Gaslys i København
 Hvad er PSO midler?
 Da elektriciteten kom til Vangsaa
 Radiatorens historie
 Jævnstrøm eller vekselstrøm - rivaliseringen mellem Edison og Tesla
 Deleøkonomi
 Økologisk økonomi
 Karbidlamper
 Modvækst
 Energimuseet
 Vedvarende Energi malebøger
 Gasmuseet
 Dråben - Tvinds energibesparende bil
 Film om vedvarende energi
 Køling i ulande
 Nyheder om energi, miljø og økologi
 Upcycling
 INFORSE
 Økolariet
 Samdyrkning af planter
 Økosamfund
 Tvindkraft
 Grøn og miljøvenlig rengøring
 Ny teknisk rapport om PPO - planteolie til energiformål
 Miljøvenlig maling
 Danmarks el-historie
 Energiforsyning i ulande
 Trækul til ulande
 Cob byggeri
 Latrin
 Naturlig sæbeproduktion
 Flyrejser og forurening
 Miljøbevægelsens historie i Danmark
 Energikrise
 Kunstigt kød
 Renewables 2010 Status Report
 Økologisk fodaftryk
 Pedalkraft
 Frivilligt miljøarbejde
 Guerilla Gardening
 Klimaflygtninge
 Flaskevand
 Tjæresand
 Kul
 Vulkanenergi
 FSC mærkning
 Derfor er støtte til fossil energi en dårlig ide
 Vedvarende Energi giver udvikling
 Fusionsenergi
 Uddannelser inden for vedvarende energi
 Feed-in tarif system i England
 Greenwashing
 Biodynamisk fødevareproduktion
 Ørkenbekæmpelse
 Slow Money
 Carrotmob
 Atomkraft
 Hormonforstyrrende stoffer
 Livet uden penge - det pengeløse samfund
 Lodret landbrug
 Transition Towns
 Friganer
 Jatropha
 Geo engineering
 Flaring
 Energihøst
 Selvforsyning
 Energibyen Skive
 Carbon Capture and Storage (CCS)
 Cleantech
 Friland
 Fødevarer og CO2
 Træ
 Vugge til vugge
 Simple Living
 Energiøen Samsø
 Energibyen Frederikshavn
 Stirlingmotor
 Energiens historie
 Vedvarende Energi skaber arbejdspladser
 Hvad er CO2 kvoter?
 Tre vinger, et gear og et tårn og du har en vindmølle
 Hvordan bliver jeg CO2 neutral?
 Møller i modvind
 REN21 - globalt netværk
 Fremtidens olie- og gaspriser
 Fransk rapport om Folkecenteret
 EU kommissionens vedvarende energi oplæg
 Ny engelsk lovgivning vedr. klimaændringerne
 Tarifsystemer for vedvarende energi
 Peak Oil 2006
 FNs klimarapporter
 Dansk peak oil
 Dansk Energipolitik 2008-2011
 2008 BP Statistical Review of World Energy
 VE 2007 global status rapport
 Ny bog udkommet om Preben Maegaard
 ENERGIAUTONOMI - ny bog af Hermann Scheer oversat til dansk
  CO2 og drivhuseffekten
 www.energien.dk - Bogen om energien
 Økologi
 ESCO - Energy Service COmpany
 Tarifsystemer for vedvarende energi
 Retscreen
 Danmarks el-forbrug 2006
 EUs el-forbrug
 Nordisk Energiplan 2006
 Kampen om den sidste olie

CO2 og drivhuseffekten.

Af Nicolaj Stenkjær, oktober 2008.

 

Hvad er CO2?

CO2 er den kemiske formel for kultveilte og er en forudsætning for alt liv på jorden. Kuldioxid er en gasart, som er farveløs og derfor ikke kan ses. I naturlige mængder er den fuldstændig ugiftig.

CO2 fungerer både som byggesten for alle planter og som en drivhusgas, der er med til at holde den rette temperatur på jorden. Alle planter indeholder CO2 og derfor frigiver afbrænding af fossile brændstoffer, som stammer fra planter, CO2. Når planterne vokser optager de CO2 og derfor kan skovbestanden bruges til at regulere CO2 niveauet.

Siden industrialiseringen tog fart i 1800-tallet er mængden af CO2 i atmosfæren steget. Fossile brændstoffer som olie, kul og gas brændes af og samtidig fældes der stadigt mere skov. Men før industrialiseringen var systemet i balance, så de planter der blev brændt af ikke frigav mere CO2 end nye planter kunne optage.

Drivhuseffekten

På nuværende tidspunkt er udledningen af CO2 større end den mængde som planterne kan optage og derfor øges drivhuseffekten. Drivhuseffekten er en betegnelse for at CO2 og andre gasarter holder på jordens varme på samme måde som et drivhus. Gasserne i atmosfæren fungerer som et drivhus fordi de tillader solens stråler at komme ind samtidigt med at de holder på varmen. Uden denne drivhuseffekt ville jorden være præget af et klima med voldsomme temperaturudsving - brændende varmt om dagen og iskoldt om natten, hvilket ville gøre livsbetingelserne på jorden særdeles vanskelige.

Men når atmosfærens indhold af gasserne stiger vil jordens temperatur også stige. Konsekvensen er at jordens klima ændres – der bliver oversvømmelser, fordi sne og is på polerne smelter og der dannes ørken, fordi der bliver varmere og tørrere.

For at undgå klimaforandringerne er det derfor vigtigt at nedbringe CO2 udslippet ved eksempelvis at anvende vedvarende energi i stedet for fossile brændsler.

Lagring af CO2

En anden tilgang er at finde måder at lagre CO2 på, så det ikke slippes ud i atmosfæren og forstærker drivhuseffekten. På engelsk kaldes dette for Carbon Capture and Storage (CCS).

Det letteste er at plante skov, men ulempen er at det kræver store arealer.

En anden metode er at udskille CO2 eksempelvis i forbindelse kraftværkers afbrænding og derefter lagre den i undergrunden, så den ikke slipper ud i atmosfæren og øger drivhuseffekten.

Dette er ganske kompliceret og teknikken er endnu ikke tilstrækkeligt udviklet, så metoden er endnu usikker.

Udover de ret tekniske vanskeligheder ved lagring af CO2 er der også den ulempe at lagring af CO2 bare vil fortsætte afbrændingen af fossile brændstoffer i et uændret tempo, så de øvrige problemer som fossile brændstoffer ikke bliver afhjulpet. Derfor er miljøorganisationer meget skeptiske i forhold til lagring af CO2.

I dag er der kun ganske få anlæg til lagring af CO2 i funktion. Et af de mest kendte er Statoils anlæg ved Sleipner oliefeltet, hvor nordmændene indvinder naturgas med et meget højt indhold af CO2.

CO2 indholdet bliver udskilt og pumpet tilbage i undergrunden inden naturgassen bliver sendt i land.
 

Links

Læs mere om CO2 og lagring deraf nedenfor:

Danmarks miljøundersøgelser

Energistyrelsen

GEUS

Ingeniøren

NOAH