Gaslys i København
 Hvad er PSO midler?
 Da elektriciteten kom til Vangsaa
 Radiatorens historie
 Jævnstrøm eller vekselstrøm - rivaliseringen mellem Edison og Tesla
 Deleøkonomi
 Økologisk økonomi
 Karbidlamper
 Modvækst
 Energimuseet
 Vedvarende Energi malebøger
 Gasmuseet
 Dråben - Tvinds energibesparende bil
 Film om vedvarende energi
 Køling i ulande
 Nyheder om energi, miljø og økologi
 Upcycling
 INFORSE
 Økolariet
 Samdyrkning af planter
 Økosamfund
 Tvindkraft
 Grøn og miljøvenlig rengøring
 Ny teknisk rapport om PPO - planteolie til energiformål
 Miljøvenlig maling
 Danmarks el-historie
 Energiforsyning i ulande
 Trækul til ulande
 Cob byggeri
 Latrin
 Naturlig sæbeproduktion
 Flyrejser og forurening
 Miljøbevægelsens historie i Danmark
 Energikrise
 Kunstigt kød
 Renewables 2010 Status Report
 Økologisk fodaftryk
 Pedalkraft
 Frivilligt miljøarbejde
 Guerilla Gardening
 Klimaflygtninge
 Flaskevand
 Tjæresand
 Kul
 Vulkanenergi
 FSC mærkning
 Derfor er støtte til fossil energi en dårlig ide
 Vedvarende Energi giver udvikling
 Fusionsenergi
 Uddannelser inden for vedvarende energi
 Feed-in tarif system i England
 Greenwashing
 Biodynamisk fødevareproduktion
 Ørkenbekæmpelse
 Slow Money
  Carrotmob
 Atomkraft
 Hormonforstyrrende stoffer
 Livet uden penge - det pengeløse samfund
 Lodret landbrug
 Transition Towns
 Friganer
 Jatropha
 Geo engineering
 Flaring
 Energihøst
 Selvforsyning
 Energibyen Skive
 Carbon Capture and Storage (CCS)
 Cleantech
 Friland
 Fødevarer og CO2
 Træ
 Vugge til vugge
 Simple Living
 Energiøen Samsø
 Energibyen Frederikshavn
 Stirlingmotor
 Energiens historie
 Vedvarende Energi skaber arbejdspladser
 Hvad er CO2 kvoter?
 Tre vinger, et gear og et tårn og du har en vindmølle
 Hvordan bliver jeg CO2 neutral?
 Møller i modvind
 REN21 - globalt netværk
 Fremtidens olie- og gaspriser
 Fransk rapport om Folkecenteret
 EU kommissionens vedvarende energi oplæg
 Ny engelsk lovgivning vedr. klimaændringerne
 Tarifsystemer for vedvarende energi
 Peak Oil 2006
 FNs klimarapporter
 Dansk peak oil
 Dansk Energipolitik 2008-2011
 2008 BP Statistical Review of World Energy
 VE 2007 global status rapport
 Ny bog udkommet om Preben Maegaard
 ENERGIAUTONOMI - ny bog af Hermann Scheer oversat til dansk
 CO2 og drivhuseffekten
 www.energien.dk - Bogen om energien
 Økologi
 ESCO - Energy Service COmpany
 Tarifsystemer for vedvarende energi
 Retscreen
 Danmarks el-forbrug 2006
 EUs el-forbrug
 Nordisk Energiplan 2006
 Kampen om den sidste olie

Carrotmob

af Nicolaj Stenkjær, januar 2010

 

Der er to måder at opnå noget på – med det hårde eller det gode, pisk eller gulerod. Carrotmob (det vil sige gulerodsbevægelsen) belønner virksomheder for at opføre sig miljømæssigt korrekt og benytter med andre ord en gulerod i form af at tilbyde virksomheder profit for til gengæld at opnå deres mål.

 

Den traditionelle form for aktivisme går ud på at boykotte virksomheder og dermed tvinge dem til at handle på en bestemt måde.

Over hele verden findes der carrotmob grupper, men bevægelsen startede i USA i 2008, hvor den første carrotmob begivenhed fandt sted. Idémanden bag carrotmob, Brent Schulkin, indbød nogle lokale virksomheder til en konkurrence om hvilke af dem, der ville gøre mest for at optimere deres virksomheds miljøvenlighed. Firmaet med den mest miljøvenlige plan ville vinde og blive belønnet med mange kunder.

Brent Schulkin tilkaldte interesserede ved hjælp af Facebook, Twitter og YouTube og den vindende virksomhed fik tre gange så mange kunder som normalt på en enkelt dag.

Som enkeltperson er det svært at se effekten af sine indkøb, men en stor gruppe kan være meget effektiv. Desuden er det sjovere at foretage en aktion i samarbejde med andre.

Carrotmobbing udnytter, at man alligevel skal købe visse dagligvarer og det behøver ikke at tage lang tid – dermed er carrotmobbing hurtigt og let set i forhold til andre måder at drive aktivisme på.

Brent Schulkin opfandt carrotmob, fordi han ikke syntes, at de traditionelle måder at lave aktivisme på gav nogle resultater. Med Internet og andre moderne kommunikationsformer er det imidlertid blevet let at aktivere mange mennesker hurtigt og alle virksomheder har stor respekt for profit.

I dag findes carrotmobs i mange storbyer i USA og 18 byer verden over. 

Carrotmobs er meget effektive, men det kan være et problem, hvis en virksomhed lover at gøre noget godt for miljøet, derefter får flere kunder, men efterfølgende ikke gør som de har lovet.

I det hele taget kan det være svært for carrotmobs vurdere og kontrollere hvilken virksomhed der handler mest ansvarligt i forhold til miljøet og dermed fortjener belønning.

Carrotmob i Danmark
Endnu (2010) er der ingen carrotmob i Danmark, men interesserede kan rette henvendelse til carrotmob.org og få råd og vejledning. En anden mulighed er at lave sin egen lille carrotmob bevægelse og vælge at handle ind i de virksomheder som optræder mest miljøbevidst – på den måde kan man gøre en forskel for miljøet hver gang man bruger penge.

Links

Carrotmob.org

Wikipedia

Berlingske Tidende