Gaslys i København
 Hvad er PSO midler?
 Da elektriciteten kom til Vangsaa
 Radiatorens historie
 Jævnstrøm eller vekselstrøm - rivaliseringen mellem Edison og Tesla
 Deleøkonomi
 Økologisk økonomi
 Karbidlamper
 Modvækst
 Energimuseet
 Vedvarende Energi malebøger
 Gasmuseet
 Dråben - Tvinds energibesparende bil
 Film om vedvarende energi
 Køling i ulande
 Nyheder om energi, miljø og økologi
 Upcycling
 INFORSE
 Økolariet
 Samdyrkning af planter
 Økosamfund
 Tvindkraft
 Grøn og miljøvenlig rengøring
 Ny teknisk rapport om PPO - planteolie til energiformål
 Miljøvenlig maling
 Danmarks el-historie
 Energiforsyning i ulande
 Trækul til ulande
 Cob byggeri
 Latrin
 Naturlig sæbeproduktion
 Flyrejser og forurening
 Miljøbevægelsens historie i Danmark
 Energikrise
 Kunstigt kød
 Renewables 2010 Status Report
 Økologisk fodaftryk
 Pedalkraft
 Frivilligt miljøarbejde
 Guerilla Gardening
 Klimaflygtninge
 Flaskevand
 Tjæresand
 Kul
 Vulkanenergi
 FSC mærkning
 Derfor er støtte til fossil energi en dårlig ide
 Vedvarende Energi giver udvikling
 Fusionsenergi
 Uddannelser inden for vedvarende energi
 Feed-in tarif system i England
 Greenwashing
 Biodynamisk fødevareproduktion
 Ørkenbekæmpelse
 Slow Money
 Carrotmob
 Atomkraft
 Hormonforstyrrende stoffer
 Livet uden penge - det pengeløse samfund
 Lodret landbrug
 Transition Towns
 Friganer
 Jatropha
 Geo engineering
 Flaring
 Energihøst
 Selvforsyning
 Energibyen Skive
 Carbon Capture and Storage (CCS)
 Cleantech
 Friland
 Fødevarer og CO2
 Træ
 Vugge til vugge
 Simple Living
 Energiøen Samsø
 Energibyen Frederikshavn
 Stirlingmotor
 Energiens historie
 Vedvarende Energi skaber arbejdspladser
 Hvad er CO2 kvoter?
 Tre vinger, et gear og et tårn og du har en vindmølle
 Hvordan bliver jeg CO2 neutral?
 Møller i modvind
 REN21 - globalt netværk
 Fremtidens olie- og gaspriser
 Fransk rapport om Folkecenteret
 EU kommissionens vedvarende energi oplæg
 Ny engelsk lovgivning vedr. klimaændringerne
  Tarifsystemer for vedvarende energi
 Peak Oil 2006
 FNs klimarapporter
 Dansk peak oil
 Dansk Energipolitik 2008-2011
 2008 BP Statistical Review of World Energy
 VE 2007 global status rapport
 Ny bog udkommet om Preben Maegaard
 ENERGIAUTONOMI - ny bog af Hermann Scheer oversat til dansk
 CO2 og drivhuseffekten
 www.energien.dk - Bogen om energien
 Økologi
 ESCO - Energy Service COmpany
 Tarifsystemer for vedvarende energi
 Retscreen
 Danmarks el-forbrug 2006
 EUs el-forbrug
 Nordisk Energiplan 2006
 Kampen om den sidste olie

Tarifsystemer for vedvarende energi.

 

"The Debate over Fixed Price Incentives for Renewable Electricity in Europe and the United States: Fallout and Future Directions".

Denne rapport giver meget nyttige oplysninger om virkningen internationalt af de forskellige tarifsystemer for vedvarende energi.
 
Der er også detaljeret oversigt over den succesrige tyske EEG-lov. Den er speciel derved at den ikke belaster den tyske statskasse med en krone. Samtidig har den ført til at Tyskland har halvdelen af al vindkraft i Europa, halvdelen af alle solcelleanlæg globalt og 75% af alle biogasanlæg i industrilandene. Også indenfor andre vedvarende energiformer har denne progressive lov bragt Tyskland i front.
 
Det er et grundlæggende princip i loven, at i omstillingen til fremtidens vedvarende energisamfund er det nødvendigt at anvende alle former for vedvarende energi. Ingen vedvarende energiform kan stå alene og for at klare fremtidens forsyningssikkerhed med energi af enhver art, er det nødvendigt at anvende alle former for vedvarende energi.
 
I Danmark derimod har man siden 1992 haft et princip om "mest mulig CO2 for pengene" eller i Lomborgs version, "Mest miljø for pengene". Det har ført til, at man fra statens side kun vil være med at fremme de billigste former for vedvarende energi, hvilket i praksis er afbrænding af halm og træflis samt vindkraft til fremstilling af elektricitet. På disse felter har Danmark hidtil stået teknologisk stærkt, men nu mister man markedsandele.
 
Den tyske EEG-lov har ført til, at der i Tyskland er skabt i alt 185.000 nye jobs indenfor vedvarende energiindustrien med 25.000 indenfor solceller og 65.000 beskæftigede med vindkraft. Resten fordeler sig på andre vedvarende energiformer. Det er Tysklands strategi at være internationalt leveringsdygtig med alle former for vedvarende energianlæg, som forinden har været afprøvet på det store hjemmemarked. Derfor vil Tyskland drage særlig store fordele som producent og eksportør af udstyr til vedvarende energi, når de 27 EU-landes historiske beslutning den 9. marts 2007 om 20% vedvarende energi i 2020 skal omsættes i praksis. Allerede i dag har Tyskland kommerciel masseproduktion af en lang række former for VE-teknologi. Væksten er over 20% om året og sektoren udbygges stadig.

I kraft af at andre lande er tøvende, når det gælder fremme af vedvarende energi, ja, nogle lande er endog begyndt at drøfte opførelse af atomkraftværker, betyder det, at de få lande, som er proaktive, når det gælder vedvarende energi, vil have særlige komparative fordele i fremtiden.

Tabellen nedenfor viser afregningspriserne pr. kWh for elektricitet fra de forskellige former for vedvarende energi. Elforsyningsselskaberne er lovmæssigt forpligtede til at aftage elektriciteten til de anførte priser. Elektriciteten indgår i det overordnede nationale el-system, hvorved alle former for el-forbrugere er med til at betale for vedvarende energi. Det er således ikke idealistiske ”grønne” forbrugere, der økonomisk bliver straffet med at betale en overpris, fordi de viser økologisk ansvarlighed ved at vise energimæssig ansvarlighed. I Tyskland betaler alle et bidrag, som i praksis næsten ikke kan ses på el-regningerne til forbrugerne.

Priserne er graduerede i forhold til, at man ønsker at fremme alle former for vedvarende energi, som koster forskelligt afhængig af om det er små eller store anlæg, hvor i landet de opstilles etc. På den anden side er priserne afpasset, så der ikke opnås utilsigtet store fortjenester hos investorerne, hvilket ville bringe vedvarende energi i miskredit i brede lag i befolkningen. De ved lov fastsatte afregningspriser for vedvarende energi nedtrappes gradvist (med 5 til 10% om året), efterhånden som masseproduktion gør teknologien billigere at fremstille. Den degressive prisstruktur opmuntrer samtidig til at investere mens afregningspriserne er høje.

Download rapporten her.

Rapporten er udgivet af Heinrich Böll foundation tænketanken.

Læs mere om tænketanken her.

 

Den tyske EEG lov, Nordisk Folkecenter for vedvarende energi