt Ulrich Jochimsen, næstformand i den tyske centralforening, Bundesverband Erneuerbare Energie, BEE. Fra dansk side var der deltagelse af Folketingets energipolitiske udvalg: Frank Dahlgaard (K), Søren Kolstrup (Enhedslisten), Erik Mortensen (S) og Anni Svanholt (SF). Også energiorganisationerne og hovedstadspressen deltog, som lavede pæne reportager fra konferencen. Senere har der været flere møder i Danmark og i de andre lande. Som rådgiver i EUROSUN, en parlamentarikergruppe i EU-parlamentet, har Preben Maegaard ved flere lejligheder været inddraget i møder i Strasbourg og Bruxelles, hvor udgangspunktet har været EU-kommissionens hvidbog om vedvarende energi.

Frygten for virkningerne af en energireform er forståelig, eftersom både EU-kommissionen og den danske regering har et helt andet syn på fremtidens udbygning med vedvarende energi, end hvad der har båret udviklingen indtil nu. Pointen i de nye udspil, som det siges, at de store tyske og franske elmonopoler har plantet i EU-kommissionen, består i, at der skal være konkurrence om at kunne fremstille VE billigst muligt, hvilket i princippet indebærer, at vindmøller skal opstilles, hvor vindforholdene er bedst. Det er de i Irland, Skotland og Vestfrankrig, hvorfra vindelektriciteten så skal leveres til resten af Europa, hvor elselskaberne forpligtes til at aftage bestemte kvoter af VE-strøm. I 2010 skal det andrage 10%. Men nu udbygger disse vindrige lande desværre ikke med vindkraft, hvilket man til gengæld gør i en række lande med mindstepriser og favorisering af lokalt ejerskab, som betyder, at modstanden imod vindmøller faktisk er ikke-eksisterende. Nøgternt betragtet stiller man to kulturer overfor hinanden: en decentral med vækst nedefra og en centralistisk med en aktiv deltagelse fra statens side. I Folkecenterets hjemmekommune, Sydthy, dækker vindmøllerne forlængst elforbruget 100%. De er alle lokalt ejet. I Danmark kommer i 1999 mere end 8% af strømmen fra vindenergi. Der er således nok af eksempler på, at de kan udbygges med vedvarende energi med de rette rammebetingelser. Fremtiden vil vise, om de forestående indgreb giver grundlag for fortsat udbygning med VE eller om skeptikerne får ret, og dominoeffekten slår igennem. Det vil skade Danmark alvorligt.

 

Landsbyen for Grøn Forskning, hvor Folkecenteret ligger, som praktisk eksempel på løbende opbygning og udvikling af bæredygtige helhedsløsninger.

NECs bibliotek på Folkecenteret. I løbet af 1970erne og 80erne blev der på New Experimental College (NEC), i Skyum opbygget et bibliotek, som er enestående af sin art. Det bibliotek er nu blevet overført til vores nye kursusejendom SkibstedFjord, hvor det har fået sit eget selvstændige rum, som samtidig er læseværelse. Gulv, reoler og borde er af økologiske halmplader behandlet med linolie og bivoks. I de 25 år, hvor Aage Rosendal Nielsen drev NEC, søgte i tusindvis af studerende til Thy for et kortere eller længere ophold i en søgen efter et personligt ståsted eller nye værdier i tiden. Blandt de allerkendteste var Yoko Ono og John Lennon, men også mange andre studerende fra NEC kom på afgørende måde til at præge vores tid. Ofte medbragte de studerende deres egne favoritbøger, som de så efter endt læsning efterlod eller donerede til NEC. På den måde opstod der et pænt stort bibliotek, hvoraf en del som nævnt i fremtiden vil være at finde på Folkecenteret. Vi er Aage taknemmelig for at have modtaget samlingen, ligesom vi også med glæde vil lade modeller, bøger, arkiver og andet, der kan belyse vores arbejdsområde, indgå i vores samling er og udstillinger. Inge Søe Larsen, som har haft nær tilknytning til NEC, har indvilget i at arbejde med bogsamlingen hos os.

Større parkeringsplads. Efter åbningen af SkibstedFjord er der ved større arrangementer pres på parkeringspladserne. Derfor er parkeringsarealet blevet tredoblet i sommeren 1998 og svarer nu til den gældende lokalplan. Foruden parkeringspladser er belysningen forbedret med lavenergilamper overalt i området, så at man kan orientere sig i den mørke del af året. Vi arbejder stadig med, hvorledes adgangsforholdene kan forbedres. Dels med bedre skiltning og dels ved at ændre græsstierne til grusstier, som det vil være mere behageligt at færdes på, især i regnfulde perioder.

Ny anvendelse af Plusenergihuset, hvor dyrkningsforsøg med økologiske tomater er blevet afløst af en mere alsidig anvendelse af huset. Det er lidt efter lidt blevet åbnet for besøgende. På førstesalen er der opstillet bænke, tavle og andre AV-midler, så at studiegrupper kan få en gennemgang generelt af, hvad vi kan fremvise under besøg hos os. Der er ligeledes indrettet en slags kontor og møderum med glasvægge for at få afprøvet, hvilken form for luftklima man kan skabe ved at afsondre et rum. Om sommeren er der et væld af blomster og grønne planter, som er forsynet med skilte. Vi har gjort den iagttagelse, at for en del af de besøgende er det positivt at se noget andet end energiteknik, når de besøger Folkecenteret. - Det er Marie Tranberg, som passer planterne både i Biodomen og Plusenergihuset; eftersom vi har lavet aftale med hende indtil efteråret 2000, vil der de næste to sæsoner være mange gode oplevelser at hente i de to huse. I stueetagen og på 2. sal forbereder vi plancheudstillinger og udstilling iøvrigt af de mange forskellige komponenter, vi har stående. Med en forklarende tekst vil de vise en funktion i et VE-anlæg eller et stykke VE-historie.

De 12 solelektricitetsanlæg (PV) på Folkecenteret er enten tilsluttet elnettet, eller de er stand-alone, altså uafhængige anlæg. På Folkecenteret finder man flere forskellige typer PV-anlæg samlet på et sted, end hvad man ellers kan finde andetsteds i Danmark. Vi har netop registreret anlæggene i en mindre rapport, som fortæller om dem:

2 anlæg, hvert på 1 kW, er vinduesintegrerede. Første af slagsen i Danmark (Gaia Solar/Midtglas)

1 anlæg, 2,5 kW, er facadeintegreret (Solarex)

1 anlæg, 2 kW, indgår i et sol/vind hybridanlæg (Solel)

1 anlæg, 25 Watt, trækker et solluftvarmeanlæg (Aidt Miljø)

3 anlæg, diverse størrelser, forsyner pumper med elektricitet

1 anlæg, 40 Watt, leverer el til batteri/fjernsyn. I drift siden 1985

1 anlæg, 60 Watt, er tre moduler, som er integreret i et kunstværk (Gaia Solar)

1 anlæg, 220 Watt, demonstrerer, hvorledes solceller (Solarex) kan anvendes i udviklingslande, i sommerhuse m.v. Forsyner direkte via 12 volt akkumulator, 3 lamper, et køleskab og to pumper til eget vandværk

1 anlæg, 40 Watt, leverer strøm til elhegn (Poda).

Solceller bliver vigtige i fremtidens energiforsyning. I Tyskland er netop vedtaget et 100.000 tages program, som kan finansieres til renten nul procent. Japan opstiller 10.000 anlæg pr. år. Hele sektoren er i vækst. Et villaanlæg er på 20-30 m2 med en max ydelse på 2-3 kW. På årsbasis kan det levere 50-70% af en gennemsnitshusholdnings elforbrug. Et anlæg koster fra 60.000 kroner og opefter. Eftersom teknikken kommer fra store internationale firmaer Solarex, Canon, Sharp, Siemens, Kyocera m.v., er det den internationale udvikling og ikke Danmark, der bestemmer prisen på solcelleteknikken. I Danmark gives 30% i tilskud; det er blevet tilladt, at elmåleren løber baglæns, når man ikke straks kan bruge produktionen fra anlægget. Alligevel er vilkårene i Danmark en del dårligere end i de lande (Japan, Tyskland), hvor der er en hurtig udvikling indenfor solceller. Vi har lanceret planen om et dansk 10.000 tages program.

De to masseovne og vore 3 andre brændeovne skal forsynes med vellagret brænde for at yde deres bedste. I foråret 1998 skovede Lars Keller 22 kubikmeter bøgetræ i den nærliggende Dover skov; samtidig købte vi en tilsvarende mængde elmetræ fra nogle store træer, der var ramt af elmesygen. Træet er blevet savet, kløvet og stablet; det skal ligge, så det kan vejres og tørres, hvorefter det vil være klar til brug i vinteren 2000. Der er opsat informationsskilte ved brændestablerne, så at besøgende kan få oplysninger om korrekt behandling af brænde.

Den gule Enkes endeligt. Fundamentet blev i efteråret 1998 fjernet. Det er afslutningen på et 10 årigt forsøg. Den gule Enke var et udviklingsprojekt med en 150 kW vindmølle med trævinger, hvor næsten alt, som kunne gå galt, kiksede, hvor til sammenligning alt lykkedes på det efterfølgende projekt, Roshage-møllen på 525 kW fra 1992 i Hanstholm, som blev vores sidste projekt med store vindmøller. Trængslerne med Den gule Enke startede med, at projektlederen overså, at vingerne i visse positioner ragede ind over skellet til naboens matrikel, hvorfor han blev gal og forlangte erstatning. Dernæst blev trævingekonstruktionen og ikke mindst navet utrolig tungt, samtidig med at der ikke kunne justeres på bladvinklen. Det duer jo ikke på en forsøgsvinge. Ulykkerne kulminerede med, at en efterårsmorgen med rigtig Thy-storm, drejede den af aldrig opklarede årsager op i vinden og løb løbsk. På grund af forhøjet vindhastighed havde den ellers automatisk drejet sig 90o ud af vinden. Løbskkørslen var dramatisk. Møllen havde smidt to af de seks luftbremser af spoilertypen, som Skibsteknisk Laboratorium ellers havde målt på med gode resultater på en anden forsøgsmølle i Rudbjerg på Lolland. Vores ingeniører forsøgte i timevis uden held det ikke ufarlige at standse møllen, men med vindhastigheder på 20-30 m/s og mangelfulde luftbremser var der ikke meget at stille op. Hen på eftermiddagen løjede vinden så af, og møllen kunne krøjes ud af vinden. Snart efter blev den demonteret; vore forsøg med trævinger var definitivt forbi. De blev ikke genoptaget. I mellemtiden var der kommet nye typer glasfibervinger, som var så gode, at de ikke gav massive trævinger en chance. De enkelte dele fra Den gule Enke har vi stadig. Vingerne skal bruges til en skulptur. Tårnet havner sandsynligvis på Cuba. Det meget fine Valmet planetgear skal bruges i foråret 1999 til afprøvning af en 100 kW mangepolgenerator. Fundamentet blev knust og jordkablerne blev gravet op. De venter på ny anvendelse. Som et apropos kan nævnes, at Styregruppen for Vedvarende Energi havde henlagt sit efterårsmøde til Thy netop på hin skæbnesvangre dag i 1990, som ingen af os nogensinde vil glemme.

Stormskade på Biodomen. I 1990 fik vi opstillet en såkaldt biodome. Den var fremstillet i Colorado i USA og havde også stået et par år i Silkeborg. Om sommeren er domen ubetinget en attraktion med masser af blomster, fisk og grønsager. Det blæsende vejr i Thy har imidlertid været hårdt imod den udvendige beklædning af kanalplader, med flere stormskader til følge, hvorfor forsikringsselskabet ikke ville forsikre den længere. I efteråret 1998 har tømrermester Mogens Riis og ingeniør Viggo Øhlenschlæger foretaget en gennemgribende forstærkning af Biodomen, hvorefter den skulle kunne holde i mange år igen. I fremtiden vil den blive forsikret med en forhøjet selvrisiko, hvilket er fair nok. Der er trods alt tale om utraditionelt forsøgsbyggeri, som i Thy er udsat for helt andre vejrmæssige belastninger end byggefirmaet i Colorado kunne ane noget om.

SkibstedFjord forbedres konstant. Den 700 m2 store kursusejendom blev bygget som forsøgsbyggeri: et lavenergijordhus bygget ind i en bakke med 2 meter jord på taget. At isolere et sådant hus mod fugt er ingen enkel sag og var da også en del af eksperimentet. Efter tre vintre med megen nedbør må det konstateres, at det anvendte bentonite tætningsmateriale, en vulkansk lertype fra Wyoming i USA, har været meget vellykket. Der er ikke en eneste fugtplet i huset, som iøvrigt løbende bliver forbedret. Der er isat termoruder med integrerede solceller (først i Danmark). Der er lagt træ- og halmpladegulve overalt. Og i vestenden er blevet indrettet bibliotek. De forskellige rum er blevet møbleret; salen har 100 bekvemme siddepladser. Udvendigt er der blevet lagt fliser og anlagt have. Hovedindgang og toiletter kalder stadig på forbedringer. Ikke alt kan være i højeste klasse med kun 4 mio. kroner til rådighed til et forsøgsbyggeri på 700 m2.

Økologisk have. Tingene skal hos os helst opfylde flere funktioner samtidig. Det gør den økologiske have også. Den har i flere år leveret næsten alle vore velsmagende grøntsager. Den har været smuk at beskue for de mange besøgende. Og mange har lært om økologisk havebrug under kortere og længere ophold hos os i 1997 og 1998, hvor Stig Ingemann Pedersen har været ansvarlig for vores økologiske dyrkning samt husdyrhold. Stig har været aflønnet over en særlig puljeordning, som udløb i 1998. Eftersom han flytter til Fjordvang i Skyum er det uvist, hvorledes vores havebrug vil blive varetaget i 1999.

Whisper 900 vindmølle og Home Power. For at gøre direkte praktiske erfaringer med den mest avancerede småmølleteknik har vi indkøbt og opstillet forskellige udenlandske småmøller. En af disse er en Whisper 900 fra firmaet World Power Technologies, Duluth, Minnesota i USA. 900 står for 900 Watt generatoreffekt, så der er tale om en ganske lille batteriladermølle, en teknik som imidlertid har en betydelig udbredelse især i USA. Der siges at være 100.000 såkaldte Home Power anlæg i USA, hvilket er husholdninger, som enten ikke har adgang til elnettet eller også, og det er en ny bevægelse, kobler man sig AF nettet og bliver selvforsynende med energi fra vind, solvarme, solcellestrøm, brænde, passiv solvarme m.v. Så har man gjort sig immun overfor miljøskatter, afgifter m.v., som man retfærdigvis heller ikke skal betale, for nu belaster man jo ikke længere miljøet efter at være gået over til at bruge naturlig energi! - Dette var også temaet på en træfdag på FC i maj 1998. Steve Smiley, gammel ven af os siden 1981, hvor han inviterede os til Alaska for at opstille en vindmølle og Elliott Baley, indehaver af World Power, er begge pionerer indenfor Home Power. Under et ophold på FC, hvor de forberedte et projekt i Rumænien, holdt vi et Home Power-træf med de to som hovedkræfterne. De redegjorde for systemer og teknikken i Home Power og fortalte om personlige erfaringer fra igennem en årrække at have boet i huse, der klarer sig fint uden forsyning udefra. Der var 30 deltagere i træffet, som var det andet af slagsen, vi afholdt. Vi får flere og flere henvendelser fra ind- og udland fra folk, som synes, at Home Power bare er fremtiden. Det demonstrerede Baley og Smiley iøvrigt på en ganske særlig måde. Whisper 900 møllen havde de medbragt som håndbagage i flyet. Fra den var pakket ud, til den snurrede i vestenvinden på vores prøvemark, gik der højst 2 timer. Den har siden klaret de barske vindforhold i Thy uden problemer. Noget så pænt kan vi iøvrigt ikke sige om en række andre småmøller, som vi har testet.

 

Vores helt egen verden. Organisation og personalia.

Formel indvielse af SkibstedFjord, den nye kursusbygning, har vi måttet udsætte. Der var ellers planlagt et større arrangement i tredje uge af august 1998 med deltagelse fra ind- og udland, med et antal deltagere og et program svarende til den meget vellykkede konference, vi holdt i 1988. Jytte Abildstrøm havde lovet at komme med sit teater. Vi havde desuden tilsagn fra Christopher Flavin, vicepræsident for World Watch Institute; Dr. Hermann Scheer, præsident for EUROSOLAR; prof. Niels I. Meyer; Paul Gipe, samt en 10 personers delegation fra Japan under ledelse af Kinichi Katsube, præsident for Clean Energy Forum, Tokyo, og mange andre. Vigtigt for os var deltagelse af 25-30 samarbejdspartnere fra Østeuropa og udviklingslandene, som imidlertid ikke selv kunne dække rejse- og opholdsudgifter. Det lykkedes desværre ikke at finde penge hertil. Hele arrangementet er udskudt og afholdes i august næste år. Flavin, Scheer m.fl. er parate til også at møde op i 1999.

Organisatorisk tandbørstning. Vi har været vældig tilfredse med organisatorisk stimulans og rådgivning fra DAFOLO, et veletableret firma på området. Omsider fik vi forbindelse med nogle moderne organisationsfolk, som ser det som en opgave at tage udgangspunkt i de stærke sider ved en organisation og i den enkeltes særlige potentiale og ansvarlighed overfor organisationen. Der har været flere interne kurser ledet af direktør Kaj Jørgensen og Annette Jørgensen fra DAFOLO, som har resulteret i et papir om den fremtidige udvikling. Alle på Folkecenteret har udtrykt stor tilfredshed hermed, så det vil vi følge op på. Resultatet kan blive et nyt, stærkt, mere selvbevidst Folkecenter. Det er vigtigt at kunne bliver forstået, som den man er, istedet for den slags rådgivning, hvor skematikere trækker en eller anden teoretisk model med dårlig pasform ned over hovedet på en organisation.

I flere evalueringer af os har man anbefalet, at vi stiller om til en organisationsstruktur efter den gamle skole. Den slags råd har vi heldigvis ikke fulgt. Vi har bevaret åbenheden og fleksibiliteten. I mange år har vi i grunden haft en organisationsstruktur, som eksempelvis kaospiloterne i disse år sælger ude i erhvervslivet. Men som sagt, det var godt at få bekræftet af Kaj og Annette, at man kan vokse og udvikle sig indenfor den organisation, vi nu engang er.

Roger Kelly rapport. Kelly har i mange år været leder af CAT, Centre for Alternative Technology i Wales, et meget vellykket center, som årligt har 80.000 besøgende, som er dets målgruppe. CAT er altså ikke virksomhedsorienteret på samme måde, som Folkecenteret er det. Vi har bedt Kelly om at lave en undersøgelse af, hvorledes besøgende kan få mere ud af deres studietur på Folkecenteret, som de bruger en dags tid på. Roger Kelly peger på mange stærke sider ved Folkecenteret og naturligvis også på de svage sider. Hans anbefalinger når vidt omkring, men mere konkret finder han, der bør være et indgangsparti i forbindelse med parkeringspladsen, hvor der sælges billetter, udleveres informationsmateriale, er bogsalg, café og toiletter. Idag er det alt for vilkårligt, hvorledes man kommer ind og ud af området. Vores forretningsudvalg har arbejdet med Roger Kellys rapport. Det er blevet besluttet, at en arkitekt skal komme med et oplæg til, hvorledes forholdene for besøgene kan forbedres. I januar 1994 førte det til et spændende skitseforslag fra arkitekt MAA Kenneth Olsens hånd. Andre af Kellys forslag har vi allerede omsat i praksis og atter andre kræver store investeringer og nyansættelser for at kunne realiseres. Men rapporten har været et nyttigt redskab.

Forenklet struktur via fusionering. De respektive bestyrelser har forlængst besluttet at sammenlægge Ejendomsfonden, Landsbyen for Grøn Forskning, med Folkecenteret. Fonden er idag ejer af kursusejendommen SkibstedFjord. Efterhånden er de formelle juridiske aspekter kommet på plads, så i begyndelsen af det nye år skulle Energistyrelsen kunne godkende den fremtidige struktur. Den selvejende institution Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi bliver derefter ejer af arealer, bygninger og forsøgsanlæg. Et medlem af Ejendomsfondens bestyrelse, Allan Holm Hansen, har allerede i nogen tid været medlem af Folkecenterets bestyrelse. Fra politisk side har det været fremført, at man foretrækker en mere enkel og overskuelig struktur. Det råd følger man så, ligesom vi også i sin tid netop splittede op i flere enheder, fordi det blev anbefalet os af de politikere, som sikrer os bevillinger.

FC-autobiografi. Det kan være nyttigt at se på sig selv uden af den grund at blive selvoptaget. En indisk forsker, sociologen Prakash Reddy, så for nogle år siden på danskerne i en lille landsby. Det førte til en bog, et TV-program og stor undren hos danskerne over at blive opfattet set sådan udefra. Prakash Reddy har besøgt Folkecenteret og holdt foredrag sammen med civilingeniør og forfatter Knud P. Petersen. Reddy fandt Folkecenteret så interessant, relevant og særpræget, at han fik lyst til at lave et sociologisk forskningsprojekt om os i forhold til lokalsamfundet, til erhvervslivet, VE-udviklingen generelt og ikke mindst i forhold til udviklingslandene, hvis behov han kender indgående. Folkecenterets trainee-program fandt han meget vigtigt at få beskrevet, så at andre kan lære heraf. Vi ser frem til at Prakash Reddy kommer hertil med status som seniorforsker. Der er endnu nogle aftaler, som skal på plads.

Sekretariatet for Bølgekraftforeningen har lejet sig ind på Folkecenteret i et nymonteret kontorlokale. Vi har en række lejemål med beslægtede organisationer, som opererer helt uafhængigt af Folkecenteret, med egne vedtægter, bestyrelse, økonomi, medarbejdere, telefon m.v. Samtidig har man fordelen af at være i et aktivt fagligt miljø, med hvad det betyder for samarbejde og inspiration. Stig Vindeløv er arbejdende formand for Bølgekraftforeningen og p.t. eneste medarbejder på dets sekretariat, som også har adgang til mødelokaler, kantine og andre faciliteter. Vi oplever stor gensidig fordel af naboskabet.

Generalforsamling 1998 i Støttekredsen. 24 personer deltog i den årlige generalforsamling. Forud herfor havde Dagmar Mørk Jensen, som i mange år har været formand for bestyrelsen, meddelt, at hun af personlige årsager ønskede at trække sig fra bestyrelsen. Meddelelsen blev modtaget med beklagelse. Ian Jordan, næstformand, var fungerende formand indtil det konstituerende møde i august 1998. Nyvalgt til bestyrelsen blev smedemester Jens Jensen, Rejsby; tidligere medlem af Styregruppen for Vedvarende Energi; VE-Rådet; Dansk Smedemesterforenings hovedbestyrelse; formand for Tønder tekniske Skole. Endvidere valgtes læge Søren Basse, Hurup. Genvalgt blev Bo Fink og Ian Jordan. Ny formand blev Jens Jensen. Ingeniør Jørgen Toft er sekretær for bestyrelsen.

Ebba Hummelshøj har været vores driftssikre bogholder i mere end 10 år. Midt i 1998 overtog hun også projektadministrationen, hvilket har betydet en forenkling på det felt i kraft af, at hun sidder med alle tallene og har indblik i ethvert hjørne af organisationen. Ebba er herefter ansvarlig for de daglige regnskabsmæssige rutiner, lønregnskab, momsregnskab, periodevise regnskabsaflæggelser af danske og udenlandske projekter samt betalinger. Der passerer årligt omkring 6.000 bilag igennem vores bogholderi. Visse af rutineopgaverne i bogholderiet udføres efter omlægningen af Susanne Nørmølle, som iøvrigt er ansvarlig for receptionen. N.E. Kristensen er fortsat øverste ansvarlige for administrationen, herunder regnskabsafslutning. Udover de nævnte personer indgår i administrationen, Lene Larsen, som er ansvarlig for korrespondance, arkivering, samt kontakt og aftaler med trainees.

Niels Vilsbøll forlod os den 1. april 1998, kort førend han skulle have holdt sit 10 års jubilæum. Han har i en årrække været vores ankermand indenfor vindenergi, hvor der var opstået stor respekt omkring hans ingeniørmæssige dygtighed både i forhold til omverdenen og internt. Han havde altid mange jern i ilden. Han havde sæde i flere udvalg og efterhånden opnået en sådan kompetence indenfor konstruktion, at det var naturligt, at Wind World bad ham om at blive udviklingschef med særligt ansvar for et nyt 2.5 MW vindmølleprojekt, altså en virkelig stor vindmølle, som det er en stor udfordring at skulle kreere. Allerede forinden havde vi lavet nogle opgaver for Wind World, hvor en del af erfaringerne fra udviklingen af vores 525 kW vindmølle kunne nyttiggøres. Den mølle var jo Niels Vilsbølls svendestykke. Det er godt klaret at opbygge en prototype, som fra den dag den blev stillet op, har fungeret ligeså driftssikkert som de bedste af de vindmøller, man kan købe hos vindmøllefabrikkerne. I de seneste år har Niels Vilsbøll også været centralt placeret i udviklingen af mangepolgeneratorer. Han har sin del af æren for, at en ny dansk industri på det felt er på vej. Vi ønsker Niels Vilsbøll held og lykke med udfordringerne i den nye koncern. I mellemtiden er Wind World jo blevet overtaget af NEG Micon.