Gaslys i København
 Hvad er PSO midler?
 Da elektriciteten kom til Vangsaa
 Radiatorens historie
 Jævnstrøm eller vekselstrøm - rivaliseringen mellem Edison og Tesla
 Deleøkonomi
 Økologisk økonomi
 Karbidlamper
 Modvækst
 Energimuseet
 Vedvarende Energi malebøger
 Gasmuseet
 Dråben - Tvinds energibesparende bil
 Film om vedvarende energi
 Køling i ulande
 Nyheder om energi, miljø og økologi
 Upcycling
 INFORSE
 Økolariet
 Samdyrkning af planter
 Økosamfund
 Tvindkraft
 Grøn og miljøvenlig rengøring
 Ny teknisk rapport om PPO - planteolie til energiformål
 Miljøvenlig maling
 Danmarks el-historie
 Energiforsyning i ulande
 Trækul til ulande
 Cob byggeri
 Latrin
 Naturlig sæbeproduktion
 Flyrejser og forurening
 Miljøbevægelsens historie i Danmark
 Energikrise
 Kunstigt kød
 Renewables 2010 Status Report
 Økologisk fodaftryk
 Pedalkraft
 Frivilligt miljøarbejde
 Guerilla Gardening
 Klimaflygtninge
 Flaskevand
 Tjæresand
 Kul
 Vulkanenergi
 FSC mærkning
 Derfor er støtte til fossil energi en dårlig ide
 Vedvarende Energi giver udvikling
 Fusionsenergi
 Uddannelser inden for vedvarende energi
 Feed-in tarif system i England
 Greenwashing
 Biodynamisk fødevareproduktion
 Ørkenbekæmpelse
 Slow Money
 Carrotmob
 Atomkraft
 Hormonforstyrrende stoffer
 Livet uden penge - det pengeløse samfund
 Lodret landbrug
 Transition Towns
 Friganer
  Jatropha
 Geo engineering
 Flaring
 Energihøst
 Selvforsyning
 Energibyen Skive
 Carbon Capture and Storage (CCS)
 Cleantech
 Friland
 Fødevarer og CO2
 Træ
 Vugge til vugge
 Simple Living
 Energiøen Samsø
 Energibyen Frederikshavn
 Stirlingmotor
 Energiens historie
 Vedvarende Energi skaber arbejdspladser
 Hvad er CO2 kvoter?
 Tre vinger, et gear og et tårn og du har en vindmølle
 Hvordan bliver jeg CO2 neutral?
 Møller i modvind
 REN21 - globalt netværk
 Fremtidens olie- og gaspriser
 Fransk rapport om Folkecenteret
 EU kommissionens vedvarende energi oplæg
 Ny engelsk lovgivning vedr. klimaændringerne
 Tarifsystemer for vedvarende energi
 Peak Oil 2006
 FNs klimarapporter
 Dansk peak oil
 Dansk Energipolitik 2008-2011
 2008 BP Statistical Review of World Energy
 VE 2007 global status rapport
 Ny bog udkommet om Preben Maegaard
 ENERGIAUTONOMI - ny bog af Hermann Scheer oversat til dansk
 CO2 og drivhuseffekten
 www.energien.dk - Bogen om energien
 Økologi
 ESCO - Energy Service COmpany
 Tarifsystemer for vedvarende energi
 Retscreen
 Danmarks el-forbrug 2006
 EUs el-forbrug
 Nordisk Energiplan 2006
 Kampen om den sidste olie

 

Jatropha

af Nicolaj Stenkjær, september 2009

 

Jatrophabusken er en flerårig, giftig plante, der kan blive op til fem meter høj. Den kommer oprindeligt fra Mellemamerika, men er spredt til andre tropiske og subtropiske områder, især i Asien og Afrika, hvor den bliver kaldt Pourghére. Den anvendes som levende hegn for at beskytte marker mod dyr.

Jatropha er interessant i en energimæssig sammenhæng, fordi dens frø i gennemsnit indeholder 34 % olie, der kan anvendes som brændstof.

Jatrophaolie som brændstof
Jatrophaplantens olie kan anvendes som brændstof i biler og kraftvarmeværker. Daimler Chrysler bilfabrik har bygget biler, der kan køre på olien og i år 2008 blev der etableret et kraftvarmeanlæg i Belgien, som bruger Jatrophaolie.

Fordele ved Jatrophaplanten:
Jatrophaolie er en oplagt mulighed i mindre udviklede lande, der kan blive selvforsynende med olie, som de ikke behøver at importere dyrt fra udlandet. Jatrophaplanten findes allerede mange steder og kan gro på jord, der normalt ikke kan anvendes som landbrugsjord.

Jatropha er en meget hårdfør plante, som kan gro selv i ørkenområder, da den kun kræver 250 mm regn om året for at gro. Desuden tåler den frost og store temperatursvingninger som for eksempel i bjerge. Planten har en levetid på op til 40 år og giver udbytte allerede efter 10 – 12 måneder. Efter tre år kan planten producere mere end fem tons frø pr. hektar, det svarer til mere end fire gange så meget som sojabønner giver. Det der bliver til overs fra presningen kan man anvende til gødning.

Takket være plantens holdbarhed kan den klare sig stort set uden pasning, også i næringsfattig jord med højt indhold af sand, salt, sten eller lignende.

Jatrophaplanten er giftig, da den indeholder blåsyre i både blade og nødder, hvilket har den fordel, at den ikke kræver brug af pesticider, da planten har sig egen pesticidvirkning.

Folkecenter og Jatrophaolie
Mali Folkecenter har igangsat flere projekter med Jatrophaolie, som skal sætte gang i en bæredygtig udvikling af CO2 neutralt brændstof.

Læs mere her.

Links

Netbiologen

Jatropha.de

Jatrophaworld

Wikipedia

DBDH

 

Jatropha, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Kilde: http://biodieselprocessor.org/Biodiesel_From_Jathropa.htm