Lust for Learning.

 

Om opdragelse og undervisning

 

Fra interview med stifter og rektor for
Æ Verdensuniversitet, New Eksperimental College
Aage Rosendal Nielsen foretaget april 2000 af arkivformidler Inge Søe Larsen.

Vi følger i Aages spor
Det søgende og det medmenneskelige

1 Hvor det startede

2 Lyst til at finde det gode ved livet - lyst til viden - lyst til at sætte spor

3 Scandinavian Seminar
 
4 Selvfordybelsen

5 Behov for samvær med andre mennesker
 - i dialog
 - i oplevelser
 - i nærvær

6 Religiøsitet
 - skriver salmer
 - holder andagt

7 Digter

8 UNESCO - Association for World Education

9 FN - NGO - Almindelige menneskers talerør

10 Pædagogikken (Undervisning som er anderledes)

11 Fantasifuld

Aage Rosendal Nielsen var det ældste barn af en børneflok på 5, der var Aage, så 3 piger og så Herman. Inden Aage blev født i 1921 havde forældrene mistet en lille dreng, også med navnet Aage, som døde af engelsk syge. Familien boede i Emmanuel Nielsens gård i Stagstrup.

Den 22. juli 1932 sidder de fire, Aage og de tre piger ved vejen og degnen ved Stagstrup skole lærer Bangsgård spørger om hvor mange børn der er på gården, børnene svarer ham, at de da er fire børn, men i det samme kommer faderen ud fra stuehuset og børnene siger til degnen, “Nej, nu er vi nok fem”.
Da var Herman kommet til verden. Aage blev sendt af sted på cykel til bedsteforældrene i Silstrup for at fortælle dem den gode nyhed.

Aage fulgte undervisningen i Stagstrup skole i 7 år. I fritiden var han grøn spejder i Stagstrup, patruljen hed “Bæver”.

Aage fortæller: Min mor og far var alle tiders. Jeg var mest igangsætter, legede ikke så meget med de andre børn, der var ikke rigtig plads til mig. For at være med i legene skulle jeg hele tiden være meget kreativ og finde på noget, som kunne hjælpe de andre børn videre. Jeg skulle altid gøre mig fortjent til at være med.

Familien kom meget i Sundby missionshus. Aage fortalte historie som 16 årig for menigheden der. Han blev vakt men ikke omvendt. Æ thyboere er så kloge, at de ikke engang kan lade sig ødelægge af indre mission. Engang i kirken fik han en tanke som sagde: ”Aage, du skal være præst”, men han vidste godt, hvor dum han var, og ønskede at blive missionær i stedet for.

Det havde brændt længe i ham, og en dag smed han skeen i bordet lige foran moderen, og sagde: ”Jeg vil på Hurup realskole, og tage mellemskoleeksamen”.
Sådan blev det.

Aage fortæller videre: ”I Hurup mødte jeg Lærer Jensen, han havde en lejlighed ovenover skolen, og i den holdt jeg mit første møde. Dette møde handlede om det at være troende, det spekulerede jeg meget over dengang, ja, gør det stadig”.

”Jeg blev opmuntret til at søge ind på Sorø Akademi, og var til optagelsesprøve i 1941. Den bestod jeg. Omtrent. Hvorefter jeg fik uniformen og startede der samme år. Jeg læste om Luther, og kom op til eksamen om Luther, desværre dumpede jeg, og der kom nok ideen om et Verdensuniversitet. En skole med store tanker og bygget på menneskets egen drift til visdom, og fuldstændig uden eksamen. Det skal lige fortælles her, at den samme Rektor West fra Sorø Akademi, som havde været med til at dumpe mig, var med i udtagelseskommiteen da jeg søgte og fik legat i 1947 til 1 års ophold og fri studium på Grand New College i New York.

1945 var jeg lærer i en børnehave i Struer.
1946 blev jeg højskolelærer på Lollands Højskole.
Derefter lærer på et sommerkursus på Askov højskole, hvor jeg traf Åge Damgaard.

Med Aage Damgaard i mit liv, startede et livslangt venskab. Vi blev hinandens bedste venner i ca. 45 år, vi var optaget af det samme, nemlig det kunstneriske og det at lave ordentligt skolegang. Aage Damgaard hjalp med Verdensuniversitetet og N.E.C.

I 1989 købte jeg et rækkehus i Ringkøbing, for at være i nærheden af Aage D., som havde et sommerhus i området. Det sidst halve år Aage D. levede, kørte jeg hans vogn til golf for ham.

Jeg var i USA i to år, først for at gå på college, dernæst for at fortælle amerikanerne om de danske højskoler. Det gav respons, der var mange amerikanske studenter, som ville til Danmark for at gå på højskole, og specielt gå på højskole, hvor der ikke fandtes nogen eksamen. Ud af dette efterhånden stigende ønske fra de amerikanske studenter, oprettede jeg i 1949 Scandinavian Seminar.

Som vi sidder her og snakker om mit liv, kommer jeg til at tænke på, at jeg i grunden altid har tænkt på andres ønsker før mine egne ønsker, og det er først nu, da jeg er 79 år, at jeg er begyndt at lade mig selv få lov til at komme i første række, når jeg tænker på, hvad jeg nu skal lave. Det er først nu, at jeg er begyndt at leve mit eget liv. Energien ved at holde fast i sine rødder er bærende. Det bærende ligger i, at sprede gode tanker ud, tanker overtaget fra forældre, bedsteforældre, Grundtvig - gode mennesker i det hele taget".