Gaslys i København
 Hvad er PSO midler?
 Da elektriciteten kom til Vangsaa
 Radiatorens historie
 Jævnstrøm eller vekselstrøm - rivaliseringen mellem Edison og Tesla
 Deleøkonomi
 Økologisk økonomi
 Karbidlamper
 Modvækst
 Energimuseet
 Vedvarende Energi malebøger
 Gasmuseet
 Dråben - Tvinds energibesparende bil
 Film om vedvarende energi
 Køling i ulande
 Nyheder om energi, miljø og økologi
 Upcycling
 INFORSE
 Økolariet
 Samdyrkning af planter
 Økosamfund
 Tvindkraft
 Grøn og miljøvenlig rengøring
 Ny teknisk rapport om PPO - planteolie til energiformål
 Miljøvenlig maling
 Danmarks el-historie
 Energiforsyning i ulande
 Trækul til ulande
 Cob byggeri
 Latrin
 Naturlig sæbeproduktion
 Flyrejser og forurening
 Miljøbevægelsens historie i Danmark
 Energikrise
 Kunstigt kød
 Renewables 2010 Status Report
 Økologisk fodaftryk
 Pedalkraft
 Frivilligt miljøarbejde
 Guerilla Gardening
 Klimaflygtninge
 Flaskevand
  Tjæresand
 Kul
 Vulkanenergi
 FSC mærkning
 Derfor er støtte til fossil energi en dårlig ide
 Vedvarende Energi giver udvikling
 Fusionsenergi
 Uddannelser inden for vedvarende energi
 Feed-in tarif system i England
 Greenwashing
 Biodynamisk fødevareproduktion
 Ørkenbekæmpelse
 Slow Money
 Carrotmob
 Atomkraft
 Hormonforstyrrende stoffer
 Livet uden penge - det pengeløse samfund
 Lodret landbrug
 Transition Towns
 Friganer
 Jatropha
 Geo engineering
 Flaring
 Energihøst
 Selvforsyning
 Energibyen Skive
 Carbon Capture and Storage (CCS)
 Cleantech
 Friland
 Fødevarer og CO2
 Træ
 Vugge til vugge
 Simple Living
 Energiøen Samsø
 Energibyen Frederikshavn
 Stirlingmotor
 Energiens historie
 Vedvarende Energi skaber arbejdspladser
 Hvad er CO2 kvoter?
 Tre vinger, et gear og et tårn og du har en vindmølle
 Hvordan bliver jeg CO2 neutral?
 Møller i modvind
 REN21 - globalt netværk
 Fremtidens olie- og gaspriser
 Fransk rapport om Folkecenteret
 EU kommissionens vedvarende energi oplæg
 Ny engelsk lovgivning vedr. klimaændringerne
 Tarifsystemer for vedvarende energi
 Peak Oil 2006
 FNs klimarapporter
 Dansk peak oil
 Dansk Energipolitik 2008-2011
 2008 BP Statistical Review of World Energy
 VE 2007 global status rapport
 Ny bog udkommet om Preben Maegaard
 ENERGIAUTONOMI - ny bog af Hermann Scheer oversat til dansk
 CO2 og drivhuseffekten
 www.energien.dk - Bogen om energien
 Økologi
 ESCO - Energy Service COmpany
 Tarifsystemer for vedvarende energi
 Retscreen
 Danmarks el-forbrug 2006
 EUs el-forbrug
 Nordisk Energiplan 2006
 Kampen om den sidste olie

Tjæresand

af Nicolaj Stenkjær, maj 2010

Tjæresand er en blanding af sand, ler og bitumen, som er en art råolie. Tjæresand bliver også kaldt for ukonventionel olie, det vil sige olie som udvindes på en anden måde end de traditionelle boringer.

 

Ukonventionel olie er sværere at udvinde og forurener mere end konventionelle olieboringer. Tjæresand skal graves op eller udvindes med damp og der skal anvendes betydelige mængder vand, så det er dyrere at udvinde end traditionel olie.

Der anvendes 349 mio. kubikmeter vand om året til udvinding af tjæresand, hvilket er dobbelt så meget som anvendes i den nærmeste storby Calgary.

Udvindingen af tjæresand resulterer i store mængder affald og udgravningen foregår i store, åbne miner i en dybde ned til 75 meter. Længere nede end 75 meter anvendes der dampudvinding.

En tjæresandsolieudvinding begynder med at jord og eventuel beplantning skrælles væk, hvorefter tjæresandet bliver gravet op og olien vaskes ud via store mængder vand. Denne proces kræver store mængder energi, som oftest generes ved afbrænding af naturgas.

To ton tjæresand svarer til en tønde olie og olieudvindingen svarer til et CO2 udslip på ca. 80 kg CO2. Dampudvinding er mere energikrævende og koster ca. 100 kg CO2 per tønde. Til sammenligning giver olieudvinding i Nordsøen ca. 7,7 kg CO2 per tønde olie.

Den samlede CO2 udledning og skaderne på naturen bliver enorme, når der først skal fældes skov, jordbunden graves op, olien udvindes, brændes af, hvorefter der desuden efterlades store mængder affald i de områder, hvor tjæresandet udvindes.

Tjæresandsudvindingen i Canada fører til udledning af ca. 27 mio. ton CO2 om året, men ventes at stige kraftigt efterhånden som olieudvindingen stiger i de kommende år.

Affaldet kan pumpes tilbage i jorden eller opbevares i store, åbne bassiner. Nogle af disse affaldsbassiner er så store at de kan ses fra rummet og hver dag lækker 11 millioner liter forurenet vand fra bassinerne ud i naturen. Affaldsdammene fyldes hver dag med 1,8 mia. liter giftigt vand, olie og mudder.

Der er tale om meget store mængder af tjæresand, i Alberta, Canada er der mellem 870 og 1.300 mia. tønder tjæresandsolie og såfremt det kan udvindes er Canada verdens olierigeste land.

Samlet set mener Greenpeace, at tjæresandudvinding er den mest klimaskadelige og det mest snavsede industrielle projekt i moderne tid.

Greenpeace underskriftsindsamling imod tjæresandsprojekter
Det statslige norske olieselskab Statoil har investeret i tjæresand i Canada og miljøorganisationen Greenpeace har startet en underskriftsindsamling imod dette.

Desuden arbejder Greenpeace med oplysning om tjæresand og konsekvenserne ved den ukonventionelle olieudvinding med det håb, at der ikke startes nye tjæresands projekter.

Links

Greenpeace

Youtube

Wikipedia