Nordic Folkecenter

for Renewable Energy

DK-7760 Hurup Thy   •  energy@@.comfolkecenter.dk
tel +45 9795 6600  •  fax +45 9795 6565


Bølgekraft/bølgeenergi

november 2012


Bølgekraft eller bølgeenergi er den energi der kan udvindes af bølgerne. Bølgeenergi producerer elektricitet, men endnu (2012) er bølgeenergi på forsøgsstadiet og det er ikke kommercielt

Bølgekraften er i år 2012 omtrent hvor vindenergien var i 1970erne, så der er endnu et stort udviklingsarbejde at gøre. Til gengæld er der et meget stort potentiale i bølgeenergi, fordi bølger findes over hele kloden, og bølger arbejder året rundt - både nat og dag.

Bølgekraftforeningen
I Danmark har Bølgekraftforeningen siden 1997 arbejdet for at fremme udviklingen af bølgekraft. Foreningen arbejder på frivillig basis og afholder årsmøder i Odense.

Læs mere om Bølgekraftforeningen.

Wave Star Energy
Wave Star Energy er det danske bølgeenergiprojekt, der foreløbigt er længst fremme. Wave Stars bølgeenergianlæg i Hanstholm producerer elektricitet, men endnu ikke på kommerciel basis.

Det er muligt at besøge Wave Star og få en rundvisning på 1,5 - 2 timer i det store og meget imponerende bølgeenergianlæg for en pris på 50 kr.

Læs mere om Wave Star.

Besøg Wave Star.

Prøvestationer for bølgeenergi
I Danmark er findes der to centre for bølgeenergi. Ved Nissum Bredning har Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi siden år 2001 haft adskillige bølgeanlæg i 1:10 skala liggende.

Ideen er, at opfindere af bølgeenergimodeller kan afprøve mindre modeller i fjordens forholdsvis små bølger og hvis de kan klare dem, så kan opfinderne flytte deres modeller i større skala til Hanstholm ved Vesterhavet, hvor der er større og kraftigere bølger.

Centeret i Hanstholm hedder Dansk Center for Bølgeenergi, DanWEC.

Læs mere om DanWEC.

Se TV indslag fra TV Midt-Vest om bølgeenergi: Jagten på guldbølgen.

Bølgekraft, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Bølgeenergi/bølgekraft ved Nissum Bredning.